Vores gode nytår

Godt nytår! Jeg håber inderligt I alle er kommet godt ind i det nye år og ikke er blevet opslugt af en grum mandagsblues på denne første mandag morgen. Selv er jeg i et ganske udemærket humør, alt taget i betragtning – Septemberbarnets sovehjerte har haft lidt udfordringer de sidste par dage, men det er stadig ikke noget en ekstra kop kaffe ikke kan klare.

Vores nytårs aften var ovenud hyggelig. Det var første gang vi holdet det hjemme hos os og første gang der var en lille frøken at tage hensyn til. Alt gik godt – hun sov heldigvis gennem årsskiftet og det store rabalder udenfor. De voksne, Mads og jeg og et vennepar, nussede om maden og hyggen, og tog aftenen ganske stille og roligt. Vi fik spist og snakket og drukket, og så snakket noget mere. Vi sluttede med desserten lidt i tolv, netop tids nok til at åbne en flaske gode bobler og spise noget kransekage. Det var perfekt. Intet pres, ingen forventninger – hele aftenen var på den mindste frøkens premisser, der heldigvis opførte sig eksemplarisk.

Dagen efter led vi af tømmermænd – ikke pga indtaget af alkohol, men pga søvnunderskud der ville noget. Der blev indkøbt snaskede burgere til en tidlig aftensmad og så ellers på hovedet i seng. Slet ikke tosset!

Hvordan var din aften?

English recap: We celebrated New Years with a couple of friends and it was all quiet and baby friendly. We got together en the early afternoon and helped each other preparing the food and decorating the table. A perfect evening!

Share on FacebookPin on PinterestShare on TumblrTweet about this on Twitter

Leave a Reply