En nem banankage

Verdens bedste banankage Banankage chokolade ganache Banankage Banankage chokolade ganache

Jeg var virkelig i kagehumør i dag. Kender I det? Vejret var kedeligt og indbød til hygge under varme tæpper med en god kop kaffe eller the i den ene hånd og et lækkert stykke kage i den anden. Og så var det jo lige at der lå de her kedelige bananer i køleskabet der var så overmodne, at de snart skulle i skrald. Men i stedet for at bidrage til det årlige madspild, kom de i en kage og udgjorde hovedingrediensen i denne nemme banankage. Opskriften fandt jeg hos Nadia, men for nemhedens skyld skriver jeg den også lige her.

Opskrift:

100g smør
125g mel
1 tsk bagepulver
3 æg
150g sukker
1 tsk vaniljesukker eller 1/2 tsk vaniljepulver
2 moste bananer

70g smør
200g chokolade 70%
2 spsk piskefløde
100g hakkede valnødder

Tænd ovnen på 175 grader. Smelt smør og lad det køle af. Bland mel og bagepulver. Pisk æg, sukker og vanilje til en luftig masse. Vend smør og melet i æggeblandingen. Mos bananerne og vend dem i massen. Kom dejen i en smurt springform (15 cm i dia.) og bag nederst i ovnen i ca. 45 min. Lad kagen køle af. Imens laves chokoladeganachen. Smelt chokolade og smør ved svag varme og tilsæt fløde. Lad blandingen køle en smule af til den er tyknet. Del kagen i to og smør chokoladeganachen i midten, læg kagen sammen og smør resten af chokoladeganachen på toppen og på kagens sider. Pynt siderne med de hakkede nødder. Velbekomme!

English recap: I was in the mood for cake this afternoon so I made this lovely banana cake with chocolate ganache and walnuts un top.

Share on FacebookPin on PinterestShare on TumblrTweet about this on Twitter

Leave a Reply