marts 2018 archive

Os, de fjernsynsløse

Fjernsyn

Det var i foråret 2015, at vores fjernsyn gik i stykker og vi derfor stod uden det klassiske mål for møblerne i vores stue. Vi tog det som en mulighed for at genoverveje fjernsynets plads i vores hjem og vi blev enige om at forsøge os uden et. Nu er der gået tre år. Men savner vi det, kan det undværes og har det gjort en forskel ikke at have et fjernsyn?

Jeg lavede for nogle år siden en statusopdatering på vores hverdag uden fjernsyn. Dengang var det stadig et forsøg om man kunne undvære et fjernsyn mere end et bevidst valg. I dag er det omvendt – min kræeste og jeg har bevidst valgt fjernsynet fra i vores stue, køkken eller soveværelse. I stedet bruger vi en iPad eller en computer når vi vil hygge os med en god film eller blive opdateret på dagens nyheder. Det sidste var noget jeg skulle øve mig en del på i starten, for da fjernsynet røg ud, gjorde min viden om nyheder i ind- og udland det også. Jeg er stadig ikke den bedste til at opsøge nyhederne selv, men det er et punkt jeg er blevet meget bedre til end jeg var i begyndelsen og noget jeg er opmærksom på at skulle opsøge.

Det der med at mangle fjernsynets summen i hverdagen er noget vi begge oplever meget tydeligt når vi er hjemme hos venner og familie, hvor fjernsynet ofte kan stå tændt uden at nogen ser med. Når man er vandt til den baggrundsummen lægger man ikke mærke til det i samme grad som Mads og jeg gør. Vi kan ikke længere føre en samtale samtidig med at fjernsynet kører – vi bliver simpelthen draget af lyset, farverne og lyden.

En ulempe, jeg på det seneste har lagt mærke til ved ikke at have en fælles skærm at kigge på, er netop, at vores “fjernsynskiggeri” sjældnere foregår i fællesskab. Vi er simpelthen blevet rigtig dårlige til at sidde sammen og se det samme. Nu foregår det tit og ofte på hver vores skærm, så vi er sammen uden at være sammen. Og det er på godt og ondt, for jeg kan godt have brug for at gå ind i min egen lille osteklokke og lige få tid for mig selv, men jeg vil også gerne have tid sammen. Det er et nyt punkt vi er blevet opmærksomme på og som vi vil øve os på at forbedre.

Alt i alt er vi nu meget enige om, at vi i vores næste hjem, når vi engang skal herfra pga. pladsmangel, vil drømme om en egentlig fjernsynsstue. Et sted, hvor man går ind fordi man ved et bevidst valg ønsker at se fjernsyn, samtidig med, at vi gerne vil have en opholdsstue uden fjernsyn. Og så har jeg et stort ønske om, at få et nyhedsfjernsyn i køkkenet til lige at se go’morgen Danmark på om morgenen, for at være up to date med dagens nyheder. Og selvom nogle af pædagogerne i vuggestuen synes det er lidt vildt og en smule hippieagtigt ikke at have et fjernsyn, så fortsætter vi sådan, for det gør overordnet godt for vores lille familie.

Lørdagsnydning #2

Håndholdt kaffe

Septemberbarnet sover første lur. Det kan der være brug for når dagen startede 05:15. Jeg har drukket den første kop kaffe. Vi har spist morgenmad. Vi har leget, grint, danset og hygget. Mads er kommet hjem – hvilket i sig selv er en lørdagsnydning, for nu er denne omgangs græsenketilværelse forbi og vi er igen to om at holde hjulene igang herhjemme. Han er pt. i bad. Det trænger man til ovenpå en 30-timers rejse. Jeg nyder derfor de sidste minutter helt alene med endnu en kop kaffe. Når én vågner fra lur og en anden er færdig med badet, så tænker jeg vi skal bruge lidt tid på en legeplads. Jeg tænker også jeg skal have tid for mig selv – måske en tur ind til byen og købe en masse forårsting. Jeg synes ligesom jeg har fortjent lidt alenetid ovenpå to uger med barn syg af flere omgange og en hverdag, der stadig skulle fungere. God dag!

English recap: He’s home! And I, therefore, leave him in charge of everything as I take some time by myself to recharge my batteries.

Dagens madpakkeinspiration

Madpakker – en hver forældres værste mareridt! Jeg tror endnu ikke jeg har mødt en mor eller far, der med oprigtighed i stemmen har fortalt mig, at de elsker at smøre madpakker. Bevares, jeg deler idéen om, at man kan gøre det hyggeligt og når børnene bliver større, inddrage dem i opgaven, men lad os nu bare sige det som det er; at smøre madpakke er træls.

Jeg har derfor tænkt, at jeg vil vise jer nogle af de madpakker som Septemberbarnet får med herhjemme fra. Ikke at vi på nogen måde er eksperter – tværtimod – men efter egen mening, lykkes vi ganske godt.

For det første kan vi tale lidt om selve madkassen. Vi har to styk og de kører på omgang mellem opvaskemaskinen og køleskabet i vuggestuen. De er af metal og er fra LunchBots. De har fem rum, to store og tre små og det er ret så smart, så man kan give mange små “retter” med. Vi har købt vores i Spejdersport, men de kan helt sikkert også fås andre steder vil jeg tro.

Dernæst kan vi tale om indholdet. I dag står den på friske hindbær, to frikadeller, dampet broccoli, et pølsehorn og to rugbrødsmadder; én med leverpostej og én med spegepølse. Hun spiser bestemt ikke det hele, men hun får altid tilbudt noget forskelligt for på den måde (håber vi), at inspirere hende og ikke mindst få hende til at spise. Hvis jeg kender vores barn ret, så starter hun altid med frugten og rugbrødsmadderne er det sidste, men det gør ikke noget.

Jeg håber det kunne bruges, måske som inspiration til børnenes eller egen madpakke?

English recap: Making lunch boxes is the most boring ad the hardest thing to do as a grown up and a mother. Therefore I have made an explanation of the lunch box I just made for our daughter at 1,5 years. Maybe it will inspire you, maybe not, but here goes anyway.

Halvandet år, præcis

Halvandet år! Så gammel er vores datter, Septemberbarnet, netop i dag. 18 måneder er gået siden hun bare sådan kom til verden netop som hun var klar. Og sikke nogle måneder det har været! Hun er en drillepind, en humørbombe, det gladeste lille væsen og samtidig kilden til endeløs frustration. Hun har givet livet et nyt perspektiv, gjort voksenlivet simpelt og udfordrende på samme tid. Og søde Pauline, bliv endelig ved med det, for jeg ville ikke ønske det anderledes – det skulle da kun være at få lov at love længe i weekenden?

English recap: Our daughter is 1,5 years old today to be precise, and I could not wish for more – keep doing what you do and I will enjoy following you grow up and turn into the person you are supposed to be.

Hej forår

Erantis

Foto er lånt herfra.

Så blev det atter forår og som det mere er reglen end undtagelsen nu om dage, så passer kalenderen ikke helt overens med det faktiske billede. Der er ikke så meget forår at komme efter når man kigger ud af vinduet og sneen nærmest daler ned, hvilket også har sin charme! Om ikke andet, så giver den første marts anlæg til drømme om lysere tider, højere temperaturer, fuglekvidder, lysegrønt græs og mere udetid. Jeg glæder mig og ser frem til at bruge en stor del af tiden i haven, i sandkassen med septemberbarnet og naboens søn og på områdets legepladser.

English recap: I’m looking forward to more light, more warmth and to spend more time outdoors with our daughter.