Posts Tagged ‘DIY’

DIY: Endnu et til- og fra kort

Så er der endnu en gang en idé til det anderledes og personlige til- og fra kort til julegaverne. Sidste år havde jeg gang i brunkagehjerter og glasur. I år har Septemberbarnet lagt hånd til, mens jeg stod klar med maling og papir. Håndaftrykkene er alle forskellige og sjove og så er de proppet med personlighed.

English recap: Last year I made name tags from gingerbread hearts. This year our daugther helped as we painted her hands and made imprints on paper.

DIY: Påskespejlæg

Påskespejlæg

Glædelig påskeferie! Og hvis du ikke har ferie, så god weekend.

Jeg har været kreativ med Fimoler i anledningen af æggenes højtid. Jeg har altid været vild med de keramiske årgangsspejlæg af Helle Grej. Jeg har dog aldrig fået erhvervet mig nogle og da påsken nærmede sig med huj og hast, greb jeg et andet materiale og lavede mine egne.

Jeg købte noget fimoler i Panduro i hvid og solgul og formede mine egne påskespejlæg. Jeg delte pakken med hvid ler i fire dele og rullede dem til kugler i hænderne. Så trykkede jeg den flade med fingrene, så de fik en spejlæggeform. Dernæst tog jeg en lille smule gul ler og rullede til kugler og trykkede dem flade på det hvide ler. Dernæst prikkede jeg hul med et grillspyd, så de kan hænges op i snor. Så blev de bagt i ovnen og hængt op. Nu er der en noget anderledes, men meget humorisktisk påskepynt i køkkenvinduet. Idéen er hermed givet videre. God fornøjelse.

Påskeæg

English recap: I’ve made some different easter eggs that now decorates over kitchen window.

Mine bedste idéer til hjemmelavede julegaver

Jeg har altid været en haj til det dér med hjemmelavede, personlige julegaver. Ja, faktisk har jeg altid været meget kreativ og ofte valgt gør-det-selv eller do-it-yourself (DIY) metoden når jeg skulle give en gave. Derfor har jeg her samlet et par indlæg med mine bedste idéer til hjemmelavede julegaver eller fødselsdagsgaver eller bare gaver, og fordi det stadig er først i december, har du god tid til at kopiere idéerne og give dem væk, til én du holder af, juleaften.

spa-oplevelse

Den første idé var en gave jeg gav til min søster forrige jul. Jeg synes hun trængte til lidt selvforkælelse, så jeg fandt alverdens spa-ting og kom dem på glas. Der var lækre cremer, duftlys, badesvampe, champagne og neglelak, for bare at nævne nogle af de ting jeg kom på glas.

brownie

En anden af mine bedre idéer er denne bag-selv brownie på glas. Find din yndlingsopskrift og kom alle de tørre ingredienser i et glas. Skriv på glasset, hvilket øvrige ingredienser der skal i og hvor længe kagen skal bage og voila – en personlig og anderledes gave!

hama

Den tredje julegaveidé er ornamenter af Hama perler. De er nemme at lave, også for børn, kan bruges til pynt på træet, i hjemmet, på gaverne eller som gaven i sig selv. Og det bedste af det hele er, at variationerne og mulighederne er uendelige.

English recap: I’ve come up with three ideas for DIY Christmas Gifts. You can see them above.

DIY: Et anderledes til- og fra kort

Til og fra kort brunkagehjerte Til og fra kort brunkagehjerte

Glædelig fjerde søndag i advent! Tænk, at december er gået så hurtigt, eller næsten gået – der er jo lige nogle dage endnu før året er gået. Jeg synes kun lige jeg har hængt pynt og adventskrans op. vi er netop kommet hjem fra en weekendtur til Lübeck, men inden søndagen er helt forbi ville jeg give jer et lille tip til nogle anderledes til- og fra kort. I år er jeg gået væk fra papir og har i stedet valgt et spiseligt alternativ. Brunkagehjerter med glasur. Egentlig er de mere en til-kort, for der var ikke plads til at skrive “Fra Kristina” på hjerterne. Hjerterne har jeg købt i Tiger, hvis du selv skulle have lyst til at gøre som mig. Glasuren er lavet af æggehvider, flormelis og en lille smule eddike. God søndag!

English recap: I’ve made som alternative “To you, From me” christmas cards for all the presents. They are made of ginger bread cookies shaped as hearts and the text is made with frosting.

DIY: Spa-oplevelse på glas

Spa-oplevelse på glas

God bagjul! I år holdte vi jul hos mine forældre (vi er åbenbart blevet så par-agtige, at det er par-jul fra nu af), hvor min søster og min mormor og morfar også var med, og det var så hyggeligt! Og når nu gaverne er givet og modtagerne blev glade kan jeg begynde at åbne op for alt hemmelighedskræmmeriet og vise hvad jeg fandt på i år.

Personlige og kreative gaver er og bliver de bedste – jeg er en mester ud i begge dele, hvis jeg selv skal sige det og i år har jeg foræret min søster den ovenstående spa-oplevelse på glas. Den er personlig, hurtig og nem at lave. Hun ønskede sig nogle produkter fra Kiehl’s i julegave og i stedet for bare at give hende dem i en fin indpakning, tænkte jeg at gøre lidt mere ud af det. Med få ekstra ting og sager blev det til en hel oplevelse på glas. Hun blev glad og idéen er hermed givet videre – det er den perfekte fødselsdagsgave til veninden eller til jul næste år.

English recap: I’m all about personal gifts and this year I gave my sister a spa in a jar. It’s the perfect gift for friends, sisters and moms.

Juleophæng af HAMA perler

Julepynt juleophæng jul juleornamenter hama perler diy Julepynt ophæng jul hama perler julepynt hama perler diy julepynt hama perler

Vi er nu en god bid inde i november og derfor tilpas tæt på jul til at julepynten er legalt at vise frem. Jeg har de sidste par uger lavet juleophæng i hama perler som jeg tænkte jeg ville vise frem, da mine snefnug har været en stor succes og kilde til inspiration hos mange. Her er både julehjerter, bolchestokke, julekugler, flag og iskrystaller. Det er alt sammen noget som skal sælges i en pop up shop i Odense fra på mandag – jeg kunne som altid ikke dy mig for at være med da jeg fik chancen så oven i studie, speciale og forsøg i laboratoriet, har jeg de sidste par uger også produceret varer til butikken.

English recap: I’ve made christmas ornaments of hama iron beads – hope they will be an inspiration or DIY for others as it was with my snow flakes.

Snefnug af HAMA perler

Det glæder mig at jeg kan inspirere andre til at lege med perler igen – eller det tror jeg i hvert fald at jeg har gjort i stor stil for hver andet besøg på bloggen den sidste måneds tid har været for at se på mine snefnug af HAMA perler. Derfor tænkte jeg at jeg ville lægge endnu mere inspiration på bloggen. Denne gang er det ikke nær så hyggeligt som dette indlæg, men til gengæld er der flere forskellige snefnug at vælge imellem her!

Det er rigtig nemt at lave, så her er en lille DIY:

Jeg har købt en stor sekskantet perleplade i gennemsigtig plast, da jeg synes det er nemmest at se de hvide perler på denne “farve”. Så går jeg ellers bare igang med at sætte perlerne på pladen i forskellige mønstre, hvorefter jeg stryger perlerne på middel varme med strygejernet – HUSK (!!) for guds skyld bagepapiret imellem perler og strygejern! Efter strygning lægges snefnugene i pres under en tung bog, så de er lige og fine når de er blevet kolde.

De kan nu hænges op i vinduer eller på juletræet med en sytråd – god fornøjelse!