Min klumme: Hjemmelavet eller genbrugt julepynt

       

Genbrugt eller hjemmelavet julepynt

Godmorgen! Så er det blevet tid til min anden sidste klumme som var i avisen sidste onsdag, og fordi jeg startede med genbrugte julegaver sidste gang, fortsætter vi denne klumme med genbrugt julepynt.

December venter lige om hjørnet og jeg er ved at gå op i limningen af bare spænding. December er min måned. Sådan har det altid været og jeg glæder mig som et lille barn hver gang vi nærmer os. I år er ingen undtagelse og jeg har planer om en rigtig pyntet jul. Jeg tænker der ikke går længe før en Gertrud Sand tornado rammer vores hjem. På loftet har jeg to store flyttekasser fyldt med juleri og jeg tæller næsten ned til første søndag i advent, hvor det traditionen tro er tid til at pynte hjemmet.

Min julepynt er en god blanding af nyt, arvestykker, loppefund og hjemmelavede ting. En af de bedste ting jeg selv har lavet er mine snefnug af hama perler (der ligger en guide til hvordan du selv kan gøre på min blog: http://www.kristinalyngsoe.dk). Jeg laver dem i forskellige størrelser og både i hvide, gennemsigtige og perlemorsfarvede perler og så hænger jeg dem enten i vinduerne, i en troldegren i loftet eller på juletræet. Jeg har også haft bundet dem i gavebåndet på julegaverne, så modtageren foruden julegaven fik et snefnug.

Foruden at lave pynten selv, er jeg også meget glad for gammelt julepynt og diverse krims krams jeg nu kan finde i genbrugsbutikkerne. I forrige uge fandt jeg f.eks. nogle gamle sprællejulemænd og nogle gamle fine kravlenisser. Jeg siger ikke nødvendigvis, at I alle skal fare ud og købe løs, så jeres hjem ligner Gertrud Sands (det skal jeg nok selv gøre), men jeg synes alligevel man skulle tage et smut forbi nogle af genbrugsbutikkerne i Odense og se, hvad de gemmer af sjove juleting. Måske man finder noget, måske ikke, men inspiration er der i hvert fald nok at hente.

English recap: So, this is my second to last column this time around. Because I started up with the recycled christmas gifts last time, this time I’m talking about recycle or homemade christmas decorations and ornaments. As an example I’ve mentioned my snowflakes made of hama beads.

2 Comments on Min klumme: Hjemmelavet eller genbrugt julepynt

  1. Lisa
    18. december 2015 at 05:09 (4 år ago)

    I wish you would give a full translation of your blog, it looks fascinating! I am very interested in mid- century to 1970’s Danish design.

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Thank you for your comment Lisa 🙂 I have a small and very short recap in the end of most posts, but I’m not that keen on translating the whole post – as an alternative you could translate it by google translate? I know it’s not perfect, but it’s a start? 🙂

    Merry Christmas,
    Kristina

    [Reply]

    Svar

Leave a Reply