januar 2015 archive

Denne min sidste dag som studerende

Min sidste dag som studerende

Så kom dagen! Fra i morgen er jeg ansat som videnskabelig assistent, selvom jeg officielt først er færdiguddannet sidst i februar, hvilket må gøre denne sidste dag i januar til min sidste dag som faktisk studerende. Officielt er jeg dog studerende med fuldtidsjob indtil slutningen af februar, men uofficielt er det slut i dag. Det er nu engang en underlig følelse – 6,5 års studie er næsten slut. Billedet er fra det andet semester dengang jeg begyndte. Det føles som var det i går, men når jeg så ser billedet kan jeg godt se det er noget tid siden. På mandag afleverer jeg mit speciale, hvilket er min karrieres hidtil højdepunkt og hvilket også er grunden til min noget sporadiske tilstedeværelse på bloggen. Den trak sgu tænder ud her til sidst, men alt jeg mangler nu er at printe og binde den flot ind, så den tager sig godt ud. Mandag bliver af den grund også en underlige én af slagsen. Første dag på job – første dag som rigtig voksen, med fuldtidsjob og navn på kontordøren. Underligt, siger jeg bare.

English recap: Today is, unofficial, my last day as a student, which is quiet strange as I have spend the last 6,5 years at the university.

Sne, sne, sne

Sne Sne i gårdhaven Sne

Så kom den endelig, sne! Og selvom der ikke ligger meget sammenlignet med førhen (her eller her) tæller det stadig – især fordi snemængden denne vinter har været noget mangelfuld. Det er underligt det vejr og et emne der kan snakkes længe om, men det var ikke meningen her. Meningen var bare at gemme få glimt fra den første dag med sne denne sæson, også selvom der ikke er så meget.

English recap: Finally it began to snow and event though it is nothing compared with previous years it still counts.

En selvtillidsrutsjebane

Specialeskrivning

Det dér speciale, det skriver jo ikke sig selv, og det kræver al min opmærksomhed og energi! Og så bliver bloggen forsømt, selvom jeg har nok af ting jeg gerne vil fortælle. Men jeg er glad for, at I holder på og bliver ved med at vende tilbage, selvom det er til det samme indlæg om og om igen. Sådan er det nu engang bare når fokus er et helt andet sted. Når jeg kommer hjem om eftermiddagen er jeg fuldstændig færdig, tappet for energi og træt – virkelig træt. Og selvom jeg på sådanne tidspunkter har allermest lyst til at sove helt indtil næste morgen, er jeg ikke færdig med skrivearbejdet for den dag. Efter en lur, noget aftensmad og lidt afslapning finder man mig oftest foran computerskærmen endnu et par timer før jeg kalder det en dag. Og sådan kører det så i ring. Den ene dag går det rigtig godt, den næste sker der ingenting og troen på sig selv svigter – det er en selvtillidsrutsjebane uden lige.  I dag var der dog en lille lækkerbisken midt på dagen til at forsøde frustrationerne – hindbærsnitte! Og så gik det jo egentlig meget godt resten af dagen trods alt.

English recap: I’m still in the process of writing my thesis and it is a lot of hard work – that’s why the blog is so quiet, but I’m so thankful that all of you still pays me a visit even though it is for the same blog post over and over again.

En Kristina-klassiker

Cardigan strik Cardigan strik

Jeg har virkelig genfundet min kærlighed til strik. Det er hyggeligt og afstressende (og den bedste overspringshandling fra specialeskriveriet ikke mindst). Men jeg har gjort det igen – dummet mig. Gang på gang bliver jeg enig med mig selv om at strikkeprøver er overvurderet. Hvorfor teste om fastheden er som den skal være? Nok engang har jeg fået et rap over nallerne på den front for nu sidder jeg her igen med en strik der er lige det største. Og eneste mulighed er at pille den op og begynde forfra. Denne gang med 30 masker mindre. Så er jeg sikker på, at den bliver lige som jeg vil have den. Perfekt til en Kristina.

English recap: I love to knit, but I always think test knitting is overrated. Now I am here again, though, with a knit project that is to big because I did not think test knitting was necessary. So stupid and so typical for me. There is nothing else to do than to start all over again, hopefully resulting in a perfect knitted cardigan for a Kristina.

5 måder at forsinke din specialeskrivning på

Writing my thesis

Billedet er lånt her

Så er jeg igang. En måned med specialeskrivning på fuld tid venter forude. Dog er det urealistisk at forestille sig, at jeg kan bruge alle døgnets 24 timer på koncentreret arbejde ved computeren. Man skal jo også spise. Og sove. Og overspringshandle. Og sidstnævnte har jeg her lavet en liste over, for jeg har allerede erfaret, hvad jeg tyer til af overspringshandlinger – hvis du også er igang med din specialeskrivning kan det være du kan bruge mine råd til forsinkelse af skriveprocessen, hvis ikke, så er det bare erfaringer jeg giver videre.

5. Få en blog. Den er en evig tidsrøver, men hvilken dejlig tidsrøver og den er helt sikkert din bedste “partner in crime” hvad angår overspringshandlinger. Det er ingen hemmelighed, at man kan bruge uendelig meget tid på sin blog – frem for på sit speciale. Men man kan også finde andre fede blogs og kommentere på dem. Som sagt, et farligt bekendskab.

