Et ønske om en ukulele

       

Ukulele

Billedet er fundet her.

Jeg har altid været meget musikalsk og har sågar spillet klassisk klaver i mange år, men da tiden kom, hvor jeg skulle på efterskole stoppede jeg med klaverspilleriet. Siden da har jeg ikke spillet klaver eller noget andet instrument, men nu skal det være slut! Jeg har det sidste halve år haft utrolig lyst til at genoptage det klassiske klaver, men må nu sande, at jeg ikke har plads til det klaver jeg gerne vil have, i vores nuværende bolig, derfor har der den sidste uges tid plantet sig et lille frø af en tanke om at spille ukulele.

Er det tosset og fjollet? – Det er det helt sikkert, men jeg synes lyden af ukulele er fantastisk og jeg kan godt forestille mig selv sidde med det lille strengeinstrument og gribe den ene akkord efter den anden. Derfor, Kære Julemand, ønsker jeg mig også lige en ukulele!

Leave a Reply