Helt tæt på

Kristina

Nu skal det hele ikke handle om Grækenland og ferie, så før jeg tog afsted lavede jeg en liste til jer. Jeg er både afhængig af og stor beundrer af lister – lister med ting jeg skal nå, med ting jeg gerne vil, med ting jeg har gjort, med ting jeg ikke vil eller med ting, andre ikke vidste om mig. Og sidstnævnte er hvad I får her.

Det at gøre sin blog mere personlig er svært, men netop personligheden og det at mærke hvem der virkelig sidder bag skærmen er så vigtigt for at det er sjovt at vende tilbage igen og igen. De personlige indlæg er ikke min stærke side, så jeg startede blødt ud med mit “25 ting jeg har lært på 25 år” indlæg som du kan finde her. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg har været så bange for mht. at vise lidt mere frem af mig selv, for det indlæg var virkelig sjovt at lave og I tog godt imod det. Som en opfølgning (og et lille forsøg på at vise jer lidt mere af mig selv) kommer her en liste med 10 ting som de fleste af jer ikke vidste om mig.

Helt tæt på

1. Som barn troede jeg mellemnavne var voksennavne – altså navne man skiftede over til når man blev voksen i stedet for ens barnenavn (fornavn vel at mærke). Det er skørt, men hvad skulle ellers være meningen med de mellemnavne?

2. Som helt lille var jeg bange for ALT, som i virkelig A.L.T. Jeg var bange for min morfar, min mormor hvis hun tog sine briller af, rulletrapper, høje trapper, fyrværkeri, møller og vand for bare at nævne nogle få.

3. Der var engang jeg ikke kunne fordrage kaffe – nu har jeg en espressomaskine og kværner selv mine bønner.

4. Jeg er både et A- og et B-menneske; B-menneske i hverdagen og A-menneske i weekenden, hvilket er lidt dumt, da det burde være omvendt.

5. Jeg har både arbejdet som bagerjomfru, sælger af lokalavisen fra et callcenter og været køkkenmedhjælper på et plejehjem. Nu arbejder jeg som salgsassistent i Spejdersport.

6. Jeg forsøgte for nogle år siden at tage motorcykelkørekort, men efter et styrt på øvelsesbanen og en oplevelse med nogle dårlige underviserer har jeg indtil videre lagt det på hylden – det er vidst bare ikke noget for mig alligevel.

7. Jeg kan ikke lide øl – fik sågar indført cider i fredagsbaren, da jeg var medlem af fredagsbartiet på SDU i Odense

8. Jeg kan heller ikke lide ost, men har tænkt mig at bruge min ferie i år på at lære at synes om feta – hvis ikke det skal læres i Grækenland, hvor så?

9. Jeg er god til at smide ud og organisere, men er og bliver et rodehovede – organiseret kaos er lidt det jeg går efter.

10. Jeg er bange for krabber og edderkopper.

English recap: I love to read personal blogs where the writer can be seen through the screen – to make my own blog more personal I have made up a list of ten things you guys probably did not know; 1. As a child I thought a middle name was suppose to be your grown up name, 2. I was afraid of everything when I was young, even my grandparents and stairs, 3. Once upon a time I hated coffee, today I have an espresso machine and grind the coffee myself, 4. I’m both an early bird in the morning and a night owl, 5. I have both worked in a bakers shop, in a call center selling the local newspaper and as a kitchen helper at a care home, 6. I tried to take a motorcycle license but a crashing fall and some bad teachers put a stopper for that, 7. I don’t like beers, 8. I don’t like cheese either but are planning on learning to enjoy feta cheese at our greek vacation, 9. I’m good at organizing everything but still I make a terrible mess at home, 10. I’m afraid of crabs and spiders.

Share on FacebookPin on PinterestShare on TumblrTweet about this on Twitter

4 Comments on Helt tæt på

  1. A+K/VenterPaaVin
    9. juli 2014 at 22:02 (3 år ago)

    Hurra, mere ost og øl til mig! Kaffen må vi deles om :p

    – Anne

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Åhh altså – efter fjorten dage i det græske har jeg nu prøvet så mange fetaoste, at jeg har fået nok og desværre har jeg stadig ikke fundet en jeg synes om. Jeg har dog erfaret at feta i forskellige retter er godt :) Øl tror jeg nu aldrig jeg lærer..

    [Reply]

    Svar
  2. Pia
    10. juli 2014 at 14:15 (3 år ago)

    Jeg vidste ikke, at du havde forsøgt med motercykelkørekort! Har du mod på at prøve igen? Jeg har altid selv overvejet at tage et sådan kørekort, men har også stor respekt for diverse køretøjer (tør ikke engang køre knallert, selvom jeg har alm. kørekort). Måske skulle man prøve det?
    Håber det stadig er SKØNT hos jer i Grækenland!? 😀

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Måske – jeg har ikke afskrevet det helt, men hvis jeg skal, så skal det være hos nogle virkelig dygtige folk (hvis min gamle kørelære stadig umderviste, ville jeg tage det hos ham, han var bare super god!) :)

    [Reply]

    Svar

Leave a Reply