Dagen før dagen

       

image

Så kom dagen før dagen, hvor jeg skal fortælle alt hvad jeg ved om neurobiologien. Dagen i dag har jeg brugt med en studiekammerat for at gennemgå og tegne alt hvad vi kunne tænke os der blev spurgt om. På billedet har vi gang i øjet – til de af Jer der er inde i emnet, så kan jeg fortælle, at der er en enkelt fejl. Måske du kan se den?

Dagen før alle mine eksamer plejer jeg altid at skulle igennem en lille krise, hvor min hukommelse slettes og jeg har svært ved bare at huske mit navn og eksamensnummer – i aften er ingen undtagelse og vanen tro vil jeg nu pakke tasken med computer og hjerneføde til i morgen, og så ellers læne mig tilbage i sofaen og kigge på ligegyldigt fjernsyn for lige at slappe lidt af inden det går løs. Og så vil jeg selvfølgelig håbe, at jeg i nattens løb får struktur på hukommelsen igen, så eksamen bliver lige til, for inderst inde ved jeg at jeg kan mine ting, også selvom jeg i skrivende stund har mine tvivl – det er forhåbentlig bare det der kaldes nervøsitet.

4 Comments on Dagen før dagen

  1. Kristina
    31. oktober 2012 at 22:02 (7 år ago)

    Mange tak Nanna!

    [Reply]

    Svar
  2. Anne
    1. november 2012 at 08:18 (7 år ago)

    Puuuha, det er lidt længe siden jeg har haft fysiologien i øjet, det er jeg faktisk glad for 😉 Så kan da vist ikke rigtig spotte fejl, men hvor er Müller-cellerne mon på tegningen??
    Men rigtig meget held og lykke, det skal nok komme til at gå rigtig, rigtig godt 🙂

    [Reply]

    Svar
  3. Morfar
    2. november 2012 at 21:23 (7 år ago)

    Vi håber det gik godt i går

    [Reply]

    Svar

Leave a Reply