maj 2013 archive

Kunstfabrikken // Havnekulturfestival

image

Så gør jeg det igen – sælger kreating i forbindelse med Kunstfabrikken. Denne gang er det ikke en pop up shop, men ved et marked på Havnekulturfestivallen i Odense. Og billedet viser én af de ting jeg har med; Mors Dags platter som jeg har gjort lidt mere spændende end normalt ved brug af maling og en god ide. Jeg vil være at finde dernede hele dagen i morgen fra 10-21 så hvis du har lyst må du endelig komme og sige hej!

Yndlings t-shirt

image

Det er nu også blevet farligt for tøjbudgettet at gå ud og handle dagligvarer, for det var sådan det gik til at jeg i går fik købt endnu en t-shirt med yndlingsmotiv. Det var også sådan det gik til, at jeg udråbte noget så almindeligt som REMA1000 som min nye yndlingsbutik. Bilka er også på den liste, for der har jeg engang købt yndlings t-shirt med Garfield og The Pink Panter. Mickey Mouse fåes også i hvid, hvis I er blevet forelskede.

Taknemmelig

Frøken Lyngsø Wordle

Tak søde, rare, dejlige læsere! Jeg er taknemmelig – I er trofaste og vedholdende. Selvom bloggen den sidste uges tid har været helt tom for nye indspark har I alligevel kigget forbi. Det varmer mit bloggerhjerte, for sandheden er, at jeg har haft brug for lidt tid helt for mig selv uden blog og computer. Jeg har f.eks. været til fantastisk bryllup og brugt tid i tænketanken hvad angår nye kreative tiltag. Det sidste skal bruges og sælges på et marked i starten af juni. Og så er der jo også mit studieprojekt og eksamenslæsningen. Det hele blev pludselig for meget og jeg valgte bloggen fra, men I var der alligevel og det er rart at vide, at små pauser er accepterede hos Jer. Tak!

Og billedet, det er en lille kollage fra Wordle over de ord jeg bruger mest på bloggen. Ordet dag, lige og tid er åbenbart blandt mine farvoritter.

Endnu en dag

image

Puha! Den havde jeg ikke lige set komme, den enormt lange dag, men når laboratoriearbejdet driller og forsøgene ikke vil som jeg, så bliver det en lang dag. Jeg havde bare ikke lige forudset, at den ville vare lige til midnat. Men det gjorde den nu altså, varede fra 8.00 til 24.00. Det er dog ikke helt skidt, for jeg har dælme lært en masse i dag; både ting jeg ikke skal gøre igen, ting jeg skal huske til en anden gang og nogle tips og tricks til at gøre det hele lidt nemmere for mig selv.

Og nu – ikke mere ordkløveri, men i stedet i seng med mig!

Morgenstund

Salatspirer

IMGP5443

Jeg elsker de lyse morgener. Det bedste er at vågne lidt før vækkeuret og få en god og tidlig start på dagen med morgenfjernsyn, kaffe, grød til morgenmad og godt med tid. Og så lige et smut ind forbi drivhuset for at vande planter og se til at temperaturen og alt er godt, før det er tid til cykeltur mod laboratoriet og studiet.

Sådanne morgener er gode, rigtig gode. Og drivhuset har det fint. Mit salat er endda begyndt at spire. Og rabarberen i krukken – det er vidst tid til at den skal plantes ud i et bed, i dag.

Duften efter regn

Duften af regn

IMGP5437

IMGP5439

Jeg elsker duften efter forårsregn og også duften efter efterårsregn for den sags skyld (man bliver ligesom bare mættet af regn i efteråret). Det bedste ved regn om foråret er det der følger efter. Lige efter en omgang forårsregn dufter det fantastisk af græs, blomster og jord. Af forår og sommer og efterår på samme tid. Af en ny start og et rent lærred.

Jeg håber på det bliver sådan en dag i dag med duften efter regn.

Skvalderkål

Skvalderkål

Skvalderkål

IMGP5426

IMGP5435

Skvalderkål, hvilket irriterende element i enhver dansk have. Jeg er gået i krig med de bare næver og kødgryderne, for “if you can’t beat them, eat them”. Og det gør jeg så. I suppeform. Skvalderkålssuppe med fløde og kartofler. Spis dit ukrudt – fantastisk koncept!

Men nu til smagen. Det lugtede lidt som kogt græsplæne, men smagte nu okay. En anden gang skal der vidst hvidløg og gulerødder i for at give mere smag. Jeg er ikke helt færdig med at eksperimentere med skvalderkålen og der er jo rigeligt at tage af!

Helligdagsferie

Morgenmad

IMGP5370

IMGP5380

IMGP5403

IMGP5397

IMGP5407

IMGP5409

Sådan her kan noget af en Kristi Himmelfartsferie se ud.

Jeg har brugt de første par dage på at lege turist i Roskilde med familie fra Færøerne. Først Vikingeskibsmuseet og så Roskilde Domkirke. Roskilde er faktisk en rigtig hyggelig by, hvilket jeg ikke lige havde set komme. I går var jeg så et smut forbi Middelfart til det årlige marked, hvor frokosten bestod af en god gammeldags flæskestegssandwich og bløde pommes frites. Klamt på den lækre måde.

Og i dag – i dag tror jeg den står på marked på Valdemar Slot på Tåsinge.

Nu mangler jeg bare “karklude”

Madam blå børster og sæbe

IMGP5340

IMGP5341

Jeg var på loppemarked på havnepladsen i Odense i søndags. Det er et loppemarked, der afholdes hver søndag på havnen hen over sommer halvåret og denne gang fandt jeg en sæbebeholder fra Madam blå, der næsten passede til den med børster jeg havde i forvejen (i min begejstring over at have fundet sæbebeholderen til en god pris, glemte jeg at tjekke om skrifttypen var den samme, tsk).

Nu mangler jeg så bare en beholder med påskriften karklude. Jeg ved den findes, men skulle vidst være sværere at få fingrene i en børster og sæbe. Jeg ser det dog som en udfordring og skal bruge sommerens loppemarkeder på at lede efter den!

Tirsdag aften

image

I dag var vi begge så heldige at blive inviteret (eller vi inviterede nærmest os selv) til mad hos gode venner og med i cykelkurven kom to fine gaver, en til ham og en til hende. Og så cyklede vi ellers af sted i aftensolen.

1 2