Archive of ‘Hverdag’ category

DIY: Påskespejlæg

Påskespejlæg

Glædelig påskeferie! Og hvis du ikke har ferie, så god weekend.

Jeg har været kreativ med Fimoler i anledningen af æggenes højtid. Jeg har altid været vild med de keramiske årgangsspejlæg af Helle Grej. Jeg har dog aldrig fået erhvervet mig nogle og da påsken nærmede sig med huj og hast, greb jeg et andet materiale og lavede mine egne.

Jeg købte noget fimoler i Panduro i hvid og solgul og formede mine egne påskespejlæg. Jeg delte pakken med hvid ler i fire dele og rullede dem til kugler i hænderne. Så trykkede jeg den flade med fingrene, så de fik en spejlæggeform. Dernæst tog jeg en lille smule gul ler og rullede til kugler og trykkede dem flade på det hvide ler. Dernæst prikkede jeg hul med et grillspyd, så de kan hænges op i snor. Så blev de bagt i ovnen og hængt op. Nu er der en noget anderledes, men meget humorisktisk påskepynt i køkkenvinduet. Idéen er hermed givet videre. God fornøjelse.

Påskeæg

English recap: I’ve made some different easter eggs that now decorates over kitchen window.

Hvis vi mødtes over en kop kaffe – en morudgave

Det her forældre-halløj, det er vildt. Og det går stærkt og vi forsøger begge at hænge på så godt vi kan. Hver morgen er en stejl læringskurve i opdragelse, ubetinget kærlighed og sjove stunder. Hvis vi mødtes over en kop kaffe i skrivende stund, er her, hvad jeg ville fortælle om forældrerollen.

Hvis vi mødtes over en kop kaffe, ville jeg som det første fortælle, at min kaffe altså nåede at blive lunken inden jeg fik taget den første slurk. Sådan går det ofte når jeg laver mig en kop, for netop som jeg lægger an til at sætte mig og nyde en stille pause, har Septemberbarnet en anden idé. Men, der skal ikke lyde en klagesang herfra – lunken kaffe er slet ikke så dumt. Jeg har om ikke andet lært at drikke min kaffe sådan.

Hvis vi mødtes over en kop lunken kaffe, ville jeg fortælle, at tid er et underligt begreb. Jeg har sagt det før og skrevet om det før her på bloggen, men at forme og danne et barn, går virkelig stærkt. Og hun udvikler sig med lynets hast. Hver dag sker der noget nyt. Hver dag startet et nyt eventyr i vores barselsboble og hver dag både glædes jeg og ærgrer mig over tidsbegrebet. Hun bliver så stor og allerede nu er hun ikke så babyagtig længere.

Hvis vi mødtes over en kop kaffe, ville jeg undskylde for min manglende fokus, for er der noget som er svært, så er det foruden at få en varm kop kaffe, at holde fokus på en samtale med et barn på skødet. Hun er opmærksomhedskrævende. Hun stjæler tit mit fokus og på et splitsekund er samtalen tabt på gulvet.

Hvis vi mødtes over en kop kaffe, ville du formentlig kommentere på mit til tider trætte og matte blik. Nattesøvnen er ikke hvad den har været – vi ser dog fremad og stille og roligt øver vi os på at sove om natten og være vågen om dagen.

Hvis vi mødtes over en kop kaffe, ville jeg fortælle, hvor fedt det her barsel er. Jeg elsker det! Jeg elsker at have god tid, jeg elsker at finde rundt med Septemberbarnet og så synes jeg virkelig det var rart med en pause fra studie/job.

Hvad ville du fortælle, hvis vi mødtes over en kop kaffe?

English recap: I’ve made another “if we met over a cup of coffee” blog post this time about being a mother and having maternity leave.

Mit almindelige liv: Uge 13 – Selvforkælelse

Det er søndag og det er nok en gang blevet tid til den ugentlige fotoudfordring. Denne gang handler det om selvforkælelse.

