jun
2015
Genbrugsguide: Hekkes Genbrug
Hekkes Genbrug – Godt Genbrug, er en fin lille genbrugsbutik på Albanigade 57 i Odense. I Hekkes Genbrug finder du et stort udvalg af lamper, billeder og rammer i alle farver, former og størrelser. Butikken gemmer dog også på småmøbler, glas, stel og kuriosa, og er bestemt et besøg værd. Og hvis du leder efter noget bestemt, skal du bare spørge. De har et stort netværk af kollegaer inden for second hand, kræmmer og genbrugsbranchen, så de kan eftersigende skaffe det meste. Varerne i butikken finder de selv på diverse markeder og gennem deres store netværk, så alle varer er udvalgt fordi de kan noget særligt.
Butikken består af tre rum og et baglokale, hvor tingene bliver vasket og repareret hvis det er nødvendigt. Alle cm2 af væggene er besat med kunstværker og hver en overflade benyttes til udstilling af retro og antik. Fra loftet hænger lamper, pendler og lysekroner og gør butikken til en lille hule fyldt med skatte.
Hekkes Genbrug – Godt Genbrug holder åbent mandag fra 13-17, torsdag til fredag fra 13-17 og lørdag fra 10-14. Der kan betales med kontanter eller mobilepay, hvis du falder over noget som mønterne i pungen ikke kan klare. Hekkes genbrug har både en facebook side du finder lige her og en hjemmeside du finder her.
English recap: I visited Hekkes Genbrug – another local second hand store in Odense. This one specialises in lamps and frames.
A+K/VenterPaaVinBlog
27. juni 2015 at 12:50 (4 år ago)Åh, genbrugsjagt er det bedste – lækkert lampeudvalg 😀
– Anne
http://www.venterpaavin.blogspot.com
[Reply]
Kristina Reply:
juni 29th, 2015 at 14:39
Jeg elsker også at tage en tur, hvor jeg besøger flere af de butikker jeg har på min guide – der er utrolig mange second hand, genbrug og antik butikker i Odense, og de kan utroligt nok alle sammen noget forskelligt, hvilket er skønt!
[Reply]