juni 2015 archive

Genbrugsguide: Hekkes Genbrug

Hekkes Genbrug Frøken Lyngsø Genbrugsguide Odense

Hekkes Genbrug – Godt Genbrug, er en fin lille genbrugsbutik på Albanigade 57 i Odense. I Hekkes Genbrug finder du et stort udvalg af lamper, billeder og rammer i alle farver, former og størrelser. Butikken gemmer dog også på småmøbler, glas, stel og kuriosa, og er bestemt et besøg værd. Og hvis du leder efter noget bestemt, skal du bare spørge. De har et stort netværk af kollegaer inden for second hand, kræmmer og genbrugsbranchen, så de kan eftersigende skaffe det meste. Varerne i butikken finder de selv på diverse markeder og gennem deres store netværk, så alle varer er udvalgt fordi de kan noget særligt.

Butikken består af tre rum og et baglokale, hvor tingene bliver vasket og repareret hvis det er nødvendigt. Alle cm2 af væggene er besat med kunstværker og hver en overflade benyttes til udstilling af retro og antik. Fra loftet hænger lamper, pendler og lysekroner og gør butikken til en lille hule fyldt med skatte.

Hekkes Genbrug – Godt Genbrug holder åbent mandag fra 13-17, torsdag til fredag fra 13-17 og lørdag fra 10-14. Der kan betales med kontanter eller mobilepay, hvis du falder over noget som mønterne i pungen ikke kan klare. Hekkes genbrug har både en facebook side du finder lige her og en hjemmeside du finder her.

Kontant Mobilepay

Hekkes Genbrug Lamper og Rammer i Odense Godt Genbrug Odense Hekkes Genbrug Odense Hekkes Genbrug Odense Lamper Hekkes Genbrug Hekkes Genbrug Odense Hekkes Genbrug Albanigade Odense Hekkes Genbrug Albanigade Odense Hekkes Genbrug Albanigade Odense Godt Genbrug Odense Genbrugsguide Hekkes Genbrug Genbrugsguide Odense Hekkes Genbrug Genbrugsguide Odense Lampeskærme Odense Tallerkenrække Odense

English recap: I visited Hekkes Genbrug – another local second hand store in Odense. This one specialises in lamps and frames.

Follow me on Bloglovin’

Når et stort stykke kage er den eneste løsning

Fødselsdagslagkage med jordbær Når kage løser alting

Det her skal handle om at kæmpe for noget, man virkelig gerne vil, med som ikke er nemt. Det skal handle om fremtidsplaner og karriere, og om at bevare troen. I skrivende stund kunne jeg ikke være mere ligeglad med fremtidsplaner og karriere – jeg er bare godt og grundig muggen. Misfornøjet og tøsesur. Øv! I går fik jeg endnu et afslag på en phd ansøgning, der gerne skulle skaffe mig penge til løn, så jeg kan starte mit projekt. Men ak, heller ikke denne ansøgning gav positive resultater. Det er en del af spillet – det ved jeg godt – og lige pludselig er der nogle som siger ja og så vil det være den bedste følelse. I går var jeg lidt en sortseer. Det første jeg gjorde da jeg kom hjem var også at spise et kæmpe stykke fødselsdagskage i håbet om at komme i bedre humør – det virkede ikke, som trøstespisning aldrig gør, men kagen smagte fantastisk. Marengsbunde, hvid chokolade og jordbær, mums! I dag er en ny dag, jeg har sovet godt, raset ud og er klar til at kæmpe videre for mit projekt og min karriere, ligemeget hvor skræmmende det så kan være.

Men nok surmuleri – den kage fortjener bedre, den var trods alt virkelig god. Det er nærmest blevet en tradition, ikke at jeg trøstespiser et kæmpe stykke, men at naboen altid byder et stykke. Han får altid den samme kage til sin fødselsdag – og vi får altid lov at smage. Jeg synes det er en fin fordeling og en god tradition, for det må det vel være når det har stået på i fem år i træk. Og med disse glade ord til sidst, god weekend! Vi skal hygge os, slappe af og nyde en weekend sammen, bare os to. Måske høre lidt musik – der er Tinderbox festival i Odense og selvom jeg ikke har købt billet og derfor ikke skal med, er jeg sikker på man sagtens kan høre hvad der foregår på scenerne lidt på afstand.

