Odense, min by: Café Fleuri

       

Café Fleuri Nørregade Odense

Café Fleuri Odense Cafe Fleuri Nørregade Café Fleuri Nørregade Odense Café Fleuri Nørregade Odense

Café Fleuri – en skøn lille smagsoase på Nørregade i Odense, den gade, der i øvrigt er det nye sort og minder en del om Latinerkvarteret i Århus. Der er foruden denne skønne, lille café også en økologisk bager, en fantastisk tegne- og skrivebutik og en antikforretning. Og så ligger Nørregade altså virkelig godt i forhold til det nye Thomas B. Thriges Gade, lige bag gågaden, og lige ved siden af alt det nye og spændende.

Café Fleuri er stemning så det vil noget! Det er hygge, nærvær og god smag komprimeret i en lille butik. Det er intimt med kun tre borde og stole til. Her langes både gaveposer med lækre delikatesser, god kaffe og blomster over disken. Og det er virkelig hyggeligt at sidde og nyde en god kop varmt, med lidt sødt til selvfølgelig, og bare kigge, både på de andre kunder der kommer ind, men også på de mange lækkerier der er på hver en plan overflade derinde. Det er mit nye kaffested. Jeg havde nogle piger fra studiet med derned i går og de var vidst også solgt ved første blik. Vi hyggede, grinede og snakkede og nød hinandens selskab i den hyggelige atmosfære. Det er ikke sidste gang jeg skal derned og jeg er sikker på, det heller ikke er sidste gang jeg får lokket de to andre tøser med! Mange af varerne i butikken er økologiske, men det vigtigste for Jane, ejer og bestyrer af Café Fleuri, er smagen – økologi eller ej.

Hvis du kommer til Odense, eller som jeg, ikke har bevæget dig ned i Nørregade de sidste par år (pinligt, jeg ved det – Café Fleuri har nemlig ligget gemt dernede bag det hele i TO år, og jeg har ikke opdaget det, hvilket er synd for mig, for det er virkelig en lille oase), så synes jeg du skal tage et smut forbi! De har en facebook her hvis du har lyst til at følge med i caféens dagligdag.

English recap: I’ve found the most adorable little café in Nørregade in Odense. Even though I have lived here for several years, I hadn’t noticed it – but I’m SO happy that I found it! Besides being cosy and intimate, they serve a really good coffee and have a lot of delicious things for gifts or for yourself – most of them being food and delicacies.

Follow me on bloglovin’

2 Comments on Odense, min by: Café Fleuri

  1. igenbrug.dk
    22. maj 2015 at 07:52 (5 år ago)

    Nørregade er nemlig et helt fantastisk sted med alle de små butikker. Den minder om Nedergade i “gamle” dage. Dejlig blog du har. Hilsen Vinni

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Tak Vinni, jeg giver dig helt ret i, at Nørregade er hyggelig 🙂

    [Reply]

    Svar

Leave a reply to igenbrug.dk Cancel reply