oktober 2015 archive

Oktoberlyset

Oktoberlys

Oktoberlys

Oktoberlys

Det var den oktober måned, mere eller mindre i hvert fald. Om et par dage er det ovre. Novembers kommen betyder også et på gensyn til min arbejdsplads. Jeg har sidste arbejdsdag i morgen og forude venter mig nogle måneder i a-kassens lune lomme og jobsøgning som førsteprioritet. Jeg kommer til at savne det, arbejdet, kollegaerne, afdelingen, men mere om alt det i morgen – lad os nu ikke tage sorgerne på forskud. I stedet vil jeg vise jer disse fine billeder fra oktober, hvor jeg synes det særlige oktoberlys er fanget ganske godt.

English recap: It’s the end of October and thereby the end of my employment, but let us not dwell in that until we have to. In stead are some Photos of my October.

Mit forsømte

Bloklys i lanterne Bloklys i lanterne

Det slår mig gang på gang, hvor meget tid jeg havde som studerende, selvom jeg synes jeg løb stærkt, men nu som færdiguddannet og blogforsømmer har jeg endnu engang set, hvordan fuldtidsjobbet fylder det meste. Og det var sådan det gik til at bloggen var stille i ti dage. Mit fokus er et andet sted. Jeg har 10 kladder til indlæg liggende og vente, små noter med gode idéer og ting jeg vil fortælle, men ingen tid til at få det ført på skrift og udgivet. Om halvanden uge er jeg arbejdsløs. Min ansættelse udløber og det piner mig lidt, for jeg elsker mit arbejde. Jeg elsker mine kollegaer, min chef er fantastisk, arbejdsmiljøet er i top og jeg hygger mig hver eneste dag. Men jeg vidste også, at denne dag ville komme – min ansættelse har fra start været tidsbegrænset, så forude venter nogle måneder i arbejdsløshedsstatistikken, før jeg forhåbentlig kan påbegynde min Ph.D. uddannelse. Det er det vi arbejder hen imod. At få de sidste penge skrabet sammen, få styr på det administrative, få søgt de sidste fonde og så, hvis alt forløber som jeg håber, igang inden længe. Og fordi jeg kun har halvanden uge tilbage løber jeg stærkt. De sidste forsøg skal lige laves før jeg kan pakke sammen for denne gang.

English recap: In one and a half week I’ll be unemployed. I knew it from the start, that this day would come as my employment was only for nine months, but still I feel like my last day at work somehow came much sooner than I thought. My unemployment is only temporarally though, as I plan to begin my Ph.D. education in the beginning of the new year.

Follow me on Bloglovin’

Sweater weather

Striktrøje Hjemmestrikket Højlandsuld og silkmohair Højlandsuld og silkmohair

Det tog mig godt 8 måneder, inklusiv en lang sommerpause, men nu er den færdig. Jeg har strikket mig en cardigan, der er let og luftig, men stadig dejlig varm. Den er strikket i én tråd højlandsuld og én tråd silkmohair fra Garnudsalg. Mønstret er inspireret fra Marthejakken og ellers har jeg selv fundet på opskrift og antal af masker. Og jeg er stolt! Se lige hvad jeg har lavet – helt selv (eller næsten i hvert fald, for jeg fik lige lidt hjælp af naboen og fra min gamle efterskolelærer når det kom til at klippe den op og strikke knappehuller).

English recap: I’ve finally finished my sweater that I began knitting in February.

Follow me on Bloglovin’

Hvad laver du så når du ikke ser fjernsyn?

At leve uden fjernsyn Bogreol

Jeg har erfaret en ting eller to de sidste måneder, hvor min kæreste og jeg har levet uden fjernsyn og jeg tænkte jeg ville dele dem med jer. For det første var det ikke et bevidst valg at skaffe os af med fjernsynet. Vi elskede det! Brugte det til afslapning om eftermiddagen og baggrundsstemning i hjemmet når stilheden blev for stor, til underholdning om aftenen og til samlingspunkt. Men så kom den skæbnesvangre dag i marts, hvor vores elskede tv stod af, og siden har vi ikke haft fjernsyn! Hvordan kan man undvære det?! tænker du sikkert og jeg vil derfor fortælle lidt om, hvordan vi har overlevet et halvt år uden fjernsyn.