English recap: I’m trying the hardest I know to keep a positive mind event though I’m finding it hard getting finance for my phd project. But I’ll keep fighting and hoping for the best!

Follow me on Bloglovin’

“Ud i det blå, kun med klipklapper på”

Hike, mad over bål, overnatning i det fri og hygge med gode venner – en kort opsummering af min weekend. Og det var rart at komme ud og gå, og være sammen med spejdervennerne på en måde vi alle elsker. Vejret var lækkert og humøret højt. Hvad har du lavet i weekenden?

English recap: I’ve been on a hike with some of my scout friends this weekend and I really loved being outside, making food over fire and sleeping in a tent. It’s been a long time since I did it last time so it was nice to do it again! How was your weekend?

Follow me on Bloglovin’

Sommerlæseliste

  
Hold da op jeg har haft fart på de sidste dage! Jeg var til polterabend hos en kær veninde i lørdags og søndagen blev brugt på at sove og pleje det trætte hovede med burger og cola. Mandag havde jeg en aften hjemme for mig selv (Mads er på forretningstur i den store verden), hvor jeg gik oprydningsamok og fik ryddet godt ud, ordnet og sat i system i både køkkenet og på loftet. Tirsdag blev jeg kapret til en kaffedate med bedsteveninden, der udviklede sig til aftensmadsspisning og film på netflix. I går var jeg til madklub hos studietøserne og i dag står den på valgfest hos bedste veninden. Og så skal vi til spejderarrangement i weekenden. Det er hårdt sådan at have en pakket kalender, men også rart at skulle en masse når jeg er alene hjemme – så går dagene ligesom lidt hurtigere. Men når det så er sagt, så elsker jeg at have alenetid og tid til at sidde med en god bog og en kop varmt ved min side og leve mig ind i det univers der udspiller sig på de tekstede sider. Derfor har jeg her samlet min sommerlæseliste over bøger jeg planlægger at læse de næste par måneder. Måske du finder inspiration til ferielæsning, flyveturslæsning eller ligge-på-stranden-og-slappe-af-læsning ?

1) Syv santas lange dage af Jonathan Tropper.

2) Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr

3) Stillidsen af Donna Tartt

Du kan se min sommerlæseliste fra sidste år her.

Hvad skal du læse hen over sommeren? Og har du allerede læst en af de tre bøger jeg vil igennem og kan komme med en anbefaling?

English recap: I love reading books! The way you disappear from reality and into the story is amazing. This summer I’m planning to read three novels. What’s on your summer reading list?

Gæsteblogger: Genbrugstips i København

Gæsteblogger Johanne på Frøken Lyngsø Genbrugsguide Secondhand i KBH

Godmorgen kære læsere! Jeg har glædet mig til det her indlæg i noget tid. Jeg har efterhånden besøgt mange genbrugsbutikker, antikforretninger og steder, der sælger second hand og vintage, i Odense vel at bemærke. Men nu synes jeg det var på tide også at fortælle om genbrug fra andre byer end min egen. Derfor har jeg bedt Johanne fra Bedremode.nu om at komme med en lille guide til hendes to yndlings second hand butikker i København. And without further ado, Johanne, værsgo:

Jeg elsker genbrug, men har det svært ved det i København. Grunden er at jeg kommer fra Nord-jylland og generelt synes at det er lettere at finde gode billige fund der. Inde i København bliver de små genbrugs forretninger hurtigt rippet for alt der er godt, og det bliver så solgt til overpris i de finere second-hand butikker.

Generelt går jeg meget ind for genbrug og second-hand, af flere grunde, men den største er at det er godt for miljøet. Jeg blogger til dagligt ovre på Bedremode.nu hvor jeg har fokus på tøj der er lidt mere bæredygtigt. Og her scorer genbrug højt. Men det er kun hvis man gennem køb af genbrug ellers kan sætte sit forbrug af almindeligt tøj ned, at man kan finde en miljø-gevinst.

