Lysaften i Odense Zoo

Godaften! Vi er netop hjemvendt efter en frisk gåtur i Odense Zoo. Nu er vi tilbage i varmen og sidder i køkkenet med vores røde kinder og kolde fødder – Mads laver sen aftensmad og Septemberbarnet og jeg kigger på. Hygge på bedste vis. 

Det er anden gang vi besøger Odense Zoo på en uge. Første gang var i lørdags, nytårsaftens dag, hvor vi havde haven for os selv. Vi købte årskort, så nu er der ubegrænset adgang til dyrene. Det dér med en nytårsgåtur i zoo er hermed en tradition, det har vi aftalt, for det var simpelthen så hyggeligt og en fin måde at sige farvel til året på. Dagens besøg havde et andet tema – lysaften. Hele zoo var smukt oplyst i skønne farver og der var tændt fakler med levende lys langs alle stierne. Det er simpelt fundet på, men sådan et par farvede lamper, der lyser op igennem trækronerne er virkelig flot. Og med det sagt, må du have en dejlig aften – efter aftensmad og en frøken der er blevet puttet, skal vi hygge med resterne af den hjemmelavede is fra nytår og et afsnit af Designated Survivor på Netflix.

English recap: We visited Odense Zoo today for the second time in one week as they hosted a Night of the Lights theme event where all the trees were inlighted in beautiful colors. 

Share on FacebookPin on PinterestShare on TumblrTweet about this on Twitter

Leave a Reply