januar 2012 archive

Mig tid – lørdagsforkælelse

Jeg elsker at prøve nye retter af i køkkenet – i aften blev det andebryst på bund af fennikelsalat med granatæble og jordbær. Idéen til fennikelsalaten fik jeg her fra, men jeg har dog tilføjet jordbær som en ekstra lille godte når nu jeg er alene hjemme med næsen i bøgerne. Som en ekstra lille lækkerbisken lavede jeg ananas med myntesukker – igen sneg mynten sig ind, mums!

Fredagsforkælelse

Jeg har midt i alt eksamenslæseriet fået anskaffet mig en ordentlig omgang hold i nakken samt hævede lymfekirtler i halsen, så jeg er mildest talt en smule ynkelig. for at gøre fredagen en smule bedre blev der for lidt siden serveret varm kakao med vaniljeis, mums! Jeg tror faktisk allerede jeg har det bedre – og med to dage tilbage til at læse i, inden det går løs på mandag, tager jeg imod alle råd for at få bugt med den nakke!

Hvem vil ikke gerne være kat?

Mens jeg sidder og skriver noter, læser og studerer mekanismer og detaljerede figurer, ligger Froya og tager sig en lur. Hun har udviklet et lille kærlighedsforhold til vores computere – dem ligger man åbenbart rigtig godt på og der er intet bedre en en gåtur hen over tastaturet..

Syrligt møder friskt

Jeg læser til eksamen en lille uges tid endnu. På mandag venter en grum én af slagsen med et stort og detaljeret pensum, men jeg er godt med, så jeg tror bestemt det kommer til at gå fint!

Når jeg læser til eksamen sidder jeg som regel mange timer for mig selv med bøgerne og computeren, og så skal der altså lidt snacks af forskellig art til at forsøde det hårde arbejde – I dag stod den på blendet appelsin med frisk mynte! Det smager SÅ godt. Jeg elsker frugtkødet, så jeg blender bare det hele i en stor pærevælling – synes man ikke om kødet kan man jo si det fra efterfølgende.

I dagens anledning blev der lavet to for kæresten har hjemmearbejdsdag – det er så hyggeligt når vi sidder på kontoret begge to! Og så hjælper lille killing Froya med at krølle papirerne og angribe blyanten – Det hjælper mig meget, i hvert fald i hendes hoved.

1 2