december 2015 archive

Oldemors klejner


  
I min familie har vi den her opskrift på klejner som er verdens bedste – de er sprøde, saftige og smager helt fantastisk. Og nu gør jeg noget som er virkelig irriterende, jeg deler nemlig ikke opskriften, for den synes jeg skal forblive i familien. Hvorom alting er, så er denne opskrift gået i arv. Først var det min oldemor, så min mor og nu mig, der er familien klejnebager. Jeg har aldrig prøvet det før, kun været min mors lille hjælper, men jeg synes resultatet er blevet godt. For mig smager de i hvert fald som de skal og det må være det vigtigste. Og det var så en lille fortælling om, hvordan jeg brugte min sidste dag som 26-årig på at koge klejner, støvsuge, vaske tøj og købe ind, så alt er klar til når fødselsdagsgæsterne kommer i morgen – tal lige om at føle sig gammel?! 🙂

English recap: I made Danish fried biscuits from my great grandmothers recipe and they taste exactly as they should – what a way to spend your last day as a 26 year old woman 🙂

Mine yndlingsjulefilm

Årh, december. Julehygge, julehygge og julehygge. Noget der virkelig kan få mig i julestemning er julefilm. En kop varm kakao, et lunt tæppe, en sofa og en god julefilm, måske en klejne eller en småkage, og så er julestemningen redet. Julefilm er fyldt med kærlighed og magi. For mig kan julefilm ses hele året rundt, for de kan altså noget med næstekærlighed, men det er især i december, at de virkelig kommer til deres ret midt mellem stress og jag.

Jeg har samlet fem af mine yndlings julefilm. Nogle er klassiske julefilm med sne, bjælder og gran, andre er bare virkelig gode og hyggelige film. Here goes:

Harry Potter

Harry Potter og De Vises Sten er ikke en decideret julefilm, men magisk dét er den. Den er i mine øjne både eventyrlige og juleagtige og så var den jo den første af de i alt otte film, så den har en helt særlig plads i mit julefilmshjerte.

Home Alone

Home Alone er en all time favourite. Jeg husker tydeligt første gang jeg så den og ser frem til et gensyn hvert år. Den er virkelig blevet en juleklassiker for mig.

Love Actually

Love Actually er en film jeg først rigtig satte pris på da jeg blev ældre. Da den udkom i 2003 var jeg lige ung nok til virkelig at holde af den, men det har ændret sig siden og den er en fantastisk klassiker.

Polarekspressen

Polarekspressen er en film fyldt med magi og ægte julestemning. Det er sådan en film jeg altid har set julemorgen eller første juledag og jeg glæder mig til at gøre lige netop sådan igen i år.

The Holiday

The Holiday er en film jeg faldt fuldstændig pladask for dengang den kom i 2006 og jeg nærer stadig samme kærlighed for lige netop denne film som jeg gjorde første gang jeg så den. Den er min yndlings og en film jeg altid vender tilbage til hvis jeg har lyst til en filmaften og ikke kan komme på en bedre film at se.

English recap: I’ve collected five of my favourite christmas films – The Holiday is my all time favourite of the five shown.

“Hun giver brugte julegaver”

Genbrugte julegaver Ugeavisen Odense Kristina Lyngsø

Jeg er blevet interviewet til en artikel om genbrugte varer som julegave, jeg har nemlig de seneste par år forsøgt mig med genbrugte ting i julegave. Artiklen er skrevet af Christine Landry og hvis du ikke så den i weekendens ugeavis, bringer jeg den også her:

Hun giver brugte julegaver

Kristina Lyngsø blev træt af den kvalmende forbrugsfest og ønskelister. Nu giver hun kun julegaver, der er købt brugt

Genbrug: De fleste pakker under juletræet er pakket ind, de er købt i en butik ud fra en ønskeseddel og så er der byttemærke på. Men sådan er det ikke hjemme hos blogger Kristina Lyngsø. De sidste par år har hun udelukkende købt sine julegaver i genbrugsbutikker. 