Måske synes du ugens foto er lidt underligt? Det er det syn, der møder mig hver morgen i øjeblikket, når jeg står op. I hverdagen ville jeg nok ikke betegne dette syn for forkælelse, for Septemberbarnet ynder at starte dagen ganske tidligt – altid lige en time før min krop er klar. Alligevel har vores morgentimer en særlig følelse. Man får startet dagen stille og roligt, med lige dele grin og gråd. Nogle hyggelige og sjove minutter ved puslebordet efterfulgt af et forsøg på at få så meget morgenmad i barnets mund i stedet for alle andre steder. Det er ikke altid lige nemt, nogle har nemlig lært hende at puste.

Der er dog også de dage, hvor man vågner før barnet. Det sker sjællendt, men når det hænder, så er det ganske specielt. Hvis man er dygtig og meget stille kan man liste forbi hendes seng, lave sig en lækker kop kaffe og starte dagen helt alene, helt stille, helt enkelt. Hvis man ikke har mod på at liste forbi hende som var man ninja, så kan man også lige nå at tjekke nyheder, instagram eller facebook i sengen, eller bare ligge og nyde, at man kan lumre lidt under dynen før hun kræver vores opmærksomhed. Og for mig er det selvforkælelse. Dét der øjeblik, hvor man minder sig selv om at nyde hverdagen og alt, hvad den rummer.

English recap: It’s Sunday and therefore time for the weekly photo in my “Everyday photo challenge”. The theme is self-spoiling and for me, self-spoiling is remembering to enjoy all the facets of your everyday life, but especially those few minutes in the morning before the baby wakes up.

Min indre mormor på 85 år hygger sig en lørdag aften


Det er lørdag aften, det er den 1. april, men det jeg skal fortælle jer nu er ikke en aprilsnar. Det er den ægte vare – indholdet på en aleneaften med ro og fred. Jeg har netop sendt Mads ud af døren til mad over bål med nogle af vores spejdervenner. Selv har jeg brygget mig en kop kaffe, fundet strikketøjet frem og sat mig til rette i sofaen med tæppet over mine ben. Om en halv time starte et afsnit af Komissær Barnaby og jeg sidder klar foran skærmen. Hvis ikke det var fordi Septemberbarnet sov ovenpå, var jeg gået efter snolder – pepermyntepastiller, chokolader med blomme i Madeira og åkander. Og jeg er altså kun 28, selvom min indre mormor på 85 år viser sig i ny og næ og i særdeleshed her til aften.

Nu takker jeg af. Kan I have en god aften, meget mulig én, der er lidt mere smart og moderne end min.

English recap: If it wasn’t for my birth certificate one could think I was 85 years old. Especially tonight, where you’ll find me under the blanket on the sofa with my knitting gear in my lap and an episode of Midsummer Murders on the screen.

Mit almindelige liv: Uge 12 – Silhouette


En silhouette af den fineste jeg kender. Hun har de smukkeste ører ligesom sin far, omend de stritter en del. Hun har de fineste smilehuller, også fra sin far. Hun har hans firkantede ansigtsform. Hun har mine øjne. Hun smiler, er glad og nysgerrig, og så vil hun meget gerne frem i verden. Hun drømmer om at kravle rundt, så der går nok ikke længe før hun er alle vegne.

English recap: A silhouette of the finest, little human being I know.

Mit almindelige liv: Uge 11 – Mine sko


En kvindelast af kaliber. En klassikker måske lige næstefter tasker – eller måske de to ting er samme historie. Jeg indrømmer gerne, at jeg elsker begge dele, både sko og tasker og jeg har også en anseelig samling af begge dele. Denne søndag vil jeg dele nogle af mine yndlingssko med jer. Der er både de praktiske, de fine, de behagelige og de smarte af slagsen. Der er pangfarver, stille nuancer og sort. Der er åbne og lukkede, høje, lave, grove og delikate.

