Det er jo ligesom “rigtig” pizza!

       

image

image

Der var pizza på menuen i går – det er super nemt at lave og en rigtig god måde at tømme køleskabet for slatne og kedelige fødevarer, eller som i mit tilfælde, en god måde at bruge lækre grøntsager fra drivhuset på! Nogle af grøntsagerne er fra eget drivhus, andre er fra min mors, der gavmildt delte ud af overskudet.

image

Efter min mening er der tre hemmeligheder bag en rigtig god pizza. Den første er en pizzasten! Pizzabunden bliver SÅ meget bedre ved brug af en pizzasten og de koster efterhånden ikke meget mere en 100 kr. og er alle pengene værd. Inden jeg går i gang med at blande pizzadejen sætter jeg pizzaovnen på en rist midt i ovnen og tænder ovnen på 250 grader varmluft. Ovnen skal tændes med det samme, da pizzastenen skal varmes ordentligt igennem!

Den anden hemmelighed er pizzadejen – denne opskrift er virkelig simpel og smager bare rigtig godt!

En opskrift:

3 dL lunkent vand

20 g gær

2 spsk. oliven olie

1 tsk. salt

500 g mel, gerne pizzamel.

Gæret opløses i vandet, hvorefter salt og olie tilsættes. Herefter tilsættes melet til dejen er tilpas tør til at kunne æltes på et bord. Brug mere mel om nødvendigt. Nu skal dejen æltes til den har en fin og lind overflade og føles “lækker”. Del dejen i to og lad dem hæve på bordet med rigeligt mel nedenunder, så de ikke sætter sig fast på køkkenbordet. Når de to “boller” er hævet til ca. dobbelt størrelse (der er vel tale om ½ – 1 times hævning), rulles hver bolle forsigtigt ud til pizzastørrelse. Igen er det vigtigt at bruge godt med mel, så pizzaerne ikke sidder fast i køkkenbordet.

image

image

Den tredje og sidste hemmelighed bag en fantastisk god pizza er, at man max. bruger tre ingredienser per pizza! Det virker måske underligt, at man ikke bare må lave en pizza med det fyld man har lyst til og gerne så meget som muligt, men jeg synes altid det ender i en vandbad og en dårlig pizzabund, hvis man tager mere end tre ingredienser. Vel og mærke tre ingredienser, der skal bages i ovnen. Man kan jo altid toppe med fersk parmaskinke, tomater, salat eller oliven når pizzaen er bagt færdig. Jeg lavede to pizzaer; en tomat-ost-aubergine-squash-parmaskinke variation og en tomat-ost-peperfrugt-tomat-parmaskinke variant. Tomat og ost tæller selvfølgelig ikke med i de tre ingredienser.

image

image

Til vores pizzasten følger en pizzaspatel af træ – den er perfekt til at få pizzaerne ind og ud af ovnen – men fidusen ligger i at man lægger pizzadejen over på træspatlen når man har rullet den ud INDEN man kommer fyldt på! Igen handler det og rundhåndede mængder mel. Pizzaerne skal have 5-10 minutter i ovnen indtil bunden er lækker sprød og fyldtet ikke er blevet sort. Jeg camperede foran ovnen i de minutter pizzaerne blev bagt for ikke at brænde dem på.

Når pizzaerne er færdige kom parmaskinken på (den blev altså ikke bagt med!) og pyntet med basilikum fra min lille basilikumskov i drivhuset! Måske det er hemmelighed nummer fire og fem, det der med ikke at bage parmaskinken med og at bruge frisk basilikum?

Velbekomme!

5 Comments on Det er jo ligesom “rigtig” pizza!

  1. Michelle
    3. juli 2012 at 16:04 (7 år ago)

    Mmmmm pizza<3 Det ser bare hamrende lækkert ud! Kan helt klart godt følge dig med the three golden rules, specielt pizzastenen gør en stor forskel! En god tomatsauce skal man heller ikke glemme 🙂

    Hyggelig blog forresten. Blev helt glad da jeg så, at du blev begejstret over at finde et molekylesæt, hehe.

    Hilsen en kemistuderende

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Du har helt ret med tomatsaucen, så jeg tror snart mine tre gyldne pizzaregler skal udvides til fem eller seks gyldne regler!

    [Reply]

    Svar
  2. Vibeke Lentz
    4. juli 2012 at 07:38 (7 år ago)

    Hold op hvor ser den god ud!! Tak for tips og opskrift, det vil jeg huske:)

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Tak! Jeg synes også selv mine “regler” er gode at holde sig til – det bliver nemlig et bedre resultat 🙂

    [Reply]

    Svar

1Pingbacks & Trackbacks on Det er jo ligesom “rigtig” pizza!

Leave a Reply