Sofakartoflen

       

Hvis ikke det var for hendes fine stamtavle og de klassiske skovkattetræk hvad angår ansigtsform og pels, så havde jeg ikke troet det, for hun opfører sig ikke som en norsk skovkat. Det der med at gå udenfor og jage og gøre skovkatteting, det bruger hun ikke. Når man som os har endnu en skovkat, der er hendes diametrale modsætning, kommer hendes manglende lyst til udendørslivet og jagt kun endnu mere til udtryk. Hun er slet og ret en sofakartoffel og en værre én af slagsen. Hun er en rigtig putterøv og kan gøre sig det rigtig behageligt der i sofaen oven på uldtæppet, mellem alle puderne. Hun tager sig den tid hun synes hun har fortjent. Så en lille bid mad. Derefter en lur på gulvtæppet, måske kradse lidt på det dertil indrettede kradsetræ, for herefter at tage beslutningen om, om den næste lur skal være i lænestolen eller på det varme badeværelsesgulv – eller endnu en lur i sofaen? Hun er den største dovenlas jeg kender, men jeg holder af hende alligevel – det er jo hyggeligt at have en kælen kat.

English recap: One of our cats is the biggest lazybones I have ever known and not much of a Norwegian forrest cat, but I love her anyway even if she takes up the sofa and we have to share it.

2 Comments on Sofakartoflen

  1. Camille MILK
    26. februar 2015 at 09:57 (4 år ago)

    Vi Har også en norsk skovkat. Jeg kan nemt kende det der sofabillede. Vores hun går nemlig ikke ud fra efterårsferien til påske og bruger et par måneder i begge ender, til at trappe op og ned 😉

    [Reply]

    Kristina Reply:

    Haha! Måske er det ikke så atypisk som jeg først troede at være indekat når man egentlig er programeret til at være ude hele året 😉

    [Reply]

    Svar

Leave a Reply