Grydebrød

       

Grydebrød

IMGP3393

IMGP3419

Verdens nemmeste og bedste brød, intet mindre. Det skal hverken æltes eller tæskes igennem, men ligesom med bolognesen, skal der tålmodighed til. Dette brød laves nemlig over to dage, men det er hele ventetiden værd!

En opskrift:

½ L koldt vand
Gær på størrelse med en ært
10 dL mel, eller ca. 600g
Knivspids salt

Dag 1: Gæren opløses i vandet og salt og mel tilsættes. Dejen røres sammen så alt melet er vådt (tørt mel hæver jo ikke). Jeg brugte fuldkornsmel, men har også haft lavet brøddet med fint hvedemel og begge brød blev rigtig gode! Dejen sættes i køleskab i et døgns tid.

Dag 2: Dejen tages ud af køleskabet 3 timer før brødet skal serveres. Dejen er nu hævet op med store bobler i. Gæren har gjort alt æltearbejdet gennem natten, så dejen skal behandles forsigtigt. Drys mel på et bord og hæld dejen forsigtigt ud på bordet. Fold den sammen i tre led; først den ene vej, så den anden og lad den hæve igen i et smurt fad, drysset med mel. Lad det hæve i 2 timer ved stuetemperatur.

Tænd ovnen på 250 grader og sæt din tomme støbejernsgryde, römertopf eller lergryde med låg på i ovnen. Den skal varmes godt igennem, så jeg lader det stå inde i 30 min. før både gryde og ovn er godt varm. Når dejen er hævet færdig og ovnen er varm, kommes dejen over i den varme gryde og låget kommes på. Nu skal brødet bages 30 min. ved 250 grader med låg på! Dernæst 15 min. ved 230 grader uden låg! Brødet skal hvile i ca. 20 min. før det kan serveres.

Du har nu lavet verdens bedste brød og det er virkelig nemt! Brødet får en fantastisk smag og en lækker, sprød skorpe.

Velbekomme!

4 Comments on Grydebrød

  1. Milana - TastyPrettyThings
    20. januar 2013 at 19:36 (6 år ago)

    Hvor er det lækkert! Den opskrift må jeg prøve en dag 🙂

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Det synes jeg du skal! Det er simpelthen mit yndlingsbrød når det kommer til hjemmebag 🙂

    [Reply]

    Svar
  2. Trine
    21. januar 2013 at 15:11 (6 år ago)

    Tak for dit besøg på min blog… virkelig fin og inspirerende blog du har 🙂

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Det var da så lidt! 😀

    [Reply]

    Svar

Leave a Reply