12 dage som græsenke

       

Græsenke

Forandring fryder og ny luft under vingerne er godt. Kæresten min har fået nyt arbejde. Et drømmejob så det vil noget. Et job hvor han kan bruge sine kreative færdigheder mere end før. En arbejdsplads med god atmosfære og skønne kollegaer. Og et job med rejseaktivitet. Han synes det er fedt. Og jeg er glad på hans vegne for helt ærligt så har jeg glædet mig til at se ham glad og spændt hver morgen inden han kører afsted. Han har fået det der glimt i øjet tilbage – det der glimt der fortæller mig at det her er det helt rigtige sted for ham. Hver aften fortæller han om nye ting og sager fra hans dag – en ting han ikke gjorde meget før, for der var måske ikke noget nyt at fortælle? Hvorom alting er, er han glad for det nye sted. Og når han er glad, er jeg glad.

Han brugte aftenen i går på at pakke. Den første forretningsrejse venter forude. Små 2 uger med nye udfordringer i Østen og han springer lige ud i det. Jeg er misundelig – varme, sol og nye oplevelser i en grå november måned. Men det gør mig ikke noget, for jeg skal rigtig hygge mig. To uger som græsenke. Det er ikke det værste. Han er dog lidt bekymret. Ikke for mig og mit velbefindende, men for hvad jeg kan finde på mens han er ude. Sidste gang han var afsted for godt 5 år siden købte jeg huset vi bor i nu. På det tidspunkt ledte vi efter noget større og havde forgæves kigget i nogle måneder og så fik jeg nys om et lille fint og idyllisk bindingsværkshus som skulle til salg – jeg tog ud og kiggede, blev plask forelsket i det lille lavloftede hjem og havde jo på det tidspunkt allerede “købt” det med hjertet. To måneder efter skrev vi købsaftalen under. Jeg forstår ikke helt at han tør at tage af sted, for tænk hvad jeg finder på at købe denne gang?

English recap: I’m home alone the next two weeks. My boyfriend is away on business with his new job. The last time he went away on business I bought a house. Back then we were looking for something bigger and while he was away I found the perfect little space for the two of us. Two months later we signed the papers and the house was ours. I can see why he’s a little worried and wonder what I will do this time around when he’s away.

2 Comments on 12 dage som græsenke

  1. mille
    17. november 2014 at 19:41 (5 år ago)

    Hos os er det mig der rejser til Østen hver tredje måned og vi oplever at det er rigtig sundt og rart for forholdet at man savner hinanden og oplever noget hver for sig. Dagene går SÅ hurtigt både for ham og dig – men det kan nu godt være lidt svært at sige farvel… især nu hvor vi har fået Hector. Jeg håber du får et par gode uger og er spændt på at følge med i, hvad du så foretager dig imens han er væk 🙂

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Jeg tror også det er sundt – man tager nemt hinandens selskab for givet i hverdagen 🙂

    [Reply]

    Svar

Leave a Reply