Sponsorerede indlæg – go eller no go?

       

Pengepostkasse

Jeg har tænkt og tænkt og tænkt! Jeg er blevet kontaktet af en virksomhed, der vil betale mig penge for at skrive om bestemte ting på min blog – hvad jeg skriver om de forskellige brandts og mærker er helt op til mig, men jeg forestiller mig de ikke er interesseret i dårlig omtale, så det er vel sådan semi-frit?

Men skal jeg takke pænt ja tak, eller pænt nej tak? Jeg har én gang før sagt ja til et sådan indlæg, simpelthen fordi jeg manglede penge og de betalte godt, men jeg har aldrig synes det var helt godt, at jeg solgte min blog som reklamevæg. Sagen er den, at denne virksomhed ikke vil have at jeg skriver med ord, at indlæggene er sponsorerede – det er noget med at google opsnapper det og straffer både blog og mærke med en dårligere rangering på deres søgemaskine. De foreslog selv, at jeg kunne lave et logo jeg satte på billederne på de forskellige indlæg for at synliggøre, at jeg får betaling for netop dette indlæg. Hvad siger I? Jeg er simpelthen så splittet med det her – jeg startede jo ikke bloggen for at den skulle være en reklamesøjle eller en indtægtskilde, men fordi jeg synes det er et sjovt projekt. Men lidt lommepenge kan man jo altid bruge og jeg ville jo aldrig begynde at skrive om ting, sager og mærker som jeg ikke kunne stå indenfor. Kan I lige forestille Jer, at der pludselig kommer utrolig mange indlæg om møbelkæder, modetøj eller rejsebureauer? Nej vel!

Men min største bekymring er, at I ikke vil læse med mere og synes det er en dum retning at føre bloggen i, så vil I ikke nok give jeres mening til kende og hjælpe mig lidt med beslutningen?

English recap: Are sponsored blog posts go or no go? I have been contacted by a company that wants me to write about certain brands in exchange for payment. I’m not sure what to do. Please let me know what you would do.

8 Comments on Sponsorerede indlæg – go eller no go?

  1. Carina
    16. december 2013 at 19:41 (6 år ago)

    Kan godt forstå dit dilemma, da det jo er forholdsvis nemme penge at tjene
    Som læser vil jeg sige, at jeg er ved at brække mig over sponsorerede indlæg. Det er altid tydeligt når et indlæg er sponsoreret også selvom det ikke står nogen steder. Det virker så forlorent og jeg har fravalgt en del blogs, fordi jeg var træt af deres forsøg på at lyde objektive og tro det er interessant at høre om Knorr’s terninger og tablets som de tydeligvis kun skriver om fordi junior får en gratis. Nu lyder jeg måske misundelig, men jeg elsker at læse blogs og synes de er blevet ødelagt af alt den camouflerede reklame og det er bare det jeg er ked af

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Åh, Carina! Du beskriver det så godt – jeg har tænkt lidt over det siden jeg lagde indlægget på bloggen og jeg er kommet frem til at jeg har det ligesom dig. Min blog er for mig og dem, der vil læse med og den skal handle om det jeg synes. Jeg synes dog stadig det er spændende at høre jeres kommentarer og meninger om de sponsorerede indlæg 🙂

    [Reply]

    Svar
  2. Libbie
    17. december 2013 at 08:11 (6 år ago)

    Jeg tænker, at det er din blog og dit valg. Føler måske at du mellem linjerne faktisk allerede har taget en beslutning. Når jeg vælger at gøre reklame for noget har jeg krav om at jeg får noget til en give away så mine læsere også får en del af kagen. Tror ikke jeg har mistet nogen, men så meget som jeg “fodrer” mine læsere så føler jeg bestemt heller ikke at mine sponsor-indlæg fylder meget. Jeg er ærlig i min mening om alle produkter og det tror jeg er enormt vigtigt!
    Man kan jo også bare springe et indlæg over hvis man er lige ved at kaste op….
    kh og rigtig glædelig jul til dig og dine.

    [Reply]

    Kristina Reply:

    I lige måde Libbie! Og du har altså også ramt rigtigt med din kommentar – det der med gaver til mine læsere som en del af kagen var en god ide, det må jeg lige undersøge 🙂

    [Reply]

    Svar
  3. Louise
    17. december 2013 at 11:06 (6 år ago)

    Det er helt op til dig. Men der er altså perioder, især i December, hvor jeg lettere springer over en hel del indlæg. For det er så tydeligt at læse når et indlæg er sponsoreret. Jeg har deltaget i et par af konkurrencerne gennem tiden. Men jeg læser ikke med for de sponsorerede indlæg 🙂

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Jeg tror ikke der er mange, der læser med for konkurrencernes skyld, men jeg ved det jo ikke 🙂 Men du har ret, december bugner med konkurrencer!

    [Reply]

    Svar
  4. Sine Smed
    19. december 2013 at 21:57 (6 år ago)

    Hvis du synes at, de produkter du får, passer ind til temaet på din blog. Så synes jeg at du skal gøre det. Bare at det med sponsoreringerne ikke tager overhånd så der stort set ikke er andet på bloggen. Men du helt selv bestemme da det er din blog, og ingen andres.

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Tak for kommentaren Sine. Jeg tror efterhånden jeg har taget min beslutning og det har været rart at læse jeres holdninger og meninger til de sponsorerede indlæg, tak!

    [Reply]

    Svar

Leave a reply to Sine Smed Cancel reply