Liggestolen der blev til så meget andet end en liggestol

       

Det kan ske for selv de bedste! Vi var i IKEA.. Allerede dér vidste vi, at det ville blive en halvdyr affære, men vi “kom lige forbi” som man nu gør, for at kigge på liggestol til haven. Men IKEA frister og det resulterede altså i, at bilen var pakket med to lysegrønne stole, to træstole, et træbord, tre solcelle lamper, to opvaskebørster, en tøjmus, en pakke servietter og to sæt sengetøj, INGEN liggestol, og alt sammen bare fordi det var muligt med bilen! Som Mads sagde, så er det ikke bilen der er dyr at have, men alle de ting man pludselig kan købe med hjem! Havde vi været på cykel havde det nok været en del billigere – og så kan det være vi på et tidspunkt var kommet hjem med liggestolen i stedet for alt det andet?

Men når det nu er sagt, så var det nogle dejlige køb og de pynter allerede i haven!

Leave a Reply