Salte citroner

       

Salte citroner

IMGP5040

IMGP5042

IMGP5045

IMGP5049

Salte citroner. Den perfekte blanding af salt og surt, forestiller jeg mig, for jeg har aldrig lavet dem før, men nu skulle det være efter indkøb af et stort, billigt patentglas i den lokale genbrugsbutik. Citronskallen skulle eftersigende være god i salater, dressinger og varme retter. Jeg må prøve og eksperimenterer med dem når de er færdige, nu venter jeg bare.

En opskrift:

8 økologiske citroner (man skal jo spise skallen og vil derfor gerne undgå sprøjtemidler)
300 g salt
ca. 10 chilier
Peberkorn
Vand

Citronerne vaskes og tørres let. Herefter skæres fire snit i hver citron som når man vil lave citronbåde, bare uden at skære igennem i enderne af citronen (giver det mening?). Så fyldes citronerne med så meget salt som det nu er muligt og de mases ned i patentglasset. Chili, peberkorn og resterne af salt kommes i glasset og der fyldes vand på til citronerne er dækkede. Nu skal de stå mørkt og køligt i 2-3 måneder før de er spiseklar.

4 Comments on Salte citroner

  1. Fototosse.blogspot.dk
    10. april 2013 at 18:52 (6 år ago)

    Ser super lækkert ud… rent æstetisk madlavning ;o)

    [Reply]

    Svar
  2. Kristina
    10. april 2013 at 21:18 (6 år ago)

    Og så elsker jeg farven gul, så patentglasset med de saltede citroner pynter fint på køkkenbordet!

    [Reply]

    Svar
  3. monsterscircus
    12. april 2013 at 00:15 (6 år ago)

    Uhmm, de er fantastiske, især en varm sommeraften i godt selskab, en kylling på grillen og sød musik i ørerne:-) Dem kan I godt glæde jer til, ha en super dejlig weekend.

    [Reply]

    Svar
  4. Kristina
    12. april 2013 at 08:03 (6 år ago)

    Godt at høre! Men nu glæder jeg mig jo bare endnu mere – hvilket er lidt dumt, da de jo skal stå og vente så længe! 🙂

    [Reply]

    Svar

Leave a Reply