Mit almindelige liv: Uge 2 – Guilty pleasure

Dokumentarfilm. Dét er endnu en af mine guilty pleasures. Når jeg har en eftermiddag uden planer eller jeg ene og alene må vælge filmen, så tyger jeg ofte til dokumentargenren. Den kan noget ganske særligt – den genre er både underholdende og lærerig, og ofte sidder jeg tilbage med en behagelig følelse af at have lært noget nyt om menneskerne i vores verden. Det er nu en rar fornemmelse. I kan vel forestille jer, hvorfor vi herhjemme bruger noget tid på at vælge film når vi skal blive enige – actionfilmen overfor dokumentaren, hah! Men det lykkedes os nu helt fint alligevel.

English recap: One of my guilty pleasures are documentaries of people and places around the world. I love to both be entertained and educated at the same time.

Min tilbudsjægertilbøjelighed

Januar er et slaraffenland for en tilbudselsker som mig selv. Der er gode priser, gule skilte og rabatter og udsalg alle vegne. Og helt automatisk stimuleres min tilbudsjægertilbøjelighed i netop disse dage – den ligger altid og ulmer og jeg lader sjælendt et godt tilbud passere, men i netop disse dage må jeg holde mig i skindet. Jeg mangler jo ikke noget og jeg blev nok så rigeligt begavet i december. Men når det så er sagt, så er der kommet nogle nye sager med hjem. Jeg har nemlig den regel, at de penge jeg fik i gave i december gerne må bruges, nej faktisk allerhelst skal bruges, på ting jeg går og har materialistiske drømme om. Og især hvis jeg kan få mine ønsketing på udsalg eller tilbud. På den måde gik det til at vi sidste år fik nye vinglas, nye håndklæder og nogle dækkeservietter af genbrugt skind. I år er det ikke blevet til så meget nyt som det plejer. Fokus er stadig primært et andet sted, men ikke desto mindre lykkedes det mig at få nogle effektive shoppetimer for mig selv, hvor jeg efterfølgende kom hjem med to gode, fyldte poser. Det blev til en ny mor- og ammevenlig garderobe til mig selv og ikke mindst til en del sager til Septemberbarnet. Og det er pudsigt som det pludselig er nemmere at shoppe til hende end til mig selv?

English recap: I love the sale in January and this year I primarily bought clothes for myself and for my daughter.

Mit almindelige liv: Uge 1 – Godmorgen

Så langt, så godt. Første uge af udfordringen gik ganske godt – fordi det nu ikke er mig selv, der skal stå model til billeder, havde jeg nok at vælge imellem. Frøkenen sover jo en del lurer og er et ganske fint motiv, hvis du spørger mig. 

Og billedserien ovenfor illustrerer på bedste vis, hvordan hun kan sove sødt det ene øjeblik, for så stille og roligt at vågne, vride sig fra side til side, strække sig, gabe et par gange og til slut være klar til verden.

English recap: First week of my photo challenge went perfectly as I had plenty of photos to chose from – this series of photos illustrates very well how our daughter wakes up in the morning. 

Lysaften i Odense Zoo

Godaften! Vi er netop hjemvendt efter en frisk gåtur i Odense Zoo. Nu er vi tilbage i varmen og sidder i køkkenet med vores røde kinder og kolde fødder – Mads laver sen aftensmad og Septemberbarnet og jeg kigger på. Hygge på bedste vis. 

Det er anden gang vi besøger Odense Zoo på en uge. Første gang var i lørdags, nytårsaftens dag, hvor vi havde haven for os selv. Vi købte årskort, så nu er der ubegrænset adgang til dyrene. Det dér med en nytårsgåtur i zoo er hermed en tradition, det har vi aftalt, for det var simpelthen så hyggeligt og en fin måde at sige farvel til året på. Dagens besøg havde et andet tema – lysaften. Hele zoo var smukt oplyst i skønne farver og der var tændt fakler med levende lys langs alle stierne. Det er simpelt fundet på, men sådan et par farvede lamper, der lyser op igennem trækronerne er virkelig flot. Og med det sagt, må du have en dejlig aften – efter aftensmad og en frøken der er blevet puttet, skal vi hygge med resterne af den hjemmelavede is fra nytår og et afsnit af Designated Survivor på Netflix.

