oktober 2016 archive

Når barndomsbyen forandrer sig

Unge Kristina

(Jeg har været i fotoarkivet og har hevet et billede frem af mig selv tilbage i 2008 – der var gåtur i skoven på programmet og jeg var åbenbart svært begejstret for dette træ).

Vi var til barnedåb i går hos gode venner. Selskabet bestod for det meste af folk med oprindelse i og omkring min barndomsby så snakken faldt hurtigt på dengang i gamle dage, hvor vi alle havde vores daglige gang i provinsen. Og det fik vi nogle ret så gode grin ud af. Minder blev vakt til live igen.

En af de ting, der skabte størst forargelse var da det kom frem, at yndlingsdiskoteket under de første ungdomsår var lukket. Man kan da ikke lukke Karizma?! Et faldefærdigt lokale i midtbyen, hvor jeg havde min spæde start ud i nattelivet. Jeg mindes stadig mit første besøg. Hvordan vi hyggede os og drak dårlige, stærke drinks til forfesten. Hvordan vi stod i kø og stolt viste vores id-kort – endelig var vi rundet den alder, hvor vi kunne komme ind. Hvordan vi betalte 50kr. i entré, fik farvekoordineret armbånd på alt efter alder og derved mulighed for at købe alkohol i baren eller ej. Hvordan vi betalte 10kr. for jakken i garderoben. Hvordan vi fandt en bås, sad og hyggede og snakkede, og ikke mindst hvordan vi gjorde os til grin på dansegulvet. Jeg mindes også da min mor hentede mig ved rundkørslen, hvordan man stank af røg og byliv når man kom hjem og hvordan man havde en summen for ørerne resten af natten og og den efterfølgende dag, fordi musikken havde været alt for høj.

Jeg mindes også vores tider på Madisons. En burgerbar på Schweizerpladsen, der havde de bedste burgere og milkshakes, ikke mindst. Den lukkede desværre efter en brand, men vi nåede dog at have nogle gode eftermiddage efter endte gymnasiedage med “slænget”. Og så var der alle de gange man var på shoppetur i yndlingsbutikkerne – dengang jeg købte nogle længe ønskede bukser fra Only, eller da jeg brugte en formue i Kings & Queens. For ikke at tale om da man købte de dyre designermærker i Bahne. Eller længere tilbage, da man købte skrammel og klistermærker i den butik som hed noget med Bent (navnet er forsvundet, men jeg husker stadig forretningen) i Vestsjællandscentret eller da man pegede på alle legesager i Onkel Hans og højt fortalte, at man ønskede sig det hele. På én gang føles det hele som hundrede år siden, på en anden var det i går, at det skete. Og det der med tid er en underlig størrelse. Når jeg tænker tilbage synes jeg kun det hele skete for et par år siden – når jeg så regner efter så er det nærmere 8-10 år siden, og så slår det mig, at vi ikke længere er i 00’erne eller i slut 90’erne for den sags skyld selvom det føles lidt sådan.

Når jeg er på besøg hos mine forældre og vi begiver os ned i byen, så ligner den jo sig selv, men er alligevel helt forandret. Nye butikker er kommet til, gamle kendinge er lukket. Man føler sig fremmed i en by som også føles som hjemme – det er en underlig, men god følelse, for minderne har jeg jo endnu.

English recap: Do you know that feeling when the 90’s or the 00’s feels like two or three years ago? I feel that a lot when I’m visiting the city where I grew up.

Min boble


Pludselig blev det efterår. Mens jeg sad inde i min lille barselsboble og nød tosomheden med Septemberbarnet og tresomheden med hende og hendes far, skiftede vejret fra sensommersol til efterårblæst. Ganske vidst en måneds tid senere end kalenderen sagde, men om ikke andet er det her nu. Bladene skifter farve, får de smukke gyldne farver, falder af træerne og bliver blæst rundt i gader af vinden fra nord og vest.

Jeg har så småt fundet striktrøjerne frem. Hue og handsker skal lige graves frem fra gemmerne og bomuldstørklædet skiftes ud med det i uld. Sandalerne er også sendt på vinterhi og i stedet er strømper og lukkede sko fundet frem. Efterårs- og vinterjakkerne skal ned fra loftet. De elektriske bloklys er også støvet af og på to-do listen står “indkøb af kaffe” øverst, så de mørke aftner kan nydes. Jeg har også fået strikkelysten igen – denne sæson bliver det nok mest strik til Septemberbarnet, men det bliver hyggeligt. Jeg har endda købt garn hjem til de første projekter. Efterår, jeg er glad for, at du er her og om lidt er jeg klar til dig!

English recap: Autumn, I’m so ready for you!