juli 2013 archive

Sommerdrik

Blåbærsaft med danskvand

IMGP5807

Min nye yndlings på de varme, solrige dage – blåbærsaft med danskvand. Siden jeg opdagede at danskvand med smag godt kunne drikkes og faktisk smagte godt, har vi jævnligt haft danskvand i huset. Nu har jeg fundet endnu en anvendelse og med isterninger i og solskin fra en skyfri himmel, er der ikke et øje tørt! Og så har den sådan en flot farve – det er kun et plus!

Weekend med sol og sommer

Lys

IMGP5767

IMGP5782

IMGP5783

IMGP5789

IMGP5805

Min weekend blev brugt med gode venner, god mad, lidt spejder og et enkelt middelaldermarked med ridderturnering i Nyborg. Og vejret var fantastisk (og er det stadig!)!

Hvad en middagslur kan føre med sig

Pandekager med øl og kardemome

Mads

IMGP5750

IMGP5753

IMGP5754

Jeg arbejder for fulde drøn på mit projekt i øjeblikket, så klokken kan nemt runde 18 inden jeg er hjemme. I dag var ingen undtagelse, og jeg faldt simpelthen om på sofaen og tog mig noget af en lur, straks efter jeg var trådt ind af døren. Det viste sig dog at have været et meget smart træk fra min side, for da jeg vågnede igen havde Mads lavet pandekager med is, lækker frugt og nutella (yndlings).

Opskriften kan I ikke få, for den vil han ikke af med, men de smagte godt og der var nok tilbage til morgenmad i morgen – kolde pandekager med smør og sukker er altså godt!

Et rundt nummer

image

Kender I det når man har gået og ventet på en pakke i over en måned, og den så endelig kommer, man åbner den og tænker; jeg har da ikke bestilt et rundt husnummer!

Så finder man straks computeren frem og tjekker bestillingen, og dobbelttjekker, men den er god nok, man har bestilt husnummeret i rundt og ikke firkantet. Nå, tænker man så, pyt med det, det runde ser da også meget godt ud..

En helt almindelig torsdag

Banan-nutella mad

IMGP5738

IMGP5739

Tilfældige billeder fra en helt almindelig torsdag morgen, hvor katten sover ud efter nattens eventyr udendørs, spisebordet roder med strikketøj og bøger om vandreruter i Norge, og morgenmad. Jeg tager mig en langsom start i dag.

Det vokser over

Salat og kål i drivhuset

IMGP5732

IMGP5734

Der er sket lidt i drivhuset siden jeg sidste gang viste det frem – nu er der både salat, spidskål, grønne tomater og små drueklaser.

1 2