Mine yndlingsindlæg

       

Jeg er så småt ved at blive rask igen. Det er da typisk, at jeg efter 3 ugers dejlig ferie lige starter op igen med en uges sygdom – snot og feber og hovedpine og sløvhed. Nu er der kun lidt forkølelse tilbage, men det klares med et par kleenex. Og alt imens jeg har været hjemme og bekæmpet sommersygdom har jeg haft tid til at fundere lidt over bloggen. Jeg har haft min blog i over fire år – det er blevet til mere end 500 indlæg. Nogle af dem er okay, andre er super gode. Nogle indlæg har mange kommentarer, andre slet ingen. Men alle indlæg er en del af min fortælling. Her under har jeg listet nogle af mine yndlingsindlæg, der giver et godt billede af, hvad der er at finde her på bloggen.

25 ting jeg har lært på 25 år25 ting jeg har lært på 25 år

Et indlæg jeg lavede for nylig, hvor jeg gjorde en form for status over mit 25 årige liv med en liste over ting jeg har lært og de erfaringer jeg har gjort mig på den ene eller anden måde.

Gaia og Froya

Det tager 14 dage

Det tog fjorten dage fra vi købte lille Froya til hun og Gaia var slyngveninder og lå og hyggede i lænestolen. Det blev til et lille indlæg om hvordan tingene stod til mellem de tog dengang. Et halvt år efter lavede jeg dette indlæg, der er en lille opfølgning.

Bland og bag brownie

Lav din egen shake’n bake

Lav en sjov og anderledes gave med en hjemmegjort bland og bag brownie efter samme opskrift som shake’n bake kagerne.

Funningur

Uspoleret natur

Jeg har været på Færøerne mange gange i mit liv og jeg har yndet at vise frem af øernes skønne natur på bloggen mange gange. Ovenstående indlæg er ét af dem. Her, her, her, her og her er nogle flere.

Meget mere slik

Hej, jeg hedder Kristina og jeg er en satans slikmund

Jeg viste endnu en side af mig selv frem på bloggen og fandt ud af, at jeg ikke var den eneste, der havde en kærlighed for bland selv slik.

Mechanical Eye Tegning Frøken Lyngsø

I er alle vindere!

Dengang I alle vandt min give away og fik en af mine håndtegnede illustrationer sendt med posten.

English recap: I have listed some of my favorite blog posts through the last four years.

Leave a Reply