English recap: All women like them and so do I – shoes. Here are some of mine – yes I have more than I show you here – there are the pretty ones, the practical ones and the cozy ones. There’s those for summer and those for rainy days. And there’s those for dancing.

Mit bidrag til Håndværk og Design

Det startede en forårsdag for to år siden da jeg var på håndværksmarked i Det Nordatlantiske Hus under Havnekulturfestivalen i Odense. Her kom Rachel forbi med en flok veninder og foruden at investere i en pude og et armbånd, tog hun billeder af mine ting og sager, og så snakkede vi. Om design. Om håndværk. Om mine ting og hendes nye bog. Og på den måde gik det til, at nogle af de ting jeg har lavet blev gode ideer til andre i Rachel og Oves bog: Håndværk & Design – Et fag i skolen. Det skulle ganske vidst tage mig lidt til at få fingrene i bogen på biblioteket, men nu skete det og jeg fik endelig set resultatet. Og jeg er sgu lidt stolt!

English recap: Some of my things are featured in a new book by Rachel and Ove for schoolchildren.

Mit almindelige liv: Uge 10 – Stueplanter

Jeg elsker frisk luft og natur, inde såvel som ude, og netop derfor er vores hjem indstalleret med flere grønne oaser. Stueplanter. Grønne øjebehageligheder. Forfriskere. Vi har primært planter, der kræver minimal med pleje og vand, for hos os skal det være nemt og gå lidt hurtigt, og derfor er jeg især glad for sukkulenter og voksplanter, og planter med den helt rigtige grønne farve på bladene.

I øjeblikket tæller vores samling en pilea og dens barn, en mini ananas, der eftersigende skulle hjælpe på snorken så den står i vores soveværelse, to gummitræer – et lille på badeværelset og et stort på gulvet i stuen, en hoya samt en masse sukkulenter jeg ikke kan de specifikke navne på. Foruden alt det andet, der har fået sneget sig ind gennem tiden. Fælles for dem alle er, at de er nemme at holde og ikke kræver vanding hver dag.

English recap: I love plants and nature both outside in “the wild” but also inside our home. Through time I’ve had quite a few plants, some made it other didn’t but the greens we have now are all low maintenance plants that don’t need water or fertilizer everyday.

En barselspodcast: Strikketerapi

Jeg har fået øjnene op for endnu en podcast – denne gang en vlog eller en videopodcast for at være helt korrekt. Og den henvender sig især til min indre mormor på 85 år. Det er tøsesnak og strikkesnak kombineret på bedste vis. Det er inspiration og gode tips, og så er det hele på et smukt, syngende norsk.

Strikketerapi

Strikketerapi, som videopodcasten hedder, med Kristin og Ingvild er skøn, afslappende og en form for knit-along. De opfordrer til, at du nupper en kop te eller kaffe, sætter dig godt til rette og nyder en stille strikkestund. Jeg er fan og fortrylles af det syngende sprog.

English recap: I’ve found yet another maternity podcast. This time it’s a video podcast on youtube called Strikketerapi hosted by Kristin and Ingvild from Norway.

Mit almindelige liv: Uge 9 – Oprigtige øjeblikke



Billeder af oprigtige øjeblikke, åbenhjertige, ærlige og upartiske stunder er klart mine favoritmotiver. Og så passer denne type fotos særligt godt sammen med min yndlingsaktivitet – people watching. Det kræver både en hurtig finger på udløseren på kameraet og en masse ventetid, for bedst som man sidder der, så kommer det dér øjeblik som er helt specielt. Eller når man tumler rundt på gulvet med Septemberbarnet eller fanger hende med en mine, der afslører, at hun er ude på ballade. Jeg elsker det!

English recap: This week it’s all about candid photos or outtakes. That special moment where you really feel the photo and it almost seems like you were there yourself.

1 2 3 59