Iced coffee

       

Min nye last – iskaffe! Det er dejligt og især på de varme dage. Jeg er endnu ikke den store kaffedrikker, men kaffen sniger sig mere og mere ind på mig og indgår allerede i flere retter jeg nyder med velbehag, for det meste er der tale om desserter. Iskaffe eller iced coffee er det sidste nye på min liste over ting med kaffe jeg kan lide. Det bedste af det hele er, at det er rigtig nemt at lave selv og det kan sagtens betale sig, da en sådan drik nemt koster 40 kr. på caféer og kaffesteder.

Hele hemmeligheden bag en iskaffe er kaffeekstrakten, der tager lidt tid at lave, men det er super nemt. Kaffen til en iskaffe er nemlig ikke bare kold kaffe.

Til ca. 1L kaffeekstrakt brugte jeg:

80 g kaffe (jeg brugte en lækker kaffe af god kvalitet med intens smag, men helt alm. filterkaffe fra netto kan også bruges)
12 dL koldt vand

Hæld kaffen i en stor skål og hæld vandet over. Rør til al kaffen er vådt af vandet. Dæk det til og lad det stå og trække i minimum 8 timer og gerne længere. Min lod jeg stå fra eftermiddag og natten over.  Hæld den kolde grumsede “kaffe” igennem et kaffefilter eller andet klæde der kan frafiltrere grums. Jeg brugte selv et viskestykke, da jeg ikke ejer kaffefiltre. Hæld dernæst kaffeekstrakten på flaske og stil det i køleskabet. Det var selve ekstrakten.

Til iskaffen fylder jeg et glas med is, fylder halvt kaffeekstrakt i og halvt mælk. Det kan sødes med sukker eller honning, hvis kaffesmagen er lidt for intens. Voila, lækker, nem iced coffee!

 

 

4 Comments on Iced coffee

  1. Line
    5. maj 2012 at 07:05 (7 år ago)

    Hej Kristina

    Det lyder bare vildt lækkert.
    Kan man også bruge kaffebønner? Det er nemlig kun det vi har i huset…

    Mange hilsner
    Line

    Ps. Hils Froya 🙂

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Jeg tror du vil få det bedste resultat, hvis du hakker bønnerne så fint som muligt, enten i en blender eller med kniv, hvis du er tålmodig nok, da det er et spørgsmål om at få mest mulig “kaffebønneoverflade” som vandet kan trække kaffesmagen ud af.

    Jeg skulle hilse igen fra hende den lille kat (der snart er større end den store kat) og sige at hun bare hygger sig og at Gaia er verdens bedste legekammerat, så det bliver til nogle slåskampe og løbeture i haven. Det er bare så rart at de hygger sig sammen. Gaia, der før Froyas ankomst var meget ude og rende, er nu hjemme hele tiden – det er perfekt!

    [Reply]

    Svar
  2. Simone
    28. maj 2014 at 10:19 (5 år ago)

    Det lyder godt nok lækkert Kristina 🙂

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Prøv det Simone – du vil straks blive afhængig 🙂

    [Reply]

    Svar

Leave a Reply