Termin

       


Så oprandt dagen – den 23. september. En dag, der i mange måneder har været slutdato for en lille frøkens lejekontrakt i min mave. Og nu en dato, der ikke kunne være mere ligegyldig. Alligevel er det lidt sjovt at tænke på, at vi fik lov at møde septemberbarnet to uger før tid og derfor har fået to ugers kærlighed og lykkerus forærende allerede. Hun gør det sgu godt, lille Knirke, lille Blob. Hun er stadig navneløs, men vi er pt. nede på to navne og mon ikke vi finder ud af om hun er det ene eller det andet inden længe? Det skal jo passe til hende.

Men hvorom alting er, så skal denne, nu ligegyldige, dag fejres med manér. Vi har planlagt en udflugt (ja, det er det altså, når man skal bevæge sig ud i verden med en lille ny for aller første gang) ind til Odense for at nyde et stykke kage og en kop varm kakao. Måske det også bliver til frokost og noget shopping, men det afhænger af, hvor modige vi bliver.

English recap: And then we reached the due date. A date that’s now completely unimportant as our September Child have been here for almost two weeks.

Leave a Reply