Jeg har altid elsket at se fjernsyn. Som barn var det bedste at kunne komme hjem fra skole, sætte sig i den der helt særlige lænestol lige foran fjernsynet og se et eller to afsnit af Pyrus julekalender. Når jeg blev passet af mormor og morfar eller var på ferie hos dem var det også yndlings at sidde på en pude på gulvet foran flimmerkassen og se Soldaterkammerater eller Tornerose. På trods af min store kærlighed til dette underholdningsapparat, savner jeg det ikke i dag. Men (der kommer altid et men) jeg får ikke fulgt ligeså godt med i nyhederne som jeg gjorde førhen. Jeg plejede altid at have fjernsynet kørende om morgenen og der slår radioen altså ikke rigtig til med kun 2 minutters nyheder hver halve time. Mads er rigtig god til at få læst nyhederne på sin telefon eller iPad og det er noget jeg skal blive meget bedre til! Omvendt føler jeg, at jeg har mere tid, fordi muligheden med at ligge sig på sofaen og bruge et par timer på at kigge træt ind i kassen ikke er her mere. Jeg får læst bøger, strikket trøjer og syet meget mere end jeg gjorde før. Og det ser jeg som et kæmpe plus. I mine øjne er der endnu et plus på listen og det er, at vores møbler i stuen ikke længere er rettet mod elektronikken på væggen, men mod hinanden og indbyder til samværd – det er virkelig blevet hyggeligt.

Det skal nu heller ikke komme til at lyde som om vi aldrig ser film eller fjernsyn, for vi har jo en computer og på den er vi hyppige brugere af Netflix og DR tv. Og når vi er på besøg hos venner og familie elsker jeg, at de har fjernsyn, så man lige kan få stillet sin værste “sult”, se en film på en stor skærm eller få set de der nyheder som jeg er så dårlig til at følge med i.

English recap: We’ve been without a television for half a year now and to our surprise we do not miss it at all. We have Netflix on our computer and the national danish television Danish Radio have their broadcasts online without cost.

Follow me on Bloglovin’

Min klumme: Simremad er billig mad

Klummeskribent Ugeavisen Odense

I sidste uge udkom endnu en af mine klummer i Ugeavisen. I skal ikke snydes og som de foregående gange bringer jeg den også her. Denne gang handler det om min yndlings efterårs- og vinterret – simremad. Det er billigt og nemt og kan forvandle billige kødudskæringer og slatne køleskabsgrøntsager til lækre måltider.

Efterår – en årstid jeg altid ser frem til, for hvor meget jeg end elsker forårets komme efter en kold vinter og de lyse aftener og lune dage hen over sommeren, så glæder jeg mig altid til, at jeg igen kan trække i striktrøjerne, finde huer og vanter frem og pakke mig godt ind, mens landskabet skifter til de flotteste gule, røde og brune nuancer. Og nu er det her, efteråret! Kalenderen siger det og jeg begynder så småt at spotte de visne blade i haven. Jeg har også fundet strikkelysten frem igen. Det er og bliver min yndlings indendørsaktivitet.

Det allerbedste ved efteråret er dog simreretterne (jeg er jo lidt af et madøre)! De billige, sammenkogte retter, der smager noget så godt og som i virkeligheden kan laves for en slik. Min kæreste og jeg elsker mad og det hænder, at vi får forkøbt os, så vi står med slatne grøntsager og madrester vi ellers ikke lige ved hvad vi skal gøre med. I stedet for at smide dem ud bliver de ofte brugt i en simreret, hvor de billigste kødudskæringer får selskab af kedelige grøntsager fra køleskabet, krydderurter og kærlighed. Efter nogle timer i støbejernsgryden, som for øvrigt er købt i en genbrugsbutik, dufter hele huset herligt af god, hjemmelavet mad. Og så egner det sig også godt til fryseren, så der er nem aftensmad de dage, hvor der ikke er tid til at kokkerere. Vi får som regel kartoffelmos til, lidt surt i form af syltede agurker og rødbeder og lidt hakket persille på toppen, og så er der serveret.

Hvad angår støbejernsgryderne, så kan de altså fås til nogle gode priser hvis man køber dem brugt. Jeg har selv mange gryder og pander fra Copco som alle er købt i genbrugsbutikker og de er virkelig gode. Bare et lille tip fra mig til jer.

God fredag og god weekend!

English recap: Here’s another of my columns – this time its about my love for autumn and slow cooking.

Follow me on Bloglovin’

Det er begyndt

Efterår
Visne blade  Efterårssol
Første oktober. Nu er det for alvor blevet den tid på året, hvor huer, halstørklæder og vanter skal findes frem. Det er blevet koldt for fingrene på morgenens cykeltur og luften er køligere. Det bliver mørkt alt for tidligt og cykellygterne er nu fast inventar i tasken. Men det er også den tid, hvor indendørshyggen kan begynde. Det er tid til strik, brætspil og varm kakao. Og jeg elsker det!

English recap: The autumn is here and I’m falling completely in love with this time of the year!

Follow me on Bloglovin’