Mine bedste idéer til hjemmelavede julegaver

       

Jeg har altid været en haj til det dér med hjemmelavede, personlige julegaver. Ja, faktisk har jeg altid været meget kreativ og ofte valgt gør-det-selv eller do-it-yourself (DIY) metoden når jeg skulle give en gave. Derfor har jeg her samlet et par indlæg med mine bedste idéer til hjemmelavede julegaver eller fødselsdagsgaver eller bare gaver, og fordi det stadig er først i december, har du god tid til at kopiere idéerne og give dem væk, til én du holder af, juleaften.

spa-oplevelse

Den første idé var en gave jeg gav til min søster forrige jul. Jeg synes hun trængte til lidt selvforkælelse, så jeg fandt alverdens spa-ting og kom dem på glas. Der var lækre cremer, duftlys, badesvampe, champagne og neglelak, for bare at nævne nogle af de ting jeg kom på glas.

brownie

En anden af mine bedre idéer er denne bag-selv brownie på glas. Find din yndlingsopskrift og kom alle de tørre ingredienser i et glas. Skriv på glasset, hvilket øvrige ingredienser der skal i og hvor længe kagen skal bage og voila – en personlig og anderledes gave!

hama

Den tredje julegaveidé er ornamenter af Hama perler. De er nemme at lave, også for børn, kan bruges til pynt på træet, i hjemmet, på gaverne eller som gaven i sig selv. Og det bedste af det hele er, at variationerne og mulighederne er uendelige.

English recap: I’ve come up with three ideas for DIY Christmas Gifts. You can see them above.

3 Comments on Mine bedste idéer til hjemmelavede julegaver

  1. Jeanette h
    2. december 2016 at 12:14 (2 år ago)

    Virkelig fine ideer! Jeg så også perlerne sidste år, og nu tror jeg, at de skal laves til pynt på julegaverne.

    En anden god DIY ide, som jeg lavede sidste år, er en hjemmelavet snaps. Min bund var bare vodka, og så ellers en masse krydderier som jeg vidste gjorde sig godt til en julekryddersnaps. Anis, kanelstænger, vaniljestænger etc. samlet i en krukke så det kan stå at trække, og så kan det ellers hældes på en flaske, eller afleveres i krukken. Så kan modtageren evt. selv fortynde med mere vodka 😉

    [Reply]

    Kristina Reply:

    God og nem idé med julesnapsen Jeanette, tak! Det kan være jeg skal gøre brug af den til en lille værtindegave til julefrokosterne.

    Vh

    [Reply]

    Svar
  2. Jeanette h
    2. december 2016 at 17:25 (2 år ago)

    Ej ja det var da en god ide som værtindegave også!

    [Reply]

    Svar

Leave a Reply