juni 2013 archive

Du er en kat, er du ikke?

Gaia

IMGP5703

IMGP5707

IMGP5708

Det var der tydeligvis delte meninger om i sidste uge, da Gaia (den ene af de to pelsede) besluttede sig for at agere klatreabe i mit lille, fine lindetræ. Og så så man mig gribe kameraet og lege paparazzi. Både kat og træ overlevede.

Et eksamenshjem

image

image

image

image

I går kl. 12.00 faldt en kæmpe last fra mine tunge skuldre. Sidste skriftlige eksamen på studiet var overstået og nu venter der “kun” to mindre projekter og mit speciale – godt 1,5 år endnu, så er jeg færdiguddannet. Og det er jo altsammen godt, men bagsiden af alt dette eksamensræs er udstillet på ovenviste billeder; et hjem i totalt kaos. Stuen flyder med noter og rod og i køkkenet regerer der et kæmpe kaos! Sådan er det altså nu engang bare når hverdagens gøremål nedprioriteres og stuen forvandles til læsesal.

Nu er jeg dog tilbage og kan godt selv regne ud, hvad dagen i dag skal bruges på. Også selv om jeg helst ville lave alt muligt andet, men vasketøjet har hobet sig op og der er ikke flere rene tallerkener i skabene. Jeg melder mig altså med andre ord ind i hverdagen igen!

Når man er blevet lidt for stor

Dykning

Jeg er ikke typen, der går op i vægt, størrelse eller tæller kalorier i vildskab – jeg går mere op i, at jeg kan passe mit tøj, at jeg kan gå op på 5. sal uden at krænge lungerne ud og cykle hele vejen til laboratoriet i 7. gear med venstre hånd på ringklokken. Det er ting, der i min optik er vigtigere end hvad vægten siger når man endelig stiller sig op på den.

Men når det nu er sagt, så måtte jeg sande på vores sejltur til Skarø i weekenden, at jeg nok alligevel er blevet lidt for stor. Planen var at vi skulle have haft en dyk eller to på nogle gamle torpedoskibe fra anden verdenskrig i det Sydfynske, men sådan blev det ikke, for jeg kunne simpelthen ikke være i min våddragt – pinligt! Men en realitet og en sådan realitet, at jeg straks igangsatte jagten på en ny. Og her kom mit kræmmergen til sin ret, for på dba.dk lykkedes det mig at finde en næsten ny, fin og velholdt våddragt lige i min “nye” størrelse. Og efter et møde og en omgang jeg-prøver-lige-den-her-neopren-sparkedragt-på-verdens-mindste-toilet købte jeg den for den lille sum af 650 kr.

Så far, nu er jeg klar til det dyk vi aldrig fik, fordi jeg har spist for meget kage og gravet for få huller i haven.

Weekend potpourri: Skarø

Søhesten

IMGP5519

IMGP5521

IMGP5523

IMGP5537

IMGP5568

IMGP5579

IMGP5619

Sådan så min weekend ud – på sejltur til Skarø i Det Sydfynske Øhav. Turen bød på is hos søde Britta Tarp, der står bag Is fra Skarø , et kig ind i hendes fine butik, der ud over is rummede det lille “købmandsskab”, hvor man kunne købe det allervigtigste som tandbørste og tandpasta, et kig ind på Skarø sommerpensionat, der sælger sig på ders mange hovedpuder, gåture og flot solnedgang.

Nu kom vi jo til øen i båd, men jeg tror bestemt vi skal derned igen med telt i rygsækken, for der var rigtig hyggeligt, fredeligt og idyllisk. Og så er der jo ikke så langt; bare en køretur til Svendborg og så ombord på færgen til Skarø – nemt!

Når det at gøre det rigtige føles helt forkert

Biomedicin

En af to eksamer for juni måned er nu ovre og selvom jeg burde glædes over, at jeg nu kun mangler én eksamen, så gik jeg alligevel fra lokalet med let bøjet hoved.

Og hvorfor så det? Jeg blev sat i en situation i eksamenslokalet, hvor jeg gjorde det jeg moralsk fandt rigtigt; at melde en medstuderende for eksamenssnyd af den grove slags. Det føles dog bare aldrig rart at melde andre til de “farlige” eksamensvagter. Det var dog intet mindre det jeg gjorde. For jeg kunne simpelthen ikke se igennem fingre med hendes bunke af håndskrevne noter til en eksamen der for alle os andre (og for hende, tsk tsk) var uden hjælpemidler af nogen slags. Men hun fik vidst som fortjent og blev pænt eskorteret ud af lokalet – og mig, jeg overlevede, gjorde eksamen færdig og tænkte; hun var jo selv uden om det. Punktum. Og for at pudse min glorie lidt mere, så var den jo sikkert gået hvis hun ikke havde siddet foran mig, der er sådan en irriterende regelrytter!

Watermelon shake, med hindbær

Watermelon shake med hindbær

IMGP5477

IMGP5480

Min absolut yndlingsdrik i Thailand er Watermelon Shake, skarpt forfult af Mango Shake. Watermelon shaken er ganske enkelt en livsredder i 30 graders varme, da den både er kold og frisk og som regel kunne fåes for omkring 3-5 kr. i diverse boder. De var selvsagt lidt dyrere på restauranterne.

Og når nu det er blevet vandmelon sæson herhjemme, så skal jeg da gense min yndlings fra de varme lande – denne gang blev den peppet op med friske hindbær, men den er også fantastisk uden.

En opskrift:

Vandmelon (meget gerne uden kerner)
Isterninger
Vand

Denne gang også hindbær

Alle ingredienser blendes – kan det være nemmere?!

Så gør jeg det bare selv

Oddvørs dadelkage

IMGP5463

IMGP5465

IMGP5466

Kender I det når man sidder og læser til eksamen og man så finder ud af, at det i dag har været Kagens Dag på Odense Rådhus med kage ad libitum for bare 60 kr. og at det er blevet afholdt lige for næsen af én?!

Sådan havde jeg det tidligere i dag, men i stedet for at surmule resten af dagen over en spildt mulighed for kageæderi besluttede jeg at bage selv. Det blev til intet mindre end én af mine yndlingskager – Oddvørs dadelkage med flødeskum og jordbær. Denne gang tilføjede jeg selv flødekaramel under flødeskummet og det fungerede også, mums!

En godte fra markedet

image

image

Sikke et marked. Sikke mange søde kunder, nysgerrige folk, flotte stande, kreative ting og rare sælgere. Og høj solskin hele dagen (jeg roser stadig mig selv for at have husket intet mindre en faktor 50 i ansigtet).

Viste net er fra Mette Louise Kragh og passer perfekt til computeren, bøger, noter, indkøb eller hvad pokker jeg nu ender med at bære rundt i det! Jeg faldt pladask for det – farvekombination er god og nettet er smudsafvisende og kan tørres af med en klud. Det er smart. Det bliver min nye yndling hen over sommeren.

Og Kunstfabrikkens Forårsmarked, det er der også i dag fra 10-17! Jeg er der ikke, for eksamenslæsningen skal jo passes, men mine ting og sager er stadig af finde i fællesboden. Og hvis du også er faldet for nettet, så kan det også købes i Mettes bod.