Det der speciale, der er sgu lidt hårdt

       

Perfektionisme

Billedet er lånt her.

Det er både én af mine gode sider, men også én af mine forbandelser – Når der er noget jeg brænder for bliver jeg perfektionistisk. Jeg har sjælendt noget, der ikke er gennemarbejdet og gennemført, men det har sine ofre, for når jeg ikke kan nøjes med “godt nok”, koster det i den anden ende. Det er derfor jeg er virkelig dårlig til at lade specialet ligge når jeg tager hjem. Men jeg har samtidig lært, at noget af det der hjælper allerbedst er at lade det hele være – det er der jo stadig i morgen.

Som kommende forsker vil det der med aldrig at være færdig, nå til bunds eller vide alt om et emne være noget jeg skal vende mig til, for med min uddannelse uddanner jeg mig til at uddanne mig resten af livet (gav det mening?).  Det jeg mener er, at man inden for mit felt altid vil kunne tilegne sig ny viden og lære noget nyt og som forsker kommer der kun flere spørgsmål jo mere man finder ud af – men det er jo samtidig det der driver det hele. Det er her lysten til at løse mysteriet har hjemme. Fidusen er bare, hvordan man balancerer forskningen og fritiden – jeg leder stadig efter den helt rigtige måde at gøre det på, men jeg ser det som en læringsproces og jeg er godt på vej. Anerkendelse må vel et sted være det første skridt? Men det er svært at skrue lidt ned for ambitionerne når nu jeg vil nå det hele på den kortest mulige tid, og have det sjovt, og se mine venner, og have kvalitetstid og gode oplevelser med min kæreste og min familie. Og være en god og dygtig forsker(studerende) samtidig. Jeg ved jo inderst inde godt hvad svaret er; jeg skal lære at slappe af når dagen er slut og først tænke på udfordringerne når jeg møder ind igen dagen efter.

English recap: I’m almost half way through my master thesis and have realized I’m a perfectionist with (to) high ambitions when it comes to my work – as a solution for this I’m trying my best to relax when I go home and not to deal with any of my undone work until the next day. It doesn’t go any where so why worry?

Leave a Reply