Hvis vi mødtes over en kop kaffe

       

Hvis vi mødtes over en kop kaffe

God 2. pinsedag – fri på en mandag og weekender, der pludselig er en dag længere end normalt – det er altså noget jeg er fan af. Og så gør det mig ikke noget, at jeg var på arbejde i lørdags, når jeg har mandagen i stedet. Den sidste uge har været god ved mig, jeg har holdt lidt bloggerpause, men har stadig fået noget for hånden. Nedenfor er, hvad jeg ville fortælle, hvis vi mødtes over en kop kaffe.

Hvis vi mødtes til en snak over en god kop kaffe, ville jeg fortælle, at jeg har fundet det nye sort hvad angår sommer-kaffe-drik. Normalt vælger jeg iskaffen når jeg trænger til en kaffepause i foråret og sommeren, men jeg har for nyligt opdaget en ny fortolkning af denne – affogato – en italiensk is-kaffe dessert, der altså gør det virkelig godt. OG den er nem at lave. Vaniljeis og espresso. Enkelt, simpelt og noget så godt!

Hvis vi mødtes over en kop kaffe ville jeg fortælle, at den sidste uge har været kreativ. Jeg har brugt det meste af min fritid på at forberede mig til det skandinavisk inspirerede marked i det nordatlantiske hus i næste weekend under havnekulturfestivalen – jeg skal blandt andet have mine puder med, så huset har flydt med gamle striktrøjer, tråd og monteringspuder de sidste par dage.

Hvis vi mødtes over en kop affogate, måske, ville jeg fortælle, at jeg den sidste uge har nydt min bloggerpause. Det er rart med den ro en sådan pause kan give. Jeg har blandt andet fået  færdiglæst næsten to romaner jeg har haft liggende et stykke tid. Og det er altså rart sådan at give sig tid til sig selv, til stilheden og til roen ved en god bog.

Hvis vi mødtes til en kop kaffe ville jeg fortælle at vi har droppet det der med at have et fjernsyn. Vi har pakket det væk – vi brugte det alligevel ikke. Det resulterede også i en nyindretning af stuen, så møblerne nu indbyder til samtale og nærvær i stedet for skærmfokus. Det går overraskende godt sådan at undvære fjernsynet – faktisk går det så godt, at vi overvejer helt at framelde fjernsynspakken. Den eneste ulempe, er at jeg ikke får fulgt ligeså godt med i nyhederne som jeg plejede. Jeg må bare øve mig i at opsøge min nyhedssult et andet sted fra.

English recap: I have summed up the last week in a post called “If we met for coffee..”. It includes my new love for the italian coffee dessert affogato, the fact that we now have lived without a television for a while and don’t miss it at all, about the upcoming crafters market I’m attending in the coming weekend at the Northern Atlantic House in Odense.

Follow me on bloglovin’

2 Comments on Hvis vi mødtes over en kop kaffe

  1. Søs / Frk NV
    25. maj 2015 at 21:13 (4 år ago)

    En bloggerpause er rart i ny og næ! Har selv nydt godt af en 🙂

    Vi bruger heller ikke vores TV i stuen, så overvejer også at pakke det væk. Vi bruger iPad’en til at streame nyheder og Deadline fra DRs app. Ret smart 🙂 Og så har vi Netflix på smart TV’et i soveværelset, når vi slapper af. Så behøver man pludselig ingen TV pakke… vi gør i hvert fald ikke.

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Jeg bruger også netflix når jeg har lyst til at se en film eller følge med i en serie, men udover det er det kun blevet til et par få udsendelser på dr appen 🙂

    [Reply]

    Svar

Leave a Reply