Ny nøgle

       

Så er der kommet endnu en nøgle i bundtet.. En flot rød, dog lidt slidt, én af slagsen.. Huset er overtaget pr. i dag, så nu kan spetaklet begynde.. Tapet skal af, og på igen, maling skal kastes omkring til alle sider, vægge skal flyttes og fliser smadres.. Gulvtæpper skal lide og trægulve fødes på ny.. Der skal ske noget, og nu kan det kun gå for langsomt.. Det er vores, og jeg er i hvert fald klar til kamp! Hus kom bare an, hvis du tør..
Jeg begynder at undres.. Hvor skal glassene stå? Hvad med tallerkenerne og gryder og pander? Skal sofaen stå der, eller der? Og skrivebordet, hvordan med det? Hvad med lampen? Åhh, vi har glemt tæppet, eller er det overhovedet nødvendigt? Vi må tænke, tegne, måle, rykke rundt og være kreative..
Men først vil jeg læne mig tilbage, nyde at sneen forsvinder og spise et stykke chokolade.. Ja for det fulgte der med; chokolade, vin og blomster.. Søde sælgere, tak!

Leave a Reply