Secondhand gaver

       

Globus Copco gryde og is

Jeg har gang i et projekt, som jeg faktisk er ret så stolt af! Vi nærmer os julen og hygge og gaveræset, hvor det sidstnævnte altid irriterer mig godt og grundigt. Jeg elsker at give gaver og jeg elsker at finde det helt rigtige, men det ender som regel med, at jeg på trods af min ihærdige indsats gennem december, altid finder mig selv løbende forvirret rundt de sidste dage op til jul.

Nu er det slut. Mit julegave-indkøbs-projekt går i bund og grund ud på at alle gaverne (såvidt det er muligt) skal være genbrug! Købt på nettet eller i mine yndlingsbutikker i Odense. Indtil nu er det gået ret så godt faktisk – to af julegaverne er allerede på plads (og de er genbrugte gaver), og så klarede jeg min kærestes fødselsdagsgaver på samme måde! Globus med lys i (lyset skal dog lige ses efter, for der er en løs forbindelse), en Copco støbejernsgryde designet af Michael Lax og til sidst en isspand med tang til barskabet. Han blev SÅ glad! Gaverne ramte plet, hver og én, og jeg er så stolt over mig selv, for alle herlighederne stod mig i 660kr. – det havde jo aldrig været muligt, hvis tingene havde været nye. Derfor, hurra for genbrugte gaver!

Leave a Reply