– Jeg blev bare træt af at gå slavisk efter ønskelisterne, som var sådan en form for indkøbssedler. At give en ny vase eller en bog fra bestsellerlisten sagde hverken noget om mig som gavegiver eller noget om modtageren, fortæller hun. For den 26-årige blogger er genbrug mange ting. Gamle retro sager, nyere ting folk har brugt meget lidt eller ubrugte fejlkøb, som stadig er i original emballage.

Og faktisk har flere og flere danskere de seneste år fået øjnene op for genbrugsguld under træet. Sidste år i december oplevede modebazaren Trendsales en stigning på 14 % i aktivitet i forhold til december måned året før.

En af årsagerne kan være, at danskerne gerne vil give mere personlige gaver.

– Når jeg køber genbrugsgaver, så synes jeg ofte, jeg finder en ting, der bare står modtagerens navn på. Jeg er sjældent i tvivl, for jeg ved bare inderst inde, at modtageren bliver glad. De genbrugte julegaver er personlige, de er unikke og gemmer på en charme og historie, som er fin og perfekt til jul, siger Kristina Lyngsø. Hun har aldrig oplevet skuffede blikke, når den brugte gave blev åbnet.

Spar penge

En anden sidegevinst ved at købe sine julegaver brugt er pengedelen. Der er i gennemsnit 40-50 % at spare på second hand  julegaver, oplyser Trendsales.

– Oftest er de brugte gaver billigere, men det er ikke altid tilfældet ved alle de ting, jeg går efter. En anden sidegevinst er miljøfordelen ved genbrugstanken. Hvis jeg køber fejlkøb eller nyere, brugte ting, så kan jeg godt lide, at jeg på trods af indkøb af en materialistisk gode, ikke spilder eller udtømmer ressourcer, siger Kristina Lyngsø.

Det kræver tid

I en helt ny undersøgelse fra Den Blå Avis og Yougov svarer 58 %, ’at de ville blive glade for en julegave, som var købt brugt. 
Hvis man har fået mod på at forsøge sig med den brugte julehandel i år, skal man gå i gang i god tid.

– Genbrugte julegaver kræver tid. Man skal bruge noget mere tid i genbrugsbutikkerne eller hos antikforhandlerne end man måske ville bruge i andre butikker, for ofte ved jeg ikke helt, hvad jeg går efter. Jeg bruger også noget tid på at kigge på brugte ting på nettet, fortæller Kristina Lyngsø. Hun fortæller, at man nogle gange kan være heldig at lave en bytteaftale med den enkelte butik, hvis den brugte julegave alligevel ikke skulle være helt, hvad modtageren gik og drømte om.

English recap: I’ve been interviewed by Christine Landry for the local newspaper about giving vintage, second hand and antiques in christmas presents.

Adventskransen

Adventskrans i messing Årets adventskrans 2015 Ferm Living adventskrans i messing Adventskrans hængende fra loftet

Så fik jeg også adventskransen op – én søndag for sent, men pyt med det, for det vejer op, at den er så fin. Den er i messing og hænger fra loftet i lædersnørre. Den er pyntet med diverse glaspynt. To af glasornamenterne, det danske og færøske flag, faldt jeg for i Tivoli, da jeg var forbi før min tur til Færøerne. De er fra Brink, der havde en bod, hvor de solgte ud af deres fine glaspynt og da jeg spottede det færøske flag måtte jeg bare have det og selvfølgelig det danske også, for i min verden går de to flag i par. Og dermed glædelig anden søndag i advent!

English recap: This is how my advent wreath looks like this year. It is made of brass and hangs from the ceiling in leather strings. I have decorated it with glass ornaments and I’m especially glad for the both the danish flag and the faroese flag.

Første december

 
Varm kakao med skumfiduser og pepermynte stok

Jeg nåede det, i sidste øjeblik – kalenderlyset. En dekoration med ler, mos, glaskugler, glimmer og lys. Denne første dag i december måned er også blevet brugt på julehygge hos en veninde med varm kakao med skumfiduser og julestok, juleknas, julepynt, kreative sysler og snak som kun to veninder kan snakke.

English recap: I made it just in time with the candle and the countdown to christmas eve.

1 2