Jeg kan ikke selv klare mig 100 % med genbrug, men der er nogle rigtig fine ting som jeg ikke længere køber nyt. Blandt dem hører kjoler og silkeskjorter, som også hænger sammen med mine to tips.

I den tid jeg har boet i KBH er der sneget sig to favorit-steder ind.

Genbrugsguide Resecond Gæsteblogger

Resecond

Resecond er en lidt anderledes genbrugsbutik, og faktisk skal du slet ikke have penge med, men der imod en kjole du gerne vil bytte til en ny. Jeg er rigtig glad for konceptet, fordi jeg synes det er vigtigt vi afprøver nye måder at forbruge. Jeg har fundet mange gode kjoler i bytte-butikken som ligger på Jægersborgsgade på Nørrebro (der ligger også en i Århus).

Kvaliteten af kjoler er desværre skiftende, men hvis man kommer ofte nok kan man nemt finde noget godt. Jeg glemmer bare nogle gange at komme ofte nok.

Genbrugsguide PRAG Gæsteblogger

Prag Copenhagen

Prag har to butikker i byen. En på Nørrebrogade og en på Vesterbrogade. Jeg bruger den på Nørrebro. Det er en second-hand butik der er farverig og alsidig, men ikke lægger vægt på mærker. De har et kæmpe udvalg af sommerkjoler, uldtrøjer og silkeskjoter (min personlige favorit). Ofte har de også åbent om søndagen endda med 10 % rabat.

Jeg hopper tit ind for bare lige at kigge, og der er altid nok at se på. Priserne er rimelige.

Bonus Tip: Lige overfor på Nørrebrogade ligger faktisk en ret stor Røde-Kors med en tilhørende lille butik som hedder fremtiden, hvor de prøver at udvælge tøj fra Røde-Kors butikken og gøre det mere “ungt” – hvis man alligevel er på genbrugsshopping i den del af byen kan man lige så godt tage den med.

English recap: I’ve had Johanne from the blog Bedremode.nu to do a guest blogpost about some of her favourite second hand shops in Copenhagen, being Rescond and PRAG Copenhagen.

Follow me on Bloglovin’

Det hemmelige arkiv: La Galcante

La Galcante

La Galcante, en bogbutik eller arkiv med antikke nyheder i papirform. Gamle nyhededer, magasiner, fotografier og en del om Paris’ historie. En fantastisk lille tidslomme ikke langt fra Louvre – 52 Rue de l’Abre Sec, 75001 – bagerst i passagen bag den blå dør/port. Vi havde læst om denne lille perle på nettet og skulle selvsagt forbi og se med egne øjne. Vi brugte hurtigt en time derinde, men kunne snildt have brugt mere tid med at kigge de mange kasser igennem efter gamle skatte.

Butikken er fra 1975 og gemmer på dokumenter og papirer helt tilbage fra det 15. århundrede. Jeg faldt lidt i stime over en kasse fyldt med avisudklip, breve, fotos og dokumenter om, til eller fra Marie Curie, videnskabskvinden, der fandt polonium og radium, og som blev den første kvindelige modtager af nobelprisen i fysik. På høje hylder langs væggene stod kasser, hvori dokumenter var sirligt sorteret efter emne eller person og hvis du søger noget bestemt skal du bare spørge – de har fuldstændig tjek på deres “lager”.

Paper museum Gallant Paris Newspaper museum Paris La Galcante Newspaper museum Paris La Galcante Coco ChanelLa Galcante Paris Book and newspaper museum La Gallant Everything in antique newspaper Paris Antique news La Galcante Paris

English recap: When I was in Paris, we went to La Galcante – an amazing paper/newspaper/photo/letter museum in central Paris just next to Louvre.

Follow me on Bloglovin’

Drivhuset en uge inde i juni

Jordbær i kapillærkasse Franske anemonerGaia Små lyserøde blomsterFroya Studenternelliker

Der er fart på i det lille drivhus – alt det grønne vælter frem. Tomaterne vokser i højden, vindruen slynger sig af sted i loftet og har dannet klaser. Chiliplanter og peberfrugten stortrives og har været i blomst. Jordbærerne står i fuldt flor og de franske anemoner og studenternellikerne har forhåbentlig ikke længe igen, før de også blomstrer. Her går det altså godt.

