Jeg, en klummeskribent

       

Klummeskribent med klumme i Ugeavisen Odense Frøken Lyngsø

Jeg bliver gang på gang forbløffet og beæret over, hvad min blog kan føre til og nu er jeg så blevet klummeskribent for Ugeavisen Odense med en klumme hver måned i 2015. Min første klumme udkom i dag i denne uges avis – eller det skulle den i hvert fald have været, men min klumme forsvandt på avisens tur fra redaktørens bord til trykkeriet og kom derfor ikke med. Øv! Hvis den var udkommet på tryk, ville denne uges klumme have handlet om min gennrugsguide og om hvordan noget der er brugt af andre, sagtens kan være nyt for dig. Men bare fordi den ikke udkom i ugeavisen som planlagt synes jeg ikke I skal snydes og derfor bringer jeg min klumme her:

Hej. Jeg hedder Kristina og jeg er hende, hvis søster altid synes jeg har fået nye ting eller nyt tøj, og det er i sin forstand også rigtigt bortset fra at det aldrig er sådan rigtig nyt med prismærke og i original emballage. Jeg er nemlig lidt en haj udi genbrugsfund og genbrugsguld. Det gælder både når jeg køber ”nye” møbler til vores hjem eller når min garderobe trænger til lidt ”nyt”. Så tyer jeg simpelthen til genbrug, antik og second hand. Og i Odense er der flere muligheder for at gøre netop sådanne fund, få følelsen af at have gjort et kup og spare nogle penge. Men vigtigst af alt, så kan man erhverve sig genstande som ingen andre har og på den måde gøre både hjem og garderobe personlig!

På min blog har jeg gennem de sidste par år samlet en håndfuld af mine yndlingsbutikker hvad angår antik, second hand og genbrug, under en fane jeg kalder genbrugsguiden. Den rummer butikker i Odense som jeg synes kan noget særligt inden for hver deres niche. Èn gør det i brugt tøj af god kvalitet, en anden gør det i retro og pangfarvede plastikting mens en tredje specialiserer sig i teaktræs møbler. Og der kommer hele tiden flere til i min lille guide som jeg opdager nye og spændende butikker i byen.

Mit nyeste fund er en sjov træstol, der ved at vende den på hoved, løsne et par kroge og trække den ud kan blive til en drømmeseng. Betrækket er gammelt og brunt, og slidt, men med nyt stof og lidt almindelig kærlighed kan den blive noget så god. Jeg købte den til drivhuset, for den har det helt rigtige slidte udseende og vil være perfekt til en eftermiddagslur og afslapning til sommer. Og hvad vil jeg så med denne lille fortælling om mine mange genbrugte ting? Jeg vil bare sige: ja, kære søster, jeg får ofte ”nye” ting og ”nyt” tøj, men bare fordi det er nyt for mig, kan det jo sagtens være brugt af andre først. På den måde rækker pengene lidt længere.

Hvis min klumme ikke på forunderlig vis var blevet væk i kladden og derfor ikke kom med i trykken ville I have kunne læse den i Ugeavisen Odense. Nu kan I læse den her på bloggen i stedet. Og så skal jeg vidst lige for god ordens skyld sige, at de har sagt undskyld, mange gange og at de såvidt det er muligt vil bringe den i næste uges ugeavis i stedet. Hvis I vil følge Ugeavisen Odense og få nyheder om vores by, har de en facebookside lige her.

English recap: I have written my first ever column in a local newspaper in Odense and you can see it above (it is in danish, but if you use google translate you can read it too). It is about second hand, recycle and antiques. And there are many more to come, as I will be written monthly columns throughout 2015.

Follow me on bloglovin’ here

4 Comments on Jeg, en klummeskribent

  1. Simone
    6. maj 2015 at 21:01 (4 år ago)

    Hvor er du bare mega sej Kristina 🙂 Du skriver altså også virkelig godt. Glæder mig til at læse din næste klumme 🙂

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Tak Simone, hvor er det fint sagt! Næste klumme kommer om en måned og denne gang forhåbentlig som en del af den fysiske avis 😉

    [Reply]

    Svar
  2. Malene
    9. maj 2015 at 08:34 (4 år ago)

    Godt gået.

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Tak Malene 🙂

    [Reply]

    Svar

Leave a reply to Malene Cancel reply