4. Få et kæledyr. Nej, bedre, få 2. Egentlig er den bedste løsning at få et barn, for der findes ikke noget i verden som kræver mere opmærksomhed, tid eller arbejde. Som bekendt er der dog 9 måneders leveringstid. Et kæledyr kan du få i morgen! Her skal man ikke gå efter et kedeligt kæledyr som fisk. De er simpelthen ikke tidskrævende nok. Her er et par katte klart at foretrække. De skal nok forsøge konstant at få din opmærksomhed og hvis du ikke reagerer går de bare en tur hen over dit tastatur, kradser i den nye sofa (som de udemærket ved de ikke må) eller kommer slæbende med yndlingslegetøjet.

3. Overbevis dig selv om, at dit speciale skal være det mest gennemførte og grundige som nogensinde er skrevet om det pågældende område. Derfor må du som et minimum også læse alle de relevante artikler og kende til al forskning som nogensinde er lavet. Puh! Intet må gå forbi din næse – resultatet er, at et afsnit på en halv side tager dig et par dage at få fuldstændig styr på. Det dér med at nå deadline virker på nuværende tidspunkt lidt optimistisk.

2. Få dig en ny, lækker smartphone, der kan kører alle de apps du ønsker uden at gå ud. Jeg var lykkelig da jeg kunne hente min nye gadget i butikken, men at få fingrene i den lige før specialeskrivningen for alvor gik igang er ikke det smarteste påfund fra min side af.

1. Køb noget lækkert garn og begynd et nyt strikkeprojekt. Gerne en cardigan eller et tilsvarende stort projekt, så der altid er noget at sidde med i fingrene og ikke mindst, noget at give sig til når man lige trænger til en pause fra at sidde foran computeren hele tiden.

English recap: I’m at the end of my master project and what is between me and my degree is the thesis. And that thing does not write itself. Wish me luck though because I’m finding it difficult to spend all my time in front of the computer, writing this thing. Therefore I’ve made a list of five things that interrupt my concentration and focus; my blog, my cats, the fact that I want this thesis to be the best ever, my new iPhone and the new knitting project that I started.

Fra mig, til mig – eller faktisk fra min kæreste, mine forældre og min mormor og morfar til mig

iPhone 6

Jeg er simpelthen kommet med på dubberne – jeg har købt mig en ny telefon! Og ikke hvilken som helst telefon; en helt ny én af slagsen. Det ligger ikke lige til mig det der med at købe den nyeste model. Men denne gang blev det sådan. Jeg har været så træt af min gamle smartphone som strejkede hver anden dag og havde lidt sin egen vilje. Nu skulle det være slut! Og efter at være blevet rigtig glad for min computer og min tablet, begge æbleprodukter, endte valget på en iphone. Og jeg er forelsket i den. Den er hurtig, lækker og nem at bruge, og så er kameraet altså godt, virkelig godt. Nu skal jeg bare lige lære den at kende.

Tak kæreste, forældre og mormor og morfar! Tak for gaven!

English recap: I’ve got money from my family in christmas gift so I could buy myself a new smartphone. Now its here and I love my new, fancy gadget.

Jul, nu er jeg klar til dig

Kan I huske, at jeg skrev, at jeg ikke helt var klar til julen og i det hele taget synes december kom lidt for stærkt? Min november måned forsvandt som sagt mellem fingrene på mig og nu sidder jeg så her i starten af det nye år, med nyindkøbt julepynt (der var jo udsalg) og er kommet lidt i julestemning. Det er jo helt forkert! Godt nok har vi de sidste par dage tændt adventskransen med lys som aldrig blev brændt helt ned – det samme gælder kalenderlyset. Vi har også nydt godt af småkageresterne og min mors klejner, men det der nok i virkeligheden er skyld i min pludselig opståede julestemning er, at vi har haft tid til hinanden. Tid til at slappe af og lave lige hvad vi havde lyst til. Og selvom det er fristende at lade sig omfavne fuldstændig af julestemningen nok engang, så tror jeg at jeg lader juletræet blive udenfor og julepynten på loftet – jeg har jo trods alt lige båret det derop.

English recap: I was surprised when December suddenly arrived, so here I am in the new year of 2015 with the biggest christmas spirit. The sad thing is though, that it is one month to late.

5 års blogilæum!

5 års blogilæum blogiversary

Er I kommet godt ind i det nye år? Jeg er – vi havde en skøn nytårsfejring med venner, god mad og dans til de lyse morgentimer. I går stod den på cola og burger og afslapning. Men i dag er jeg på toppen igen og der er en helt særlig grund til at dagen i dag er noget ganske særligt for mig.

Bloggen fylder 5 år i dag! Fem år! Et halv årti! Det havde jeg ikke set komme dengang jeg startede med at blogge. Jeg skrev mit første indlæg den 2. januar 2010 efter at have hungret efter at starte mit eget virtuelle sted i noget tid. Jeg bloggede meget sporadisk i begyndelsen og det var ikke før 2011, at jeg virkelig kom efter det og fandt min vej i blogverden. Og nu er jeg så her – 2015. 5 år efter det første indlæg.

Jeg vil gerne benytte dette blogilæum til at takke jer allesammen for jeres støtte og opbakning. I er det bedste “publikum”, jeg kunne ønske mig og I spiller i dén grad en rolle i, at jeg har haft bloggen og har elsket det i fem (!) år. Tak for at I gør det til en fornøjelse at dele små øjeblikke og oplevelser af min verden. Jeg glæder mig til at dele endnu et år med jer!

English recap: Today its my five year blogiversary! Five years! I have loved every day of it and I would like to thank each and every one of you for being my “audience”. Thank you for making it a joy to share bits and pieces of my life.