juli 2016 archive

Postkort fra Island #2

IMGP9417 IMGP9425 IMGP9443 IMGP9716 IMGP9895 IMGP9896 IMGP9913 IMGP9914 IMGP9926

Jeg har netop tømt kameraet for islandske motiver og drømmer mig allerede tilbage til vores nordiske eventyr. Billederne ovenfor samler meget godt nogle af de øjeblikke vi havde og som jeg vil mindes i lang tid. Det slog os lidt den anden dag, at det var vores sidste ferie bare os to i noget tid – hvilket er en noget skræmmende, men også skøn tanke. Island du var god for for os og ved os!

English recap: More photos from our trip to Iceland.

Sommerstemning i gårdhaven

 Så er vi hjemme igen efter en skøn ferie i Island og selvom vejret ikke har været ligeså solrigt de sidste par dage som den uge vi var afsted, så har det været rigeligt varmt for mit vedkommende. Vi har fået pakket ud, vasket tøj og nu også gjort gårdhaven sommerklar. Lidt sent måske da vi skriver sidst i juli, men bedre sent end aldrig – derfor er der nu friske forsyninger af blomster i krukkerne og jeg har fået lavet mig et nyt yndlingshjørne da trappetrinnet ved hoveddøren er blevet lidt svært at nå ned til, for ikke at tale om at rejse sig fra igen. Nu er yndlingspladsen opdateret med en finlænestol og skygge fra det lille lindetræ. Perfekt til iskaffe, solhat og en god bog når min barsel begynder inden længe. 

English recap: We had a safe journey home from Iceland and have spend the last couple of days decluttering the house and garden. Now we are ready for you summer!

Postkort fra Island #1

Vi er på eventyr i det nordiske. Det gik lige pludselig stærkt med at komme af sted, da udlængslen ramte os. Da destinationen først var bestemt gik der ikke lang tid før flybilletterne var i hus. Og så lige en weekend til at arrangere kattepasning og andet praktik, før vi drog af sted mandag morgen. Og nu har vi været her nogle dage – Island. 

Her er frisk luft og plads. Smuk, overdådig og skræmmende natur. Og god mad. 

Vi har faret rundt som de klassiske turister og set både kontinentalpladerne og den store kløft, næsten blevet kvalt i lugten af rådne æg ved geyserne når det kogende, svovlholdige vand blev skudt op af jorden og blevet en lille smule våde af vand fra den store gletsjerflod Gullfoss. Vi har dog taget det i eget tempo og vores lille lejede bil gør det udemærket når vi er på fjeldkøretur, så længe vi bruger de lave gear. Det er også blevet til en del udsigtpauser og spisepauser og tissepauser, ikke mindst. 

English recap: we went on a more or less spontaneous trip to Iceland last Monday and so far we love this amazing place.

Kender du Emils Chokolade?


Når noget bliver gentaget mere end to gange, er der vel tale om en tradition? Sådan føles det i hvert fald lidt når der er tale om Emils Chokolade på hovedgaden i Sorø. Når vi besøger mine svigerforældre, går turen ofte forbi denne lille hyggelige butik efter is (eller varm kakao om vinteren). Deres solskinsis er en genial kombination af to valgfri kugler is, softice, guf og flødebolle. Og så fåes den i både bæger eller vaffel. Tippet er hermed givet videre – hvis du befinder dig på disse kanter så tag et smut forbi!

Vi var forbi i weekenden og det var en perfekt måde at skyde ferien igang på. Ydermere indeholdt weekenden en tur på toppen af Storebæltsbroen med den bedste udsigt over Fyn og Sjælland. Men det kræver et indlæg for sig selv.

English recap: We always visit Emils Chocolate shop for icecreams or hot chocolate when we visit my parents in law in Sorø.

12 uger tilbage


Det er klichéen over dem alle, men jeg synes nu altså tiden er gået stærkt alligevel. Jeg synes ikke det er så lang tid siden at en lille tissepind vendte op og ned på vores fremtid tilbage i januar måned – og nu er der “kun” 1/3 tilbage før vi sidder med arvingen i vores arme! Dét er en vild tanke! Og der er om noget sket noget med størrelsen på den mave – stille og roligt er den blevet større og større, og billededokumentationen sker fortsat uge for uge. Til sidst bliver det en lille fin rejse fra “er hun gravid, eller bare småtyk” til “hun må være gået langt over tid eller venter tvillinger”. Sidstnævnte mavestørrelse håber jeg ikke kommer til at vare længe, for så tror jeg det hele bliver lidt tungt.

English recap: I can’t believe there’s only 1/3 left of this pregnancy. It is the biggest cliché ever but I feel time has gone by so fast!