2011 archive

Mit nisseværksted

Syv nisser blev det til, da jeg i løbet af ugen faldt over disse skøre og skæve nisser. Jeg gik straks i gang med papirleret, der er blevet brugt flittigt efter dets opdagelse! Det er jo smart at sådan noget ler hverken skal i ovn eller glasseres, men bare males og lakeres. Nu pynter de i vindueskarmen, mit kor af nisser, og nisseværkstedet er lukket for denne gang.

Julegave smugkig #1

Produktionen af årets julegaver er igang! Både stuen og kontoret kunne nemt forveksles med julemandens kreative værksted – Mere fortæller jeg ikke, for der er en mulighed for at modtageren, af bl.a. denne gave, læser med. Til dem af jer, der måske har gættet gaven, siger jeg bare shhh! Det skal jo være en overraskelse.

Mææhh, lam, får

Jeg har hygget med fimo! Nogle ville sige, at fårene hører påsken til, men jeg synes de var noget så søde og sjove at lave, at det blev til disse tre styk sidste weekend! Og så trængte jeg til noget, der ikke handlede om julen, for der er vidst virkelig gået julestemning i alting lige for tiden!

1. december-stemning

Sådan ser kalenderlyset så ud i år i vores lille hjem! Det er enkelt, men med den helt rigtige stemning, med ler i skålen og mos fra taget (ja, vi har en del mos på taget, men jeg trimmer det hvert år ved juletid, så jeg har mos til mine dekorationer).

Noget med perler

Som tidligere nævnt gik forrige weekend med kreativitet og en lille smulejuleforberedelser. Her er resultatet! Snefnug lavet af helt almindelige Hama perler. Jeg har lavet snefnug i hvid, gennemsigtig og perlemor. De hænger nu fint i vinduerne i stuen og pynter!

Adventus Domini

Adventus Domini er latin og betyder Herrens komme. Adventus Domini rækker over i alt fire søndage, hvor den første søndag i advent markerer starten på et nyt kirkeår – så ikke nok med, at mange ser første søndag i advent som start på julen, så er første søndag i advent faktisk også en nytårsdag!

Hjemme hos os blev der tændt lys i “adventskransen”, eller adventsrækken om man vil. For mit vedkommende er julen nu skudt i gang og alt, der har med jul, pynt, bjældeklang og æbleskiver er nu tilladt – andre mener først julen starten den 1. december, men den diskussion vil ingen ende tag!

Julemarked i Den fynske landsby

I går, lørdag, var Mads og jeg en tur på julemarked i Den fynske landsby, hvor museet emmede af liv og løjer! Normalt holder de lukket hele vintersæsonen, men de har den tradition at have levende museum og julemarked i weekenden med 1. søndag i advent. Det var hyggeligt, helt bestemt, og der blev både spise kage, æbleskiver og drukket juleøl. Alt sammen specialiteter fra livet på landet fra omkring 1800.

I mange af husene sad formidlere igang med et håndværk fra datiden. Der var både snedkere, drejere, biavlere, nørklere, damer der syede og farvede garn, og en dame, der bandt koste og børster af hestehår. Det var en oplevelse, ikke mindst fordi de alle fortalte rigtig godt om lige netop deres håndværk. Jeg elsker levende museer – det er bare lidt sjovere end at gå rundt og kigge for sig selv!

Katten i sækken?

Jeg har været ud og bruge lidt penge. Ikke mange penge selvom posen kunne tyde på det, men der var 50 % på nogle lækre uldne puder, som nu pryder i sofaen, men, men.. Da jeg i min iver lagde posen fra mig på gulvet for straks at placere puderne i sofaen, flyttede der en ulden skovkat ind i den! Her vogter hun nu – det er blevet hendes nye hjem, så nu har jeg da vidst købt katten i sækken?

 

Gingerbread cookie man

Meget simpelt og nemt. De er lavet af selvhærdende papirler, derefter malet og lakeret. Nu hænger de i køkkenvinduet og pynter sammen med en lille lyskæde.

Ulden pynt fra skattekisten

Jeg har en stor samling af filtkugler! Jeg elsker dem, men i dag brugte jeg dem alle på en rigtig fint ting. De er alle blevet brugt til den længste filtkugle-guirlande og pynter nu over sofaen.

Den blev efter ophæng, pyntet med filtede fluesvampe fra Søstrene Grene. Det er dog ikke det eneste julepynt, der er kommet op i denne weekend, men mere om det én af de kommende dage, for jeg løb tør for perler – mere siger jeg ikke!

1 2 3 4 10