2016 archive

Min sommer biografliste

Jeg har det sidste år været medlem af Biografklub Danmark og det har fået mig op af stolen og ind i de bløde, røde sæder oftere end jeg ellers ville, og ikke mindst til film som jeg ikke selv ville have valgt. Og så var det virkelig en hyggelig måde at se sine kollegaer uden for arbejdet på.

Alt dette fører mig til, at jeg savner den der biograftur – derfor har jeg lige kigget sommerens film igennem og har fundet i hvert fald 3 som jeg bare må se.

Kæledyrenes hemmelige liv

Kæledyrenes hemmelige liv

For det første er det en animationsfilm og så er jeg som oftes altid begejstret. For det andet er den lavet af folkene bag Grusomme Mig, som jeg stadig synes er en super underholdende film. Jeg har kun høje forventninger til denne latterbombe.

Den store venlige kæmpe

Den store venlige kæmpe

Når endnu én af Roald Dahls historier bliver filmatiseret kan jeg ikke andet end have høje forventninger. Charlie og Chokoladefabrikken er en klassiker i mit filmrepertoire og jeg har derfor igen høje forventninger til denne biografaktuelle sommerfilm.

Monsieur Chocolat

Monsieur Chocolat

Jeg kan ikke komme i tanke om at have set en bedre film en De Urørlige så når Omar Sy igen er på rollelisten i en film der i mine øjne har samme potentiale, så er den selvfølgelig på min liste over sommerfilm jeg skal se. Og jeg glæder mig!

Har I andre film I kan anbefale mig eller som I mener jeg har overset?

English recap: I’ve made a list of summer movies that I need to go and see in the cinema because I think they all have something special about them or a potential to make me laugh.

Hverdagsramt


Det har aldrig været min yndlingsting at vende tilbage til hverdagen efter en ferie. Forstå mig ret, jeg elsker at komme tilbage, at starte et nyt år (det har jo i lang tid drejet sig om et nyt skoleår her efter sommerferien) og lære en masse nyt, og sådan er det stadig, men den der grusomme mandag efter ferien er hård. Når det så er sagt, så synes jeg alligevel min mandag har været fantastisk. Hård, men god.

Den startede med gensyn med kollegaer, besvarelse af utrolig mange mails og organisering af arbejdet der venter de næste par uger før jeg går på barsel (!). Og så sluttede jeg dagen af med kaffe og kage sammen med de gamle studietøser. Én af os fra femkløveren skal halvandet år til USA med hendes phD studie og vi andre skulle lige nå at sige ordentligt farvel og på gensyn. Vi hyggede så meget og så længe, at jeg først var hjemme ved aftensmadstid, men det var den perfekte måde at genoptage arbejdet på og post ferie blues har der ikke været meget af. Og så er vi jo begyndt på en ny måned i dag, så en mere frisk start kan det da ikke være.

English recap: I’ve been back at work today and because the first workingday after your holiday is extra hard to manage, I met with good friends for cake and coffee in the afternoon.

Postkort fra Island #2

IMGP9417 IMGP9425 IMGP9443 IMGP9716 IMGP9895 IMGP9896 IMGP9913 IMGP9914 IMGP9926

Jeg har netop tømt kameraet for islandske motiver og drømmer mig allerede tilbage til vores nordiske eventyr. Billederne ovenfor samler meget godt nogle af de øjeblikke vi havde og som jeg vil mindes i lang tid. Det slog os lidt den anden dag, at det var vores sidste ferie bare os to i noget tid – hvilket er en noget skræmmende, men også skøn tanke. Island du var god for for os og ved os!

English recap: More photos from our trip to Iceland.

Sommerstemning i gårdhaven

 Så er vi hjemme igen efter en skøn ferie i Island og selvom vejret ikke har været ligeså solrigt de sidste par dage som den uge vi var afsted, så har det været rigeligt varmt for mit vedkommende. Vi har fået pakket ud, vasket tøj og nu også gjort gårdhaven sommerklar. Lidt sent måske da vi skriver sidst i juli, men bedre sent end aldrig – derfor er der nu friske forsyninger af blomster i krukkerne og jeg har fået lavet mig et nyt yndlingshjørne da trappetrinnet ved hoveddøren er blevet lidt svært at nå ned til, for ikke at tale om at rejse sig fra igen. Nu er yndlingspladsen opdateret med en finlænestol og skygge fra det lille lindetræ. Perfekt til iskaffe, solhat og en god bog når min barsel begynder inden længe. 

English recap: We had a safe journey home from Iceland and have spend the last couple of days decluttering the house and garden. Now we are ready for you summer!

Postkort fra Island #1

Vi er på eventyr i det nordiske. Det gik lige pludselig stærkt med at komme af sted, da udlængslen ramte os. Da destinationen først var bestemt gik der ikke lang tid før flybilletterne var i hus. Og så lige en weekend til at arrangere kattepasning og andet praktik, før vi drog af sted mandag morgen. Og nu har vi været her nogle dage – Island. 

Her er frisk luft og plads. Smuk, overdådig og skræmmende natur. Og god mad. 

Vi har faret rundt som de klassiske turister og set både kontinentalpladerne og den store kløft, næsten blevet kvalt i lugten af rådne æg ved geyserne når det kogende, svovlholdige vand blev skudt op af jorden og blevet en lille smule våde af vand fra den store gletsjerflod Gullfoss. Vi har dog taget det i eget tempo og vores lille lejede bil gør det udemærket når vi er på fjeldkøretur, så længe vi bruger de lave gear. Det er også blevet til en del udsigtpauser og spisepauser og tissepauser, ikke mindst. 

