Min græsenketilværelse

 Jeg er blevet en on/off græsenke. Mads har en række forretningsrejser i løbet af året og for hver gang bliver jeg bedre og bedre til at være alene hjemme, men det slår mig hver gang, hvor kedeligt det egentlig er og hvor meget jeg glæder mig til han er hjemme igen. Vi skyper og snapper en del sammen, men det er bare ikke det samme – især ikke når man skal tage højde for tidsforskellen.


Nu har vi efterhånden prøvet det en del gange og jeg har observeret en form for mønster; På en to ugers rejse, forløber de første par dage med glæden og begejstringen over alenetiden. Jeg rå-hygger mig, laver lige præcis dét jeg vil og nyder min alenetid. De første par dage afløses hurtigt af en form for “fabrikstid”, hvor den ene dag snupper den anden og min tid går med arbejde og diverse gøremål. I disse dage er aftnerne de værste, for jeg går ubevidst og venter på, at han kommer hjem fra arbejde. Det er også disse dage, hvor jeg oftest ikke rigtig gider eller kan overskue at holde huset pænt. Det flyder med ting og sager, køleskabet har et underligt indhold, der hverken kan udgøre et helt eller halvt måltid og det hele lægger brak. Overskuddet til det huslige er pist væk. Dette kan vare ved en lille uges tid og bliver afløst af de sidste dage, hvor jeg savner ham, glæder mig til, at han snart kommer hjem igen, men samtidig ærger mig over, at min “alene-ferie” snart er forbi. Nu vender det huslige arbejde også og jeg bruger oftest tid på at gøre huset fint og indbydende, ryddeligt og rent. Jeg køber ind til lækker mad og spiselig forkælelse og gør det hele lidt hyggeligt og godt for mig selv. Det er her jeg er nu, for om nogle dage er han hjemme igen og jeg glæder mig nu altså til at vi er to til at lave mad og til at have ham i hverdagen igen.

English recap: I’m spending some time home alone these days as my boyfriend is away on a businesstrip.

Share on FacebookPin on PinterestShare on TumblrTweet about this on Twitter

Leave a Reply