En lille ugle

Jeg går all in for hjemmelavede fastelavnskostumer. Jeg elskede som barn når min mor gik igang med at omdanne vores ønsker til faktiske kostumer og senere, da vi blev ældre, selv at finde kreakassen, symaskinen og malingen frem. Jeg husker, at jeg selv var den gode fe, en sommerfugl og en bil lavet af en stor papkasse. Nu er det ikke længere fastelavnskostumer til mig selv det handler om, men i stedet udklædning til Septemberbarnet.

Egentlig synes jeg ikke jeg kunne overskue det helt store, men så tog fanden ved mig og det endte alligevel ud i et lidt tidskrævende, hjemmelavet kostume. Mads blev sat til at klippe små fjer og så sad jeg ellers og syede dem fast på en body. Det tog os et par aftner, men så var det også klar til fastelavn i vuggestuen og hun fik nok så mange komplimenter for kostumet med på vejen.

English recap: Mads and I made this little owl costume for our daughter.

Share on FacebookPin on PinterestShare on TumblrTweet about this on Twitter

Leave a Reply