Helt almindelig hverdag

       

Jeg sidder bag to computere alle dagens timer – jeg er ved at færdiggøre min bachelor med deadline om under to uger (!!), så der er en del skriveri tilbage før jeg endeligt kan lukke maskinerne ned og nyde friheden. Jeg føler mig en smule presset, faktisk sådan tilpas presset til at takkede nej tak til svigermors fødselsdag her til aften (hvis du læser med, så tillykke!!).

I det hele taget hersker her sådan en hverdags-agtigt stemning, men hvem siger at den helt almindelige hverdag ikke også kan være spændende nok i sig selv? Jeg har gjort det hyggeligt at sidde her på kontoret med begge katte ved min side (den ene meget tæt på, den anden lidt længere væk) og en masse stearinlys. Om lysene primært er for hyggens skyld eller for varmens, ved jeg ikke, men det virker både på humøret og temperaturen i det lidt småkolde kontor!

Leave a Reply