Odense, min by: Themsens Café og Fristelser

       

I formiddags havde både jeg og Mads taget fri – vi havde nemlig en brunchaftale på Themsens Café & Fristelser på Overgade i Odense! Jeg har været så heldig at få mig en Smartbox med brunch for to, så i dag var dagen, hvor den blev brugt og nydt!

Themsens Café er rigtig hyggelig og intim. Der er vel plads til ca. 20 gæster fordelt på to små lokaler i det hyggeligste gamle bindingsværkshus. Deres brunch består af 5 små retter serveret på et skærebræt – her var både laks med pepperrodscreme, spansk inspireret kødpålæg med soltørrede tomater til, æggekage med oliventapanade, ost med sesamkiks og til sidst den dejligste yoghurt med bærkompot og kanelsirup! Sidstnævnte var uden tvivl min favorit! Hertil blev der servered en mousserende vin, hvortil vi også bestilte økologisk saft med solbær og æble, mums!

Resten af min dag gik med en lang middagslur – jeg var åbenbart rigtig træt, for jeg faldt bare om på sofaen – og nogle timer i køkkenet, hvor jeg fik lavet lækker fransk løgsuppe til aftensmad og den dejligste kanelsirup. Sidstnævnte fik jeg inspirationen fra på Themsens, det smagte nemlig bare fantastisk. Derfor skal der kanelsirup over min yoghurt i morgen tidlig.

Tilføjelse: Jeg har nu oprettet en ny kategori ved navn Odense. Her vil der fremover være oplevelser, restauranter og andre ting og sager fra Odense og omegn.

6 Comments on Odense, min by: Themsens Café og Fristelser

  1. Lene
    1. februar 2012 at 20:36 (8 år ago)

    For dælan da, hvor ser det bare godt ud, og så er det jo bare fantastisk anrettet, lækkert! Og den der kanelsirup lyder bestemt heller ikke ringe. Hvordan har du lavet den?

    KH. Lene

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Hej Lene! Det VAR også bare rigtig lækkert! Jeg regner med at lave et indlæg om kanelsiruppen en af de kommende dage med opskrift og det hele. Jeg prøvede den her til aften oven på vaniljeis og det var et kæmpe hit!

    [Reply]

    Svar
  2. Rosalina
    1. februar 2012 at 22:02 (8 år ago)

    Lækkerier! 🙂 Må jeg spørge om hvilket kamera du tager så lækre billeder med? 🙂

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Jeg har faktisk fået det spørgsmål nogle gange her på det sidste, så jeg regner med at lave et indlæg herom i løbet af ugen – Så kan du læse om alle detaljerne dér. Og tak for komplimentet på mine billeder, det varmer dejligt om mit fotografhjerte!

    [Reply]

    Svar
  3. Stina
    2. februar 2012 at 10:27 (8 år ago)

    Lækkert med brunch! Det er efterhånden 3 måneder siden, jeg sidst har fået sådan en. Puha, det er lang tid!

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Det var lang tid! Så har du jo næsten ret til at blive budt på brunch – Du må se om du kan gøre teorien til praksis?

    [Reply]

    Svar

Leave a Reply