English recap: we went on a more or less spontaneous trip to Iceland last Monday and so far we love this amazing place.

Kender du Emils Chokolade?


Når noget bliver gentaget mere end to gange, er der vel tale om en tradition? Sådan føles det i hvert fald lidt når der er tale om Emils Chokolade på hovedgaden i Sorø. Når vi besøger mine svigerforældre, går turen ofte forbi denne lille hyggelige butik efter is (eller varm kakao om vinteren). Deres solskinsis er en genial kombination af to valgfri kugler is, softice, guf og flødebolle. Og så fåes den i både bæger eller vaffel. Tippet er hermed givet videre – hvis du befinder dig på disse kanter så tag et smut forbi!

Vi var forbi i weekenden og det var en perfekt måde at skyde ferien igang på. Ydermere indeholdt weekenden en tur på toppen af Storebæltsbroen med den bedste udsigt over Fyn og Sjælland. Men det kræver et indlæg for sig selv.

English recap: We always visit Emils Chocolate shop for icecreams or hot chocolate when we visit my parents in law in Sorø.

12 uger tilbage


Det er klichéen over dem alle, men jeg synes nu altså tiden er gået stærkt alligevel. Jeg synes ikke det er så lang tid siden at en lille tissepind vendte op og ned på vores fremtid tilbage i januar måned – og nu er der “kun” 1/3 tilbage før vi sidder med arvingen i vores arme! Dét er en vild tanke! Og der er om noget sket noget med størrelsen på den mave – stille og roligt er den blevet større og større, og billededokumentationen sker fortsat uge for uge. Til sidst bliver det en lille fin rejse fra “er hun gravid, eller bare småtyk” til “hun må være gået langt over tid eller venter tvillinger”. Sidstnævnte mavestørrelse håber jeg ikke kommer til at vare længe, for så tror jeg det hele bliver lidt tungt.

English recap: I can’t believe there’s only 1/3 left of this pregnancy. It is the biggest cliché ever but I feel time has gone by so fast!

Køkkenupdate


Vi er stadig køkkenløse herhjemme og alt vores tid går med det delvist spontane projekt. Derfor er der også kedsommeligt stille herinde. I skal dog ikke snydes for en update og en forvisning om, at det snart har en ende.

Der er lagt nyt gulv, vægge og lofter er malet færdige og elementerne til det nye køkken er sat op, men så er der ikke sket mere. Vi er havnet i en leveringsventetid, hvor vi afventer modtagelse af de mange ting vi har købt på nettet. I dag kom vasken og armaturet, i morgen får vi hjælp med montering af bordpladen og så ville det være skønt hvis hvidevarerne kom senest fredag, så de kunne blive tilsluttet og monteret. Men vi holder humøret højt og venter spændt. Og så drømmer vi om når køkkenet står færdigt.

English recap: We’re still without a functioning kitchen but we’re getting there in a somewhat slow pace. This week will be all about the counter top and the appliances.

Køkkendrømme

1508558_zpsa4d84df4

koekken_inspiration_altomindretning_122

Billederne er lånt her og her.

Jeg har længe gået med sådan en lille-pige drøm i maven. Jeg kunne virkelig godt tænke mig et retro Smeg køleskab. Jeg ved ikke hvad det er med mig og netop dette stykke hvidevare, men det kan altså et eller andet. Jeg har også længe gået med en drøm om et nyt køkken, men det er en helt anden historie som har haft fæste i et funktionalitetskrav mere end en drøm om design og udseende. Begge dele er dog ved at gå i opfyldelse – vi rev køkkenet ned i fredags i sidste uge og den sidste uge har vi været køkkenløse. Ganske vidst rig på en rodet stue og et beskidt renoveringshjem, men med udsigt til et nyt, fint og funktionelt køkken. Et køkken som man kan sidde og hygge på køkkenbordet på uden at skulle være bange for at det falder ned fra væggen. Dét glæder jeg mig til! Og hvis både funktionalitet og retro køleskab kan kombineres, så er jeg ekstra glad.

English recap: We’ve started renovating our kitchen and therefore have been kitchenless the last week. This weekend though we’ve started rebuilding it and hopefully it will all be done in a week or so.

Genbrugsguide: Loppemarked på Havnen

Loppemarked paa havnen logo

Loppemarked på Havnen, et fantastisk loppemarked på Havnepladsen ved Londongade ved Odense havn, hvor private sælger ud af deres gemmer. Her finder du alt fra legetøj til retro til antikviteter og spøjse påfund. Markedet finder sted hver søndag fra 9-15 i sommerhalvåret. Hvornår der bliver åbnet op for sæsonen kan du se på deres hjemmeside lige her. Er du interesseret i at få en bod, så kan du også læse om hvordan det foregår på deres hjemmeside.

Jeg er en stor fan af det her loppemarked. Så sent som i dag fandt jeg en masse guld til arvingen for ingen penge og jeg har førhen gjort mange gode kup på netop dette marked. Både vores antikke barskab og en del af mit kongelige stel er fundet her.

Loppemarked på Havnepladsen Odense

Loppemarked på Havnen OdenseLoppemarked Havnepladsen Odense Søndag

English recap: I’ve visited one of my favorite flea markets in Odense today. It is held every sunday during the summer and you can find everything you can dream of.

1 2 3 4 5 7