februar 2017 archive

15 grunde til at smile

Jeg er græsenke igen. Mads er endnu engang fløjet om på den anden side af jorden på forretningstur alt imens Septemberbarnet og jeg hygger os så godt vi kan herhjemme. Jeg indrømmer, det ikke er verdens sjoveste at være alene med hende alle døgnets timer, men så er det nu heller ikke værre. For ikke at blive en sortseer har jeg samlet en liste med 15 grunde til at smile, for når alt kommer til alt, så har vi det jo godt. Og Mads kommer hjem lige om lidt. Heldigvis.

  1. Kram
  2. Våde smækkys fra Septemberbarnet
  3. Vores skovkatte
  4. Chokolade
  5. Joël Dickers Bogen om Baltimorefamilien – jeg har endnu ikke læst den, men bestilt den på nettet og går i disse dage og afventer dens ankomst. Jeg var vildt med Sandheden om Harry Quebert af samme forfatter, så jeg har store håb for denne efterfølger
  6. Fremmede, der smiler tilbage
  7. Duften af nybagt kage
  8. Disney film
  9. Nyvasket sengetøj
  10. Min blog – tænk, at jeg har haft dette lille sted på nettet i over syv år!
  11. Når Septemberbarnet smiler og griner
  12. Eftermiddagslurer
  13. At slikke skålen for kagedej
  14. Et rent ogopryddet hjem
  15. Friske blomster

God mandag!

English recap: I’ve listed 15 reasons to smile – I’m home alone once again due to a business trip for my boyfriend and therefore I needed 15 reasons to make me smile even though I’m parenting all by myself these days.

Mit almindelige liv: Uge 8 – Hverdagsrod

Det her er sådan et rigtig mandags-indlæg. Et hjem, hvor der både bygges om, tørres tøj og leves. Og hvor der ikke blev ryddet op lige den dag dette billede blev taget. Men det er sådan vores hverdag også ser ud til tider – og det er helt fint.

Jeg har det egentlig helt okay med rod. Jeg ser det ikke rigtigt, lige indtil det er det eneste jeg kan fokusere på og så forvandles jeg til en oprydsningstornado uden lige. Så bliver der ordnet, sat i system, smidt ud og ryddet op til den helt store guldmedalje. Og hver gang det er sket og vores hjem er pletfrit, så sværger jeg til mig selv, at jeg skal blive bedre til hverdagsoprydningen, så det ikke tager en hel weekend at få orden på hjemmet. Men gang på gang falder jeg tilbage i den samme rille. Og så kører det ellers bare i ring. Men sådan er det nok bare når man bor to tingelskere under et tag?

English recap: Most days our home is a mess. And most days I don’t care, but then I turn into a decluttering tornado that organizes and clean all over the place. And then I swear that I will keep it clean and nice forever – but somehow it always ends up like on the photo and I don’t know how? It could be because both of us love things and have developed some kind of blind spot when it comes to clutter and mess?

Mit almindelige liv: Uge 7 – Barnedåb

Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? Ja. Tror du på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber? Ja. Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor herre? Ja. Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? Ja. Vil du døbes på denne tro? Ja.

Et navn. Fem ja’er. Vand i håret og en velsignelse. Og en glædesdag uden lige. God mad og grin og hygge med venner og familie. Og ikke mindst en dag vi vil mindes for altid – vores første familiefest for Septemberbarnet. En fest, hvor vi inviterede alle de bedste til fejring af en anden end Mads eller jeg. Og det var virkelig rart, og stort, og smukt.

English recap: Photos from the Christening of our child some weeks back – It was the best of days and we celebrated with all of our favorite friends and family.

En barselspodcast: Voksen ABC

Med-mødre, barselskollegaer og andet godtfolk med små poder! Vi får alle gået nogle kilometer med en barnevogn i forsøget på at få vores afkom til at tage en lur – jeg gør, for i øjeblikket sover Septemberbarnet bedst, hvis kareten er i bevægelse. Og så går det dér gåturshygge hen og bliver lidt langhåret. Derfor vil jeg tippe om en podcast jeg har opdaget, der gør de lange sov-nu-din-lille-tyran-gåture lidt bedre. Eller til de stunder, hvor hun endelig sover og man gerne vil have lidt alene-hygge.

Voksen ABCVoksen ABC. En meget ny og noget anderledes podcast med Rachel og Cecilie, deres smørbløde stemmer og en Mads & Monopolet-stemning. De har påtaget sig den opgave at lave et voksen ABC som vi kender dem til børn. De har netop udgivet bogstavet B, så der er rig mulighed for at springe på og følge med. Jeg er fan og nyder at grine med eller krumme tæer i ders selskab.

English recap: I’ve discovered a new podcast that makes me laugh all the time. It’s the perfect maternity podcast. Unfortunately, it’s in danish.

Mit almindelige liv: Uge 6 – Eftermiddagshygge

Godt naboskab – det er altså noget der vil noget! Vi har sådan et til flere af vores naboer og vi elsker det. I dag nød vi eftermiddagskaffen med nybagte boller og gulerodskage hos den ene nabo og vi gik først hjem da Septemberbarnet havde fået nok, hvis ikke det var sket havde vi nok siddet der endnu. Det bliver så godt til sommer når deres dreng og vores pige kan lege på græsplænen.

English recap: We had coffee and cale at our neighbors today. 

Mit almindelige liv: Uge 5 – Indholdet i min taske

Mortaske Indholdet i min taske

Der er både tilføjet og fjernet ting fra min taske fra jeg lavede lignede indlæg sidste år. Det er Septemberbarnet, der er skyld i det hele. Hun fylder, på alle måder, også i min taske.

Adgangskortet og nøglerne til arbejdet er pakket væk – de ligger og venter til juni, hvor min barsel ender og hverdagen igen begynder. I stedet for, er der nu tilføjet både, bleer, sutter og legetøj. Og så pakkes det hele i et nyt, morvenligt net jeg købte på lagersalg i sensommeren.

English recap: A year ago the content of my bag looked like this. Now, one year later, the content has changed a bit due to the September Child and her belongings.