English recap: Just a quick view on how things is going in the green house. Hopefully it will not take long before the strawberries are ready, and then the tomatoes, the chilies and the peppers will follow.

Follow me on Bloglovin’

Den parisiske hattemager: Ultramod Mercerie

Ultramod Mercerie Paris

Ultramod Mercerie, en glædesbuffet for farveelskere og hattekære personer, som mig selv. I fredags havde jeg 3 timer for mig selv i Paris mens min veninde var i skole. Jeg havde fået hendes kortbog i hånden og instrukser om, hvor de forskellige ting, der var noget ved lå henne, og så ellers sendt afsted i de parisiske gader. Efter en times tid befandt jeg mig foran denne skønne hattemager forretning (!). Den fine gamle butik, der råder over to forretninger overfor hinanden ligger på 3 Rue de Choiseul 75002, i samme område som operaen og er bestemt et besøg værd!

Hattebutik Paris Ultramod Mercerie Paris

Stedet startede ud som hattemager (chapelier) i 1832, men blev til en garn- og broderiforretning (mercerie) 100 år efter. Butikken bærer stadig tydeligt præg af sin storhedstid og er en tidslomme fra det 19. århundrede. Butikken har alle tænkelige bånd, knapper, frynser, fjer, pynt etc. i hele farvepaletten og er et paradis for kreative sjæle. Jeg købte dog intet, for jeg blev ramt af den klassiske choktilstand, der rammer selv den bedste shopper når mulighederne er for mange.

Hattemager ParisHattemager hattebutik bånd paris Mercerie Paris Silkebånd hattebutik Paris Bånd i regnbuens farver Bånd Ultramod Mercerie Paris Ultramod Mercerie Paris Knapper

English recap: I visited the most amazing shop I have ever seen, ever (!) – an old hat shop turned craft shop i den 1990’ies. It first opened its doors in 1832 and the feel from back then is still in the shop as it is actually a time capsule back to the 19th century. It’s called Ultramode Mercerie and if you are in Paris and like DIY or crafts then go, go, go (!). It’s a must see!

Follow me on Bloglovin’

Paris, min elskede

      Jeg sendte min kæreste en besked i forgårs, hvor der kort og præcist stod; her går det godt, send flere penge. Paris har simpelthen taget mig med storm og jeg er forelsket! Forelsket i det franske, i byen, i menneskerne (især de fine, franske damer i deres spadseresæt, store solbriller og flotte sko) og forelsket i maden. Men jeg ville bare lige sige hej! Og jeg glæder mig til at fortælle mere om den fine by når jeg kommer hjem igen – jeg har blandt andet besøgt det fineste avis- og magasinarkiv/butik og den fineste hattemager forretning.

English recap: I’m enjoying my stay in Paris and just wanted to say hi and tell you that everything is perfect and that I completely have fell in love with this city.

Follow me on bloglovin

Au revoir!


Jeg smutter lige til byernes by, Paris, og hygger med en derboende veninde. Tid og lykke når det er bedst! Der er overvejende gode ting ved at være studerende, men en glæde ved at være færdiguddannet og med månedlig lønudbetaling væsentlig højere end SU er råderummet til “bare” at tage til Paris og bestille flybilletter uden at tænke det store over økonomien. Vi skal drikke cafe au lait til vi revner, mæske os i delikatesser på fortovscafeer mens vi kigger på forbigående franskmænd, opleve en masse små, hemmelige steder i byen (fordelen ved at have lokal guide) og snakke – bedre bliver det ikke og jeg kunne ikke tænke mig en bedre måde at få taget min Parisiske mødom på. Og skæbnen vil at det er masser af sommer i det franske, så jeg har pakket shorts, sommerblomster og kjole, og solcreme, selvfølgelig!

English recap: I’m going to Paris today to visit a friend – something I have been looking forward to in a long time and I can’t wait till I’m there!

Follow me on bloglovin’

1 2