To dage med røde kinder

       

Sikke en disciplinstest jeg har udsat mig selv for – at læse til eksamen og læse Fifty Shades på en og samme gang er svært, rigtig svært, og jeg har virkelig måtte tage mig selv i flere gange at lade tankerne køre ud af Christian Grey tangenten, mens der på mine skuldre har udspillet sig en kamp mellem min engel og min djævel i ægte tegnefilmsstil! Jeg må nok erkende, at djævlen vandt og jeg har da vidst også fået læst mere om Mr. grey og Miss Steele end om diabetes, lægemidler og kinetik.

Jeg var noget skeptisk allerede inden jeg begyndte på bogen og stadig skeptisk efter at have læst de første par sider, hvor jeg ærlig talt var ved at lægge bogen fra mig flere gange – bøger fortalt i første person har aldrig været min kop the (Twinning English Breakfast med posen ved siden af?), men da jeg først nåede til interviewet og mødet mellem Miss Steele og Mr. Grey var jeg fanget, noget så Fanget, og i en sådan grad at bogen er læst færdig på to dage!

Men nu sidder jeg så her, med en uge til min eksamen og ingen Mr. Grey eller Miss Steele, hvilket nok er heldigt, så jeg igen kan koncentrere mig om eksamenslæsningen.

Venlig hilsen én, der nu er trådt ud af Fifty Shades boblen og igen kan kontaktes på telefon!

Dette indlæg er sponsoreret

2Pingbacks & Trackbacks on To dage med røde kinder

Leave a Reply