Hvis vi mødtes over et glas iskaffe

Hvis vi mødtes over et glas iskaffe

Endelig fredag! Jeg har haft sådan en uge, hvor det hele er gået lidt sløvt. Jeg har virkelig været tom for energi. Så i mine øjne er det skønt at det endelig er fredag. Jeg trænger til at få ladet op så jeg er frisk med ny energi på mandag! Og med det er her fire ting jeg ville fortælle, hvis vi mødtes over en kop kaffe.

Hvis vi mødtes til en snak over et glas iskaffe ville jeg fortælle, at min plan om at starte i en phd efter sommeren er slået fejl. Jeg har fået afslag på mine ansøgninger, men modgang gør kun stærkere og selvom det føles lidt som en mavepuster at få slået sin plan til jorden, har jeg lært en masse. Vi kæmper videre og jeg er sikker på det nok skal lykkedes!

Hvis vi mødtes over et glas iskaffe ville jeg i forlængelse af ovenstående fortælle, at jeg fordi jeg fik afslag på mine ansøgninger har været så heldig at blive forlænget i min nuværende stilling. Og dét er jeg virkelig glad for!

Hvis vi mødtes over et glas iskaffe ville jeg fortælle, at vi stadig ikke ved hvad vi skal finde på i vores ferie, der starter om en uge. Vi har to uger, men har ingen planer. På den ene side er det virkelig rart. På den anden er jeg ved at gå til ved tanken om, at jeg ikke skal ud i verden denne sommer. Pt. hælder vi mest til en afbudsrejse sydpå – måske Mallorca, Kreta eller Portugal. Sol, varme, sommer og strand. Det er mine kriterier. Og god mad selvfølgelig.

Hvis vi mødtes over et glas iskaffe ville jeg fortælle, at jeg har fundet den fineste kjole til et af de bryllupper vi skal til i august. Den var dog alt for stor, men jeg købte den alligevel. Den er nu afleveret hos en skrædder, der kan sådan noget med at sy i silke. Jeg turde simpelthen ikke selv gå i gang med det projekt. Nok er jeg ferm på mine symaskiner, men silke er så skrøbeligt et materiale, at jeg ikke turde tage chancen. Og kjolen er i ægte Kristina-stil købt i en genbrugsbutik!

God weekend!

English recap: I’ve summed up the past few weeks, where my phd applications were rejected, meaning that I would not begin after the summer holiday, which is so sad. On the good site my currently position have been extended, so I have the possibility to apply for funding again. And with that – have a nice weekend!

Follow me on Bloglovin’

Share on FacebookPin on PinterestShare on TumblrTweet about this on Twitter

6 Comments on Hvis vi mødtes over et glas iskaffe

  1. Tanja
    10. juli 2015 at 08:46 (2 år ago)

    Det er godt nok ikke varme og sydpå, men I skulle overveje en tur til Stockholm og bo på Story Hotel :) de der svenskere er ret flinke og laver god mad, og så er byen ret pæn! God ferie 😉

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Jeg elsker Stockholm – jeg har været der af flere omgange og den by er bare så hyggelig! :) Tak for at minde mig om det Tanja

    [Reply]

    Svar
  2. Søs / Frk NV
    10. juli 2015 at 14:04 (2 år ago)

    ÆV med phd :( Men dejligt med job – alting er ikke helt sort :)

    Vi har det ligesom jer – ingen planer og vi går på ferie om 1 uge. En stor blanding af afslappethed og panik breder sig, men tager det som måde at teste mig selv på, haha. Frederik er rimelig kølig (hvorfor er mænd sådan?)

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Jeg har det præcis ligesom dig – jeg har f.eks. allerede proklameret at næste års ferie skal gå til Grønland :) Men hvad jeg skal om en uge, det ved jeg endnu ikke og det skræmmer mig lidt :)

    [Reply]

    Svar
  3. Camilla
    15. juli 2015 at 13:08 (2 år ago)

    Øv med din phd, men super fedt at du kan fortsætte på din nuværende stilling. Så er alt ikke alt for håbløst. I må have en rigtig dejlig ferie, om den skal tilbringes herhjemme eller sydpå. Selv har jeg en lille måned herhjemme, før jeg besøger min kæreste i en uge i Frankrig, hvorefter jeg flytter til Hong Kong hvor jeg skal være indtil jul (:
    http://cammi.dk

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Tak Camilla! Hvor lyder det godt med Frankrig og ikke mindst Hong Kong (!) – Hvor er det fedt. Hvad skal du der?

    [Reply]

    Svar

Leave a Reply