English recap: We visited Odense Zoo today for the second time in one week as they hosted a Night of the Lights theme event where all the trees were inlighted in beautiful colors. 

Mit almindelige liv – En fotoudfordring, igen

fotoudfordring-2017Den 1. januar sidste år gav jeg mig selv en udfordring – en gruppe af billeder med et bestemt tema hver uge. Det holdte i præcis 6 uger før jeg gav op og gemte udfordringen i skuffen. Nu prøver jeg igen. Nyt år, frisk start, samme udfordring, stadig bare et helt almindeligt liv. Du er velkommen til at følge med, eller endda deltage?

Denne uges tema er godmorgen og billeder kommer i et indlæg på søndag.

English recap: Last year I gave my self a challenge – to post photos each week showing things from my everyday life. I gave up in less than six weeks, but now I’m ready to give it another try.

Blogindlæg nr. 750!

Det er syv år og 1 dag siden jeg startede min blog. 2558 dage.

På den tid har jeg skrevet 750 indlæg – endnu en milepæl. Jeg er sgu lidt stolt af mig selv! Tænk, at det har varet ved så længe. Jeg er taknemmelig over, at I er så mange der dagligt kigger forbi, skriver en kommentar og følger med – tak! Uden jer ville det ikke være det samme! Selvom bloggen har haft sine op- og nedture, og jeg ikke er helt ligeså flittig ved tastaturet som jeg har været, så er jeg her stadig og min blog lever i bedste velgående. Tænk sig, at jeg gennem de mange år har haft så meget på hjerte!

Og siden min 500-blogindlægs milepæl er der alligevel sket en del. Det er ca. 2,5 år siden. To og et halvt år, der har indeholdt en færdiggjort uddannelse, et rigtigt voksenjob, opstart på endnu en uddannelse og et barn, wow!

English recap: It took me seven years and one day to write 750 blog posts. It has been fun so far and I just want to thank each and everyone of you for following along, making comments and hanging around for so long.

Vores gode nytår

Godt nytår! Jeg håber inderligt I alle er kommet godt ind i det nye år og ikke er blevet opslugt af en grum mandagsblues på denne første mandag morgen. Selv er jeg i et ganske udemærket humør, alt taget i betragtning – Septemberbarnets sovehjerte har haft lidt udfordringer de sidste par dage, men det er stadig ikke noget en ekstra kop kaffe ikke kan klare.

Vores nytårs aften var ovenud hyggelig. Det var første gang vi holdet det hjemme hos os og første gang der var en lille frøken at tage hensyn til. Alt gik godt – hun sov heldigvis gennem årsskiftet og det store rabalder udenfor. De voksne, Mads og jeg og et vennepar, nussede om maden og hyggen, og tog aftenen ganske stille og roligt. Vi fik spist og snakket og drukket, og så snakket noget mere. Vi sluttede med desserten lidt i tolv, netop tids nok til at åbne en flaske gode bobler og spise noget kransekage. Det var perfekt. Intet pres, ingen forventninger – hele aftenen var på den mindste frøkens premisser, der heldigvis opførte sig eksemplarisk.

Dagen efter led vi af tømmermænd – ikke pga indtaget af alkohol, men pga søvnunderskud der ville noget. Der blev indkøbt snaskede burgere til en tidlig aftensmad og så ellers på hovedet i seng. Slet ikke tosset!

Hvordan var din aften?

English recap: We celebrated New Years with a couple of friends and it was all quiet and baby friendly. We got together en the early afternoon and helped each other preparing the food and decorating the table. A perfect evening!

