Posts Tagged ‘Gaveidé’

Mine bedste idéer til hjemmelavede julegaver

Jeg har altid været en haj til det dér med hjemmelavede, personlige julegaver. Ja, faktisk har jeg altid været meget kreativ og ofte valgt gør-det-selv eller do-it-yourself (DIY) metoden når jeg skulle give en gave. Derfor har jeg her samlet et par indlæg med mine bedste idéer til hjemmelavede julegaver eller fødselsdagsgaver eller bare gaver, og fordi det stadig er først i december, har du god tid til at kopiere idéerne og give dem væk, til én du holder af, juleaften.

spa-oplevelse

Den første idé var en gave jeg gav til min søster forrige jul. Jeg synes hun trængte til lidt selvforkælelse, så jeg fandt alverdens spa-ting og kom dem på glas. Der var lækre cremer, duftlys, badesvampe, champagne og neglelak, for bare at nævne nogle af de ting jeg kom på glas.

brownie

En anden af mine bedre idéer er denne bag-selv brownie på glas. Find din yndlingsopskrift og kom alle de tørre ingredienser i et glas. Skriv på glasset, hvilket øvrige ingredienser der skal i og hvor længe kagen skal bage og voila – en personlig og anderledes gave!

hama

Den tredje julegaveidé er ornamenter af Hama perler. De er nemme at lave, også for børn, kan bruges til pynt på træet, i hjemmet, på gaverne eller som gaven i sig selv. Og det bedste af det hele er, at variationerne og mulighederne er uendelige.

English recap: I’ve come up with three ideas for DIY Christmas Gifts. You can see them above.

DIY: Spa-oplevelse på glas

Spa-oplevelse på glas

God bagjul! I år holdte vi jul hos mine forældre (vi er åbenbart blevet så par-agtige, at det er par-jul fra nu af), hvor min søster og min mormor og morfar også var med, og det var så hyggeligt! Og når nu gaverne er givet og modtagerne blev glade kan jeg begynde at åbne op for alt hemmelighedskræmmeriet og vise hvad jeg fandt på i år.

Personlige og kreative gaver er og bliver de bedste – jeg er en mester ud i begge dele, hvis jeg selv skal sige det og i år har jeg foræret min søster den ovenstående spa-oplevelse på glas. Den er personlig, hurtig og nem at lave. Hun ønskede sig nogle produkter fra Kiehl’s i julegave og i stedet for bare at give hende dem i en fin indpakning, tænkte jeg at gøre lidt mere ud af det. Med få ekstra ting og sager blev det til en hel oplevelse på glas. Hun blev glad og idéen er hermed givet videre – det er den perfekte fødselsdagsgave til veninden eller til jul næste år.

English recap: I’m all about personal gifts and this year I gave my sister a spa in a jar. It’s the perfect gift for friends, sisters and moms.