juni 2016 archive

Køkkenupdate


Vi er stadig køkkenløse herhjemme og alt vores tid går med det delvist spontane projekt. Derfor er der også kedsommeligt stille herinde. I skal dog ikke snydes for en update og en forvisning om, at det snart har en ende.

Der er lagt nyt gulv, vægge og lofter er malet færdige og elementerne til det nye køkken er sat op, men så er der ikke sket mere. Vi er havnet i en leveringsventetid, hvor vi afventer modtagelse af de mange ting vi har købt på nettet. I dag kom vasken og armaturet, i morgen får vi hjælp med montering af bordpladen og så ville det være skønt hvis hvidevarerne kom senest fredag, så de kunne blive tilsluttet og monteret. Men vi holder humøret højt og venter spændt. Og så drømmer vi om når køkkenet står færdigt.

English recap: We’re still without a functioning kitchen but we’re getting there in a somewhat slow pace. This week will be all about the counter top and the appliances.

Køkkendrømme

1508558_zpsa4d84df4

koekken_inspiration_altomindretning_122

Billederne er lånt her og her.

Jeg har længe gået med sådan en lille-pige drøm i maven. Jeg kunne virkelig godt tænke mig et retro Smeg køleskab. Jeg ved ikke hvad det er med mig og netop dette stykke hvidevare, men det kan altså et eller andet. Jeg har også længe gået med en drøm om et nyt køkken, men det er en helt anden historie som har haft fæste i et funktionalitetskrav mere end en drøm om design og udseende. Begge dele er dog ved at gå i opfyldelse – vi rev køkkenet ned i fredags i sidste uge og den sidste uge har vi været køkkenløse. Ganske vidst rig på en rodet stue og et beskidt renoveringshjem, men med udsigt til et nyt, fint og funktionelt køkken. Et køkken som man kan sidde og hygge på køkkenbordet på uden at skulle være bange for at det falder ned fra væggen. Dét glæder jeg mig til! Og hvis både funktionalitet og retro køleskab kan kombineres, så er jeg ekstra glad.

English recap: We’ve started renovating our kitchen and therefore have been kitchenless the last week. This weekend though we’ve started rebuilding it and hopefully it will all be done in a week or so.

Genbrugsguide: Loppemarked på Havnen

Loppemarked paa havnen logo

Loppemarked på Havnen, et fantastisk loppemarked på Havnepladsen ved Londongade ved Odense havn, hvor private sælger ud af deres gemmer. Her finder du alt fra legetøj til retro til antikviteter og spøjse påfund. Markedet finder sted hver søndag fra 9-15 i sommerhalvåret. Hvornår der bliver åbnet op for sæsonen kan du se på deres hjemmeside lige her. Er du interesseret i at få en bod, så kan du også læse om hvordan det foregår på deres hjemmeside.

Jeg er en stor fan af det her loppemarked. Så sent som i dag fandt jeg en masse guld til arvingen for ingen penge og jeg har førhen gjort mange gode kup på netop dette marked. Både vores antikke barskab og en del af mit kongelige stel er fundet her.

Loppemarked på Havnepladsen Odense

Loppemarked på Havnen OdenseLoppemarked Havnepladsen Odense Søndag

English recap: I’ve visited one of my favorite flea markets in Odense today. It is held every sunday during the summer and you can find everything you can dream of.

Odense, min by: Loppemarked i Lahnsgade


Jeg ved det er ret så unfair at lave et indlæg om et loppemarked, der slutter om en time. Ikke desto mindre synes jeg, at det fortjener et indlæg og en tur gennem formidlingsmøllen, for loppemarkedet i Lahnsgade er altså hyggeligt. Og en tilbagevendende begivenhed. I år var det 6. år i træk det blev afholdt.

Lahnsgade er en godt 800m lang gade i Odense C, der strækker sig fra Munke Mose og øst mod Hjallesevej. Loppemarkedet på Lahnsgade er et årligt tilbagevende marked, hvor beboere på gaden stiller boder op og sælger ud af deres brugte ting og sager. Udefra kommende er også velkomne til at stille en bod op mod et lille symbolsk beløb. Der kan købes alt mellem himmel og jord, fra øl, vand, kage og vafler til børnetøj, stauder og tøj. Og i dag er der livemusik, så der er en helt særlig stemning i gaden. Markedet har åbent fra 10-15, så hvis du er hurtig kan du stadig nå det i dag. Hvis ikke, så er jeg sikker på at loppemarkedet finder sted igen næste år i starten af juni. Du kan evt. læse mere og holde dig opdateret på deres facebook side lige her.

English recap: I’ve visited a flea market in Odense today called The flea market at Lahnsgade. It is cosy and with a nice atmosphere to it – also a great way to enjoy the sun on a lacy sunday and I will be back next year!

Der findes en særlig plads


Så er sommeren kommet! Hvilken lykke! Der gik jo ikke et minut efter kalenderen sagde den 1. juni, før solen bragede frem og lagde os alle ned med hedeslag. Normalt skal jeg altid lige bruge en dage eller to på at afklimatisere når vi pludselig går fra nogenlunde forårsvejr til fuld skrue på sommersolen, men i år har det taget lidt mere end et par dage og jeg er der stadig ikke helt. Jeg tænker det primært skyldes det lille menneske jeg bærer rundt på. Jeg fik også fortalt den anden dag, at der findes en helt særlig plads i himlen til gravide om sommeren. Det er nu altså lidt varmt at rende rundt med en badebold på maven. Skyggen er dog min ven og jeg besøger ikke solen hen over frokosten, for der er den altså for grum.

Kan I holde til det eller får I også kørt lige rigelige mængder sodavandsis indenbords? Her er Sun Lollys og iskaffe mine venner, og parasollen. Men så går det også fint og jeg nyder bestemt det lækre vejr!

English recap: Summer is here! It had barely been the first of june for an hour or two before the best summer weather with sunshine and heat was upon us. Even though growing a human being makes your thermostat go up some degrees, I enjoy the weather, eating lots of ice creams, drinking buckets of iced coffee and relaxing under the parasol.