Året der gik, 2016

Året der gik 2016

Totusindogseksten. Hold nu op for et foranderligt år vi har haft! Vi var ikke mange uger inde i 2016 før jeg tissede på en pind og stod med to tydelige streger som stirrede mig op i ansigtet – wow! Nu skulle det åbenbart været. Og selvom jeg i lang tid hårdnakket hævdede, at den voksende mave ikke fyldte alt, så må jeg erkende, at det var noget af en løgn. Bloggen kom også til at lide under det. Jeg forsøgte på bedste vist at jonglere Ph.D., babybule og blog på én gang. Men så kom dagen, hvor jeg pludselig var mor – nærmest taget på sengen, for jeg var i hvert fald ikke klar. Og så gik dagene med dét, morskabet. Jeg elsker det og jeg nyder det, og ville ikke bytte det for noget andet. Der blev også lige plads til en sommerferie i Island, men ellers var det kort fortalt året, der gik.

2017 bliver året, hvor vores lille familie skal vokse og nyde hinanden og så kommer der en tid til sommer, hvor jeg skal lære at jonglere rundt med arbejde og familie når min barsel slutter.

Til sidst vil jeg sige tusind tak til alle jer der gennem det sidste år har kigget med og skrevet søde kommentarer på bloggen. Det betyder alverden for mig, tak!

English recap: Two thousand and sixteen has almost ended and I have made this little collage illustrating som of the moments from the last year on the blog. This year has been crazy as we became parents to the most wonderful little girl in September. I hope my 2017 will be at least as good! Happy new year to all of you and thank you for following and for your lovely comments the past year!

Julekortfabrikken

Hold nu op, hvor vi har taget hele det her småbørnsfamilie til os. Julekort med billede af arvingen iført nissehue – så bliver det ikke mere kliché, men jeg holder af det og synes det er skønt. Sådan sad vi så forleden og skrev julekort til den store guldmedalje. De er sendt og burde være fremme hos modtagerne inden for et par dage. Og med dem er endnu en juletradition startet. 

Glædelig 4. søndag i advent.

English recap: We’ve made Christmas cards with Pauline with her Christmas hat at the front for our family and friends this Christmas. 

Jeg fik blandt andet en lagkage af træ

Jeg havde fødselsdag i forgårs – tirsdag d. 13., hvor resten af landet fejrede Luciadag, fejrede jeg endnu et år af mit eventyr. Og for første gang i 28 år havde jeg ikke rigtig lyst til at fejre min fødselsdag. Jeg kunne ikke helt overskue det, faktisk. Tanken om huset fuld af folk, glade, skønne mennesker, snak, larm og værtinderolle. Det tiltalte mig ikke rigtigt. Men, samtidig var jeg lidt småsur på mig selv, for hvorfor i alverden gad jeg ikke blive fejret – jeg elsker det jo! Jeg tror Mads opfangede min splittelse, for han havde inviteret mine forældre over til aftensmad uden at jeg vidste om det. Så da jeg kom hjem fra posthuset, godt udkørt efter verdens længste kø og et nummersystem, der ikke helt fungerede, sad de dér i sofaen med deres barnebarn i armene. Og jeg blev glad, rigtig glad, for det var lige præcis dét jeg havde lyst til, jeg vidste det bare ikke selv. Vi hyggede, vi grinede, vi lavede lasagne til aftensmad. Det hele var stille og roligt og hyggeligt, og lige som jeg ville have det. Og så endte jeg med at blive fejret alligevel.

Blandt årets gavehøst var blandt andet ovenviste lagkage af træ. Jeg havde jo ønsket mig en lagkage, som min mor sagde. Så det fik jeg. Den er fjollet og dum, men lige i min ånd og jeg er rigtig glad for den.

English recap: I got a surprise visit from my parents Tuesday evening for my birthday celebration and thy brought me a danish layer cake made of wood – it is silly and perhaps a little stupid, but I love it!

1 